Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vand kalde de en Jordan, hvori de hyppig lade s^g d^be af
deres Præst; thi Daaben foretages hos dem ikke engang for
alle, men er en bestandig tilbagevendende Renselsesfest. De
have Ceremoniallove, der minde om Jødedommen, spise ikke
andre firføddede Dyr end Lam, undgaae en Mængde
Berø-relser for ikke at blive urene o. s. v. De synes at være et
flittigt, blidt og i mange Henseender moralsk Folkefærd.
Der er en talmndisk Fortælling eller Parabel om to
Venner, som havde lovet hinanden, at hvo af dem, der døde
først, vilde give den Efterlevende Meddelelse om Evigheden.
Meddelelsen skete ogsaa, ved en Fugl, der sang; men han,
som havde lyttet til Fuglen^ var under sin Lytten blevet en
gammel Mand. Dette har jeg anvendt i Historien Rr^
som ogsaa, og maaskee rigtigere, knnde have til Ditel: „Det
Høieste". ^ Hin Parabel, der paa østerlandsk Maade
til-sigter at give en Forestilling om Evigheden, er i sin hebraiske
eller aramæiske Skikkelse nedskreven for circa 1,500 Aar siden,
og da næppe nogen ældre Legende af lignende Art kjendes,
tør den vel ansees for Kilden til Sagn, som nn findes
hist og her, saaledes i Christiern Pedersens Jertegn om
Fug-len, der sang for en Munk ^ca. 300 Aar gammelt, efter
Dydsk^.
^er er engels til ^enne Bog ^g alle ^ver^tel^er ^era^.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
