Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
hold til alt lleeneartet, Fremmed, Uvedkonnnende, Forstyrrende,
holde det nd med den pnnktligste og lodigste Forsagelse as en-
hver andeti Tanke. Men dette er meget anstrengende· Ad den
Vei at gaae sra Mening og Sammenhæng, fra Forstanden er
let nok; og det vil ogsaa blive Tilfældet, hvis det Ene, som
hesknstiger, er en enkelt endelig Forestilling, ikke een uendelig
Tanke. Men er det ogsaa, hvad der srelser og bevarer For-
standen, een Tanke, det er dog meget anstrengende. At tænke
een Tanke, altsaa, med Netningen indefter bort fra al Adspre-
delse, i Stigen fra Maaned til Maaited at gjøre den Haand
stærkere og stærkere, der strammer Tænkningens Streng, og saa,
fra den anden Side, i Stigen at leere bestandigt lhdigere, be-
standigt ydmygere at gjøre den Haand lettere og kmidigere i
Leddet, den Haand, med hvilken der hvert Secund, hvis sor-
nvdent skulde gjoreo, kan et Øieblik mindstea og lindres ved
Stramningen, altsaa med stigende Lidenskab at gribe fastere og
sastere, sikkrere og sikkrere, og med voxende Ydmyghed at kunne,
hvio et Øieblik sornodent gjordeel, give lettere og lettere Skin-
det er meget anstrengende. Og dog kan det ikke blive skjult
for En, at dette er det Fornedne, ei heller kan det blive skinlt
sor En, om man gjør det; thi naar man kan tænker een Tanke
er Retningen indester.
Eet er det io at tænke saaledes, at Ens Opmærksomhed
bestandigt blot er ndester, i Retning as Gjenstanden, som er
noget Udvorteoz et Andet at være saaledes vendt i at tænke,
at man bistandigt i hvert Øieblik bliver sig selv bevidst, sig
sin Tilstand under Tænkningen bevidst, eller hvorledes det gaaer
til i En selv under Teevkiiingen. Men kun det Sidste er væ-
" sentligen at tænke, det er nemlig Gjennemsigtigde det sorsle
er en uklar Tænkning- der lieer as den Modsigelse, at Det, der
tænkende klarer Andet, selv i sidste Grund er nklart. En saa-
« dan Tænker forklarer ved sin Tænkning Andet, og see, han
forstaaer sig ikke selv; han gjor i Retningen ndester mod Gjen-
standen maaskee en meget grundig Seng af sine naturlige Ev-
ner, men i Retningen indeiter en meget overfladisk, og der-
for bliver al hent Tænkning, hvor grundig oen end skue-, dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
