Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S
Kys-
185
Det er netop at opgive Øieblikket og det Øieblikielige. Men
saa er det jo aldeles umuligt at vinde Øieblikkets Bifald —-
ved en sand Tale om den Kjerlighed, der netop er den sande
ved at opgive Øieblikket. Det er umuligt, det er saa umuligt,
at den Talende, hvis da ellero Sandheden er ham vigtigere
end Øieblikkets Bifald, skylder selv at gjøre opmærksom paa
Misforstaaelsen, forsaavidt han skulde slnmpe til at vinde Øie-
blikkets Bifald. Af det her Udoitlede sees ogsaa let, at den
Slutning ingenlunde er rigtig , der ndenvidere slutter-· Den,
som anpriser Kjerlighed, maa selv være eller blive elsket — i
en Verden, der iorofcestede Den, som var Kjerligheden, i en
Verden, der forsulgte og udryddede saa mange Kjerlighedrno
Vidrker. .
Og have end Forholdene i denne Henseende forandret sig-
selv om det itte mere gaaer til den Yderlighed og Afgjorelse,
at Sandhedens Vidner maae offre Liv og Blod: væsentlige11
er dog Verden ikke bleven bedre, den er kun bleven mindre
lidenskabelig og mere smaalig. Det derfor hvad Verden faa-
dan i Almindelighed kalder at vcere elskværdig, det vil natur-
ligviis Evigheden ansee for noget Lastveerdigt og Strafveer-
digt. En saadan hvad male kalder elskværdig Mand, det er en
Mand, der sor Alt passer paa ikke at tage sig Evighedens
eller Guds Fordringen til en veesentlig og væsentlig anstrenget
Tilværelse for nær. Den elskværdige Mand, han veed Besteed
om alle mnls«ge Undskyldninger og Udflugter og Klogstabsregler,
om at tinge og prntte og slaae af; og saa er han tjerlig nok
til at overlade Andre lidt as sin Klogskab, ved hvis Hjælp man
saa selv indretter sit Liv sordeelagtigt, let og beqoemt. J den
Elstvterdiges Selskab sinder man sig saa tryg, saa behagelig;
det falder En aldrig ind i Anledning af ham at komme til at
teenle paa, at der er noget Evigt til, eller hvilken Fordring
det har til ethvert Menneskes Liv, eller at det Evige ligger
En saa mer, at Fordringen kunde angaae den Dag idag.
Dette er det Elstoardige— Men Den er nelstveerdig, der, ude-
at fordre Noget af- Andre, ved strengt og for Alvor at fordre
Meget af sig selv, dog minder om, at ea saadan Fordring er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
