Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slutning.
Vi have i det soreliggende Skrist »mange Gange og paa
mange Maader-« stræbt at anprise Kjerlighed. Idet vi takke
Gud sor, at det er lykkedes os at blive færdig med Skriftet
saaledes, som vi vnslede det, ville vi nu slutte med at indføre
Apoftelen Johannes talende: »J Elskelige, lader os elske hver-
andre.« Disse Ord, der altsaa have apostolisk Myndighed,
have tillige, hvis Du vil betragte dem, en Mellemtone eller en
Mellemstemning i Forhold til Modsætninger-tie i selve Stier-lig-
heden, hvilket har sin Grund i, at de ere as Den, som blev
fuldkommen i Kjerlighed. Da hører i divse Ord ikke Pligtens
Strenghed, Apostelen siger ikke »J skulle elike hverandre««z
men Du horer heller ikke Digter-Lidenskadenv, Tilbøielighedenv
heftighed. Der er noget Forklaret og Saligt i disse Ord, men
tillige et Veemod, der er rort over Livet og formildet ved det
Evige. Det er sont sagde Apostelen »Herre Gud, hvad er saa
det Hele, der vil forhindre Dig i at elske, hvad er det Hele,
Du kan vinde ved Selokserlighedl Bndet er, at Du skal elske,
o, men naar Dit vil sorstaae Dig selv og Livet, da er det jo,
sont skulde det ikke behøve at besalecz thi det at elske Menneskene
er dog det Eneste det er værd at leve sor, uden denne sierligs
hed lever Da egentligen ikke; og det at elske Menneskene er
tillige den eneste salige Trosh baade her og hisset; og det at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
