Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik og Rosalia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik og Rosalia. ^^
drig havde troet, at der var Noget aldeles
over-klippet. Det kau synes uuderligt; meu da huu
seudte Heurik Opsigelsesbrevet, var der i hendes
Sind mindre en Fornemmelse af, at Baandet brast,
end as, at det blev gjort overmaade langt.
For-klare dette, hvo vil; det er ikke væsenligt, ligesaa ^
lidt som det, at Henrik esterhaanden sorekom sig
selv at have følt det Samme.
Hvis Alt dette var usikkert, saa var der til
Gjengjæld Noget, som hos Nosalia ikke blot
over-levede den sørste Glæde og Henrykkelse ^ hvori
hele Luudtofte deltog^ men varede bestandig som
oplivende og sornyende Magt i ægteskabet, og det
var den Tilsredsstillelse, hvormed huu kuude for-
dybe sig i Forestillingen om Henrik, der vandrede
over Heden sørt as Kjærlighedens Skjæbne, men
udeu riugeste Forestilling derom, ja i høieste Grad
uvillig og lidende. Det sorekom hende, at hun
næsten med legemlige Øine saae Livets Nomantik,
personliggjort, ved Henriks Side eller ovensor ham,
uudertideu læggeude Haaud paa ham og drivende
ham srem gjennem den vaade Lyng, tvingende
ham til hvert Skridt, der skulde søre ham tilbage
til eu tabt Lykke. Det var og blev hendes
Nig-dom, og hvergang det blev bragt paa Bane,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
