Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
aufzufassen, die in der Umbildung in eine Pennatulide begriffen ist, oder, um ohne Hinweisung auf eine bestimmte
Descendenz-theorie einfach die Thatsachen auszudrucken, gewisse Structureigenthiimlichkeiten zeigt, die nur den Pennatuliden zukommen.
Der axiale Polyp der festsitzenden Pseudogorgia Godefifroyi ist eine Alcyonidpolyp, allein indem 4 Septa der Leibeshöhle
des-selben im Stiele verschmelzen, entwickelt er Verhältnisse, die sonst nur den Pennatuliden zukommen. Dadurch ferner, dass
dieser Polyp seitliche Individuen mit kurzen Leibeshöhlen hervorbringt, weicht er ebenfalls von den Alcyoniden ab und schliesst
sich an die Gruppe der Virgularien an. Steht somit auch Pseudogorgia mehr zwischen Alcyoniden und Pennatuliden in
der Mitte, so erinnert sie doch auch an die Gorgoniden, vor Allem durch den Habitus, die seitlichen Polypen und den Bau
des Sarcosoma und würde, wenn der axiale Polyp nicht wäre, als eine typische Briareacea bezeichnet werden dürfen.«
Gøndul mirabilis danner en Form imellem Alcyoniderne og Pennatuliderne; men maa dog henføres til de sidste, med
hvilke den har de fleste og vigtigste Berøringspunkter. Foruden at den har en Basaldel, der udgjør Fæsteskiven, er dens
Habitus Alcyonidens, og ser man hen til den anatomiske Bygning, tyder Centralkanalen hen paa en fordums Alcyonideform. Det
er vistnok saa, at Axial-Polypens Gastralhulhed ikke umiddelbart gaar over i Centralkanalen, saa at denne kan betragtes som en
Fortsættelse af hin; men tænkes kan det dog, at der tidligere har været et saadant Forhold, og at af de 8 Septula, der
tilhøre Alcyonidens forlængede Gastralhulhed, ere de 4 enten skrumpede sammen eller sammensmeltede med de øvrige 4, der
have udviklet sig til de omtalte Klapper. Men ved denne Omdannelse har den forladt Alcyonidestadiet og er gaaet over til
Pennatulidens, idet Klapperne ved at slutte tæt sammen danne 4 Længdekanaler, der ere eiendommelige for Søfjæren.
Imidlertid have disse Længdekanaler endnu ikke antaget det for dem karakteristiske, nemlig at Væggene ere hele og sammenvoxede
i Polypstokkens Centrum; hos Gøndul udgjør Kanalvæggene bevægelige Klapper, der ved at slaaes tilside forandre de 4
Kanaler til en eneste, — unægtelig Minder om et tidligere Liv i en anden Form. Den har ikke kunnet hæve sig op til
Pennatulidens høiere Udvikling, ihvorvel der i hele dens Bygning viser sig stærke Tendentser i saa Henseende. I den øverste Del af
Centralkanalen ere to Klappers indre Rand sammenvoxede, saa at de her danne en hel Skillevæg, hvorved opstaar en
Dorsal-og Ventralkanal fuldkommen lig Pennatulidens. Nogen Stilk har ikke kunnet danne sig; men Sidepolyperne have ved
Sammen-voxning af Bagkroppen formet en temmelig udviklet Finne med radiale Kanaler til Længdekanalerne, fuldkommen lig
Virgularie-bygningen. Imedens Sarcosomaet ikke adskiller sig væsentlig fra Alcyonidens, er Spikeldannelsen aldeles Pennatulidens.
Af det ovenanførte Citat vil det erfares, at Kölliker antager Pseudogorgia Godeflroyi for at være en Alcyonide,
der er i Begreb med at omdanne sig til en Pennatulide, og vi indrømme gjerne, at Pseudogorgia kan opfattes saaledes; men
gaa vi ud fra denne Betragtningsmaade, saa er det indlysende, at Gøndul mirabilis er skredet længere frem paa Omdannelsens
Vei, og synes allerede at have forladt Gorgonidestadiet, forsaavidt et saadant maa gjennemgaaes, imedens Pseudogorgia endnu
bærer stærke Spor deraf. Ved disse Overgange iagttages rigtignok store Sprang; de kunne nemlig ikke forfølges Skridt for Skridt
paa sin lange Vandring, saa at der altid kan reises stærke Tvivl om, hvorvidt en saadan Omdannelse virkelig finder Sted; men
vi formene, at fremtidige Forskninger nok ville komme til at binde Overgangene nærmere sammen. — Vi kunne imidlertid ikke
undlade at gjøre opmærksom paa, at Kölliker har beskrevet endnu en anden Overgangsform, nemlig Siphonogorgia Godeffroyi,1)
der staar imellem Alcyoniderne og Gorgoniderne. Dens Habitus er Gorgonidens, og Sarcosomaet saavel paa Stammen som
paa Grenene er meget haardt af Kalkafsætninger og skilt ligesom Paragorgiaceerne i en Centraldel (Axe) og Cortex, imedens
Polyperne have den forlængede Gastralhulhed, der er egen for Alcyoniderne, dog med den Forskjel, at her findes kun 4 Septa.
— Det vil erindres, at Gøndul mirabilis havde i Centralkanalen 4 Klapper, som vi antydede muligens kunde være en høiere
Udvikling af 4 Septula i Axial-Polypens Gastralhulhed; forholder dette sig saa, da kunne vi se i den nysomtalte Afvigelse hos
Siphonogorgia’s Polyper en begyndende Tendents til Dannelsen af de 4 Skillevægge hos Pennatuliderne. Hvorom alting er,
saa frembyde disse Overgangsdyr en særegen Interesse, der altid fængsler Naturforskerens Opmærksomhed i høi Grad og
ligesom tvinger ham ind paa spekulative Veie, hvilket maa tjene os til Undskyldning for, hvad vi her yttre.
Vi have tidligere berørt, at vi i Haimeia fulva og hyalina, Monoxenia Darwini og Hartea elegans sandsynligvis have
Urformer for Korallerne; Overgange fra dem til de mere udviklede Alcyonider kunne vi ikke paavise, ihvorvel de vistnok
findes; men fra Alcyoniderne til Gorgoniderne kan vel Siphonogorgia betragtes, og fra Gorgoniderne til Pennatuliderne,
Pseudogorgia og Gøndul. Fortsatte Undersøgelser skulle end yderligere komme til at befæste Descendenstheorien for Korallernes
Vedkommende.
Gøndul mirabilis kan ikke henføres til nogen af de for Pennatuliderne opstillede Familier, hvorfor vi anse det
fornødent at danne ikke alene en ny Familie, men ogsaa en ny Section, der bliver den 4de under Ordenen Pennatulida efter
det af Kölliker dannede System.2) »
Orden: Pennatulida.
4de Section: Genduleæ.
Rachis fastsiddende med udviklede Finner paa begge Sider, forsynede med lange Kalkspikler.
*) A. Kölliker. Die Pennatulide Umbellula, und zwei neue Typen der Alcyonarien pag. 19. Würzburg 1874.
•) Report on the scienti8c Results of the Voyage of H. M. S. Challenger during the Years 1873—76. Zoology, Vol. I Part II. — Report
on the Pennatulida by A. Kölliker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
