Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
foragtelig om kjærligheden, udtalelser, der
senere bliver hendes trøst under hendes
fortvivlelse.
Sardes kommer; han er ridderlig,
romantisk og forelsket. Alt, hvad hun savner hos
sin mand, bringer han hende — hvad er saa
naturligere end, at hun gjengjælder hans
følelser ?
Dette spørgsmaal er den egentlige
hovedtanke i novellen.
Og her bøier forfatterinden af. Yidere
kan hun ikke føre undskyldningerne, saaledes
som hun nu opfatter sagen. Derfor lader hun
Sofie komme til besindelse i det kritiske
øieblik og vende tilbage til sin mand, der
modtager hende med aabne arme og skjænker
hende den lykke, hun har savnet.
Slutningsmoralen lyder som et suk; den
indrømmer, at „der gives baand, som intet i
verden kan løse." Men hele fortællingen har
igrunden gaaet ud paa at vise, hvor løse disse
baand i virkeligheden er.
Selv midt i ydmygheden flammer der et
øieblik en krigersk stemning op, der sætter
sig til modværge af frygt for at indrømme
formeget: „Bør en hustru, en moder ikke have
kraft til at. bekjæmpe det første indtryk, til
itide at udrive et utilladeligt ønske af sit
hjerte, inden det slaar rod deri?" spørges der.
Og svaret lyder: „Den, som kan dette, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
