Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Meii igrunden er hun dog lykkelig over,
at det er slut. Livet staar for hende som en
fart over en aaben fjord i storm og tykke.
Paa den ene side ligger barndommens stille
vig, paa den anden alderdommens fredelige
ankerplads. Lykkelig den, som endnu ikke
er seilet ud eller allerede er naaet frem!
„Børn have det godt, og oldinge have det
ogsaa godt. Barndommen og alderdommen er
livets bedste tider; den, som ligger i midten,
er fuld af uro og strid."194)
Men farten skal nu engang gjøres, og
først den, som har overstaaet farerne, fortjener
at prises, ikke den, som endnu ikke har
prøvet dem. Allerede i „Familjen Polonius," fru
Gyllembourgs første forsøg, skriver hun
derfor: „Det man i almindelighed kakler
uskyldighed og dyd, vilde jeg ikke give saa skjønne
navne; nei, renhed og troskab til døden, de
vindes kun i verdens strid og fare. — Det
er jo heller ikke menneskenes fiende, der
drev dem ud af uskyldighedens paradis, men
herrens engel, der vidste, at der gaves et endnu
bedre og herligere sted end dette." Og ved
en anden leilighed heder det fast og aabent:
„Ja, feilet har jeg, men bødet har jeg ogsaa
og — forunderligt! paa lidenskabernes og
angerens vei fandt jeg dog nøglen til mit livs
lykke. — Jeg har ofte tænkt, at eier for os
mennesker ingen anden vei findes end denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
