Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«-«s0«t
135
gjort i Fortællingen om den barmbjertige Samaritan, der ved
Modsætningen belyser Leviten og Præsten. Men den rige
Mand var umennestelig, derfor tager Evangeliet Hundene til
Hjælp. Hvilken ModsEtUitrgl Vi ville nu ikke overdrive og
sige, at en Hund kan vcere barmhjertiij men iModsaetning til
den rige Mand er det dog, som var Hundene barmbjertige. Og
dette er det Rystende, at da Mennesket bavde opgivet Barm-
hjertighed, saa maatte Hundene til at være barmhjertige. —
Meii der ligger tillige noget Andet i denne Sammenstilling
mellem den rige Mand og Hundenr. Den rige Mand havde
det rigeligt nok i sin Magt at kumie gjvre Noget for Lazarus,
Hundene formaaede Intet at gjorez og dog er det som vare
Hundene barmbjertige.
See, dette er just hvad vi tale om i denne Overveielse.
Det svlger naturligviis af sig selv, at kan den Barnibjertige
gjøre Noget, saa gjor han det heller end gjerne. Men det er
ikke dette, vi ville samle Opmærksomheden paa, men paa, at
man kan vcere barmhjertig, udeit at kunne gjore det Mindste.
Og dette er as stor Vigtighed, da dog oel det at kunne være
bartnhjertig ·er en langt større Fuldkommenhed, end det at kunne
gjøre Noget.
Sort, det var ikke eet Menneske, der reiste sra Jericho til
Jerusalem, men der var to, og de bleve begge oversatdne as
Rsvere, lemleeftede, og der kom ingen Reisende forbi — seet
da, at den Ene as dem intet Andet vidste end at vaande sig,
medens den Anden glemte og overvandt sin egen Lidelse for at
tale milde og venlige Ord. eller, hvad der da var forbundet
med stor Smerte, slæbte sig ben til et lille Vand for at stasse
den Anden en Leedskedrikz eller seet, at de begge vare Mit-let
berovede, men den Ene as dem i sin tause Ben sukkede til
Gnd ogsaa sor den Anden: var han saa ikke barniljjeetigll —-
Naar rnan bar bugget mine Hænder as, saa kan jeg ikke spille
paa Citbee, og naar man bar bugget mine Been as, saaka-
jeg ikke dandsez og naar jeg ligger lernltestet ved Bredden, saa
kan jeg ikke kaste mig i Havet soe at redde et andet Menne-
stes Liv; og naar jeg selv ligger med knatketslem eller Been,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
