Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- -—-—fs-
112
ophører man at veere det, saa var man det heller ikke. Det
at ophøre har altsaa, i Forhold til Kjerlighed, tildagevirkende
Kraft. Ja, jeg kan ikke blive træt af at sige det og af at
vaavise det: der er overalt, hvor Kjerlighed er med, noget saa
uendelig Dybsindigt. See, en Mand kan have havt Penge,
l og naar saa det ophører, naar han ikke længer har Penge, saa
« · bliver det dog lige vist og sandt, at han har havt Penge.
i Men naar En ophører at veere kjerlig, saa har han heller
ikke veeret kjerlig. Hvad er dog saa mildt som Kjerlighrd,
I og hvad saa strengt, saa nidkjert paa sig selv, saa tngtende
ti sl som Kjerlighedl
Nu videre. Naar da saa Kierligheden ophører-, naar der
; i Elskov, i Venskab, kort i det kjerlige Forhold mellem Tvende
l
l
kommer dem Noget imellem, saa Kjerligheden ophorere da kom-
mer det, som vi Mennesker sige, til et Brud mellem disse
Tvende. Kjerligheden var det Forbindende, var i god Forstand
imellem dem; naar der da kommer Noget mellem dem, saa er
; Kjerligheden fortrængt, den ophører-, Forbindelsen mellem.dem
i brydes, og Brnddet bliver adskillende mellem dem. Altsaa det
kommer til et Brud. Denne Sprogbrug kjender imidlertid
II Christendommen ikke, forstaaer den ikke, vil ikke forstaase den.
’- ny ( Naar man taler om, at det kommer til et Brud, da er dette
« fordi man er af den Mening, at der i Kierlighed ikkun er et
i Forhold mellem To, istedenfor, at der er et Forhold mellem
s i- Tre, som viist er blevet. Denne Tale om et Brud mellem de
« Tvende er meget for letsindig; det faaer ved den Udseendet as,
:l«- « som var Kjerligheds-Forholdet· en Sag mellem disse Tvende, der
» var slet ingen Tredie, hvem det vedkom. Dersoni da Tvende
–J enedee om at bryde med hinanden, saa vilde der jo altsaa
fsp slet ikke veere Noget at indvende derimod. Fremdeles, fordi
disse Tvende bryde dette Forhold med hinanden, deraf vilde
kl saa ikke følge, at jo disse samme Tvende i Forhold til andre
! Mennesker kunde veere kjerligez de beholde altsaa Cgenskaben
kjerlig, men deres Kjerlighed anbringes nu blot i Forhold til
Andre. Fremdeles vilde saa Den, der skyldigt foranledigede
Bruddet, have Overmagten, og den Usthldige vaere veergelvs·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
