Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Vanskeligt nok at arbeide sammen med et andet Menneste, o,
men at arbeide sammen med den Almaegtigel Ja, det er let
nok i en vis Forstand; thi hvad formaaer han ikke, faa kan
jeg jo lade ham gjore det. Vanskeligheden er derfor just, at
jeg skal arbeide med, om ikke ved Andet saa oed bestandigt at
forstaae, at jeg slet Intet formaaer, hvad ikke forstaaes een
Gang for alle. Og dette er vanskeligt at forstaae, at forstaae
det ikke i det Øieblik, da man virkeligen Intet formaaer, naar·
man er syg, noplagt, men at forstaae det i det Øieblik, da
man tilsyneladende formaaer Alt. O , der er dog Intet saa
hurtigt som en Tanke, og Intet, der kommer saa heftigt paa
En som en Tanke, naar den kommer paa En, og nu paa
Tankens Hav, paa de »7(),000 Favneo Dyb-« — inden man
lærer, naar Nattens Tid kommer at kunne slumre roligt fra
Tankerne i Tillid til, at Gad, som er Kjerlighed , har dem i
Overflod, og at kunne vaagne tillidosnld op ti lTankerne, sor-
viaset om, at Gud itke har sovet! Den mægtige Keiseri
Often havde en Tjener, som mindede ham dagligt om et be-
stemt Foretagende: men at et ringe Menneske maa vende For-
holdet om og sige til Gud, den Almoegtige, »hnsk mig nu en-
deligen paa Det og Detz« og at Gud saa gjor det! Er dette
ikke til at tabe Forstanden over , at et Menneste skal have Lov
til at sove trhgt og sodt, naar han blot siger til Gad, altsaa
som Keiseren til Tjeneren: husk mig endelig paa Det og Det.
Men da er igjen denne Almaegtige saa nidkjer paa 7 selv, at
blot et selvisk Ord i denne dumdristige Frihed, fo jhsn tilla-
der, saa er Alt tabt, saa husker Gnd ikke blot ikke Det og Det,
men det er, som vilde han aldrig glemme det Forskhldte. Nei,
saa er det jo dog langt sikkrere, at formaae lidt mindre, og
saa, paa almindelig menneskelig Viis, indbilde sig, at man
ervis paa, at man formaaer det, det er langt sikkrere, end dette
Anstrengendek ganske egentligen og bogstaveligen Intet at sor-
rnaae, og derimod i ea vis negentlig Forstand ligesom at sor-
niaae Alt-
Dog knn i Selvfornegtelse kan et Menneske tilgavns an-
prise Kjerlighedz thi God er Kjerlighed, og kun i Selvsornegs
telse kan et Menneste holde Gud fast. Hvad et Menneske af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
