Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
tideligholde," sagde han. Mere blev der ikke
sagt; der behøvedes heller ikke mere. Det
var nemlig den 9de novbr., moderens
fødselsdag. 187)
I det næste brev fortalte Johan Ludvig
sin moder, hvorledes hendes fødselsdag var
bleven feiret. Det rørte hende dybt, og i sit
svar bad hun ham bringe sin fader hendes tak.
Men saa ganske ligetil var nu sagen ikke, •
fandt den fintfølende søn; han frygtede for at
saare sin fader, og han var vel ogsaa bange
for, at der skulde falde ord, som vilde saare
ham selv i hans følelser for moderen. Han
var ikke istand til at bringe takken frem; han
kunde ikke gjøre det, skrev han til moderen.
Saa skrev hun et langt, mildt brev, som
hun bad ham overrække Heiberg. At hun
ikke sendte det direkte, men lod det gaa
gjennem sønnen, var en fin appel, som
Heiberg vilde forstaa. Men heller ikke dette brev
kom Johan Ludvig sig til at aflevere. Den
ene maaned gik efter den anden, og brevet
var endnu i hans hænder. Endelig efter et
halvt aars forløb skjød han hjertet op i livet
og gav faderen det.
Det var ikke længer den samme kvinde,
som vi har lært at kjende i de tidligere breve.
Ogsaa hende havde livet taget paa med haarde
hænder. Hvad lidenskaben havde forurenset,
havde sorgen lutret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
