Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ramme den Forhadte. Men sandeligen, dette er ikke at haabe,
det er at hade; det er freekt, at kalde det et Haab; Gudsbe-
spottelse, at ville gjøre Gud til sin Med-arbeider i at havt-.
Den Hævngjerrige bliver dersor ikke til Skamme, sordi det ikke
skeet-, som han ventede, men han er og var til Skamme, lige-
gyldigt hvad der saa end skeer.
Men den Kjerlige haaber Alt, og bliver dog aldrig- til
Skamme. Skriften taler om et Haab, som ikke sial beskcrms
mes. Derved tænker den neermest paa detHaab, som angaaer
den Haabende selv, hans Haab om Synder-ned Forladelse-, og
engang at vorde salig, hano Haab om en salig Forening med
hvad Døden eller Livet skilte sra ham. Og kun i Forhold til
dette Haab, som er Haabet, kunde der da være Tale om at
blive til Skamme; thi sandeligen dette Haab havde man ikke i
og sor sig Skam as at have, men tvertimod Ære, og altsaa
kunde det svneo, at Stammen kom, hvio Haabet ikke opfyldteo.
Saa overeensstemmende med sig selv er den hellige Skristo
Sprogbrugz den kalder ikke allehaande Forventning, Forventnin-
gen as det Mangfoldige, Haab, den kjender kun eet Haab,—
Haabet, det Godes Mulighed, og om dette Haab, det eneste-
der kunde blive til Skamme, fordi det, at have det, er en
Ære, siger Skristi·n, at det ikke skal besiummee.
Dog naar den Kjerligeo Haab er sor et andet Menneste-,
var det da ikte muligt, at den Kjerlige kunde blive til Skamme-
naar dette Haab ikke opfyldteo? Er det ikke muligt, at et
Menneste for evigt kunde sortabeo? Men hvis nu den Kjerlige
havde haabet Alt, haabet det Godes Mulighed sor dette Men-
neske, saa blev han jo til Skamme ved sit Haab.
Hvorledeol Dersom den forlorne Son var dod isine
Synder, og altsaa med Skam lagt i Graven — og Faderen,
som endnu i det sidste Øieblik haabede Alt, stod hvo: stod han
da til Skamme? Jeg troede, at det var Sønnen, som havde
Skammen, Sønnen, der gjorde Fadereii Skam —· men saa
maa io Faderen have Ære11, thi det er umuligt at gjore Den
Skam, som selv er til Skamme. Ak, den bekymrede Fader
teenker vel mindst paa Æreiiz men sandeligen han stod dog
Mulighedens Mism- Tie-i Fat-Je. s)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
