Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidi-el-Barduk og Zuleima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidi-el-Barduk og Zuleima. ^ ^^
Solen stod op, og Sidi-el-Barduk blev paa
siu Plads, sordi hau iutet andet Sted havde i
Verden at gaae til, og sordi dette Sted paa en
frygtelig Maade indeholdt hans Skjæbne. Han
havde Intet vuudet i deu forløbne Aften og Nat,
men kuu tabt Tid, var rykket Afgjørelfeu uærmere
udeu at have Mere til at møde deu med. Hau
havde ikke Andet end sin suldstæudige, hjælpeløse
Fortvivlelse, der kuu indeholdt Haab, fordi den
var faa stor, sordi ^lykkens Gjennemsørelse syntes
ham at maatte stride mod Verdens gode Orden.
Stillet der magtesløs overfor Chalifens faste Slot
og ventende Nedning var han maaskee den Dag
den mest Troende paa hele Iordens Kreds, og
dog var Troen mindre end Angsten, der ved den
svageste Tanke om, at hvert Seeuud bragte
^llyk-salighedeu uærmere, steg iudtil Vauvid.
Soleu steg, uaaede Middagspuuktet, dalede
^j^ ^ paa ^ Tid, ^a Vmd^l bragte Kjøliug
laugs Flodeu, kom ogsaa Dervis^heu igjeu og bragte
Arabereu et Øiebliks Liudriug, fordi hau dog var
et menneskeligt Væsen, der kjendte hans Skjæbne
og nogenluude sorstod deu.
Deu Gamle var uoget alvorligere end den
soregaaende Asten og sagde efter at have hilst Fred:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
