Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
leves, at denne Udadgaaen og denne Tilbageoenden, denne Til-
bagevenden og denne Udadgaaen er det samtidige Eet og det
Samme. — Naar vi sige »Kjerlighed giver Frinrodighed-«, da
sige vi dermed , den Kjerlige giør ved sit Væsen Andre srimo-
digez overalt, hvor Kjerlighed er tilstede , udbreder den Frimo-
dighedz man nærmer sig gjerne den Kjerlige, thi han udjager
Frygt; medens den Mistroiske sireekker Alle fra sig, medens den
Listige og Undersundige udbreder Angest og piinlig Uro omkring
sig, medens den Herskesyges Nærværelse tynger som Torden-
lnstens dumpe Tryk: saa giver Kierlighed Frimodighed. Men
naar vi sige »Kjerlighed giver Frimodighed–, sige vi med det
Samme tillige noget Andet, at bea skee-lige har Frimodighed,
som naar det hedder »Kjerlighed giver Frimodighed paa Dom-
mens Dag««, det er, gjor den Kjerlige frimodig i Dommen. —
Naar vi sige »Kjerlighed frelser sra Dødens-, da er strar For-
doblelsen i Tanken: den Kjerlige frelser et andet Menneske fra
Døden, og han frelser, enten ganske i samme eller dog i en
anden Forstand, sig selv fra Dodenz men han giør det paa
eengang, det er Eet og det Sammez det er ikke i eet Øieblik,
at han frelser en Anden, og i et andet Øieblik han .srelser sig
selv, men i det Øieblik han skelser den Anden srelser han sig
selv fra Døden. Kun taenker Kjerlighed aldrig paa det Sidste,
paa det at frelse sig selv, paa selv at faae Frimodighed-; den
Kjerlige tænker blot kjerligtpaa at give Frimodighed og at
frelse en Anden fra Døden. Dog er derfor den Kjerlige ikke
glemt. Nei, Den, der kjerligt glemmer- sig selv, glemmer sin
Lidelse sor at tænke paa en Andens, al sin Elendighed for at
tænke paa en Andens, hvad han selv taber sor kjerligt at be-
tænke en Andens Tal-, glemmer sin Fordeel for kjerligt at see
paa den Andens: sandeligen, en Saadan er ikke glemt. Der
cr Den, som tænker paa ham: Gud i Himlene; eller Kjerligg
heden tænker paa ham. Gud er Kjerlighed, og naar et Men-
nesie af Kierlighed glemmer sig selv, hvor skulde Gud da glemme
ham! Nei , medens den Kjerlige glemmer sig selv og tænker
paa det andet Menneste, saa tænker Gud paa den- Kjerlige.
Den Selvkjerlige, han har travlt, han striger og larmer og
——Y ·.— —- »——k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
