Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Kjerligbeden sin hesiesie Salighed i sig selv. Ingen Utaknem-
melighed, ingen Mivkjendelse, ingen upaasijonnet Opofrelsp
ingen Spot til Tak, Intei, hverken det Nærværende eller det
Tilkommende kan tidligere eller sildigere bringe hant til at see-
staae, at han har noget Mit, eller gjøre det aabenbart, at han
dog kun et Øieblik havde glemt Forskjellen Mit og Dit; thi
han har evigt glemt denne Forskjel og evigt forstaaet sig i at
elske opoffrende, forstaaet sig i at offres.
Kjerlighed søger ikke sit Egetz thi den sande
Kjerlige elsker ikke siit Eiendommelighed, men
elsker hvert Menneske efter hano Eiendommelig-
hed; men »hano Ei ndommelighed« er jo just det
for ham Egne, alts a søger den Kjerlige ikke sit
Eget, lige modsat elsker han den Andens Eget.
Lad os et Øieblik betragte Natureti. Med hvilken uen-
delig Kjerlighed omfatter Naturen eller Gud i Natureii alt det
Forskjellige, der har Liv og Tilvckrl Erindre engang, hvad Du
jo saa ofte har glædet Dig ved at betragte, erindre Dig Mar-
kens Deilighed! Der er ingen, o, ingen Forskjel paa Kjerlig-
heden —— men paa Blomsterne hvilken Forskjel! Selv den
mindste, deri ubetydeligste, den uanseeligste, den endog af sin
nærmeste Omgivelse overseete lille Stakkel, sont Dit neppe op-
dager udeii Du seer nøie til, det er som havde den ogsaa
sagt til Kjerligheden: lad mig blive Noget for mig selv, noget
Eiendoinmeligt. Og da har Kjerligheden hjulpet den til at
blive sit Eiendommelige, men langt skjønnere end hvad den
lille Stakkel nogensinde havde turdet haabe. Hvilken Kjerlighedl
Det Første er, at den ingen Forskjel gjor, slet ingen; det Næste,
der er ligesom dette Første, er, at den uendelig sorskjelliggjor
sig i at elske det Forskjellige. Vidunderlige Kjerlighed; thi
hvad er dog saa vanskeligt, som i at elske slet ikke at gjøre
Forskjel, og naar man slet ikke gjør Forskjel, hvad er da saa
vanskeligt, som at gjøre Forskjel! Tcenk Dig, at Naturen var,
som vi Mennesker ere, streng, herskesp93, kold, parkisk, smaalig,
lunefuld — og tænk Dig, ja tænk Dig saa, hvad det vilde
blive til med Markeno Deilighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
