Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
i den hellige Skrift. Ordene lyde »naar Du offrer Din Gade
paa Alteret og kommer der ihn« — ja, hvad skulde man nu
vente der· vilde og maatte følge , mon ikke , at Du haver No-
get mod Nogen? Men saaledes solger det ikke. Der staaer
» . . . og Du kommer der ihn, at Din Broder haver Noget
mod Dig, saa lad blive Din Gave der sor Alteret (thi med
Gaden har det, naar saa er, ingen Hast), og gak hen, forliig
Dig med Din Broder (thi med Forligelsen har det Hastfogsaa
sor Gaveno Skyld , som venter ved Alteret), og kom da og
offre Din Gave.« Men er dette ikke sor meget forlangt; hvo
er det da, der trænger til Tilgivelse: Den, som gjorde Uret,
eller Den, som leed Uret? Vistnok er det Den, der gjorde
Uret, sbm trænger til Tilgivelsen, o, men den Kjerlige, som
leed Uret, han trængei« til at tilgive, eller til Forligelsen, For-
soningen, hvilket Ord ikke som det Ord Tilgivelse gjør Forskjel
ved at minde oin Retten og Uretten, men kjerligt har det bag
Øret, at Begge ere trængende· Det er ikke i fuldkomneste For-
stand Forsonlighed at tilgive, naar der bedes om Tilgivelse,
men det er Forsonlighed at trænge til at tilgive allerede da,
naar den Andeii maaskee er mindst betænkt paa at søge Tilgi-
velsen. Derfor siger Skriften »vær snart velvillig mod Din
Modstander-sz men velvilligere kan man dog ikke være, end naar
maii selv er den Treeirgendez og »sna·rere« til at tilgive kan
man ikke være, end naar niari giver den, førend den forlangeo,"
ja kæmper sor at komme til at give den, medens der endnu
gjøres Modstand —— ikke mod at give, men mod at modtage
Tilgivelse. O, pas vel paa, hvilket Forholdet er; thi det sande
Christelige er altid lige det, Omvendte af hvad det naturlige
Menneske lettest og naturligst forstaaer-. »At tre-rive for Tit-
givetsen««, hvo forstaaer dette ikke strax om, at kæmpe sor at
saae Tilgivelse — ak, thi mennesteligt talt holder dette oste
haardt nok. Og dog er det jo slet ikke derom vi tale; vi tale
om det, kjerligt at kæmpe sor, at den Anden vil modtage Til-
givelsen, vil lade sig sorsoeie. Er dette ikke det Christeligek
Det er jo Gud i Himlene, der ved Apostelen siger »lader Eder
sorlige«; det er ikke Mennestene, der sige til Gud »tilgid oss-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
