Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
vet saavel Længde- som Tvermuskler; men i denne Beskrivelse angive Forfatterne, at der paa hver Side af ethvert Septum
findes begge Slags Muskler, nemlig 16 Længde- og 16 Tvermuskler, hvilke sidste ere kaldte Antagonister. Ifølge denne
Antagelse kan den af Kölliker omtalte bilaterale Symetri ikke finde Sted. Vi kunne nu for vor Arts Vedkommende stadfæste
Köl-likers Iagttagelser, og det tør hænde, at Pouchet’s og Myévre’s Observationer ville vise sig i dette Punkt ikke at være korrekte.
Kjønsorganerne udvikle sig ikke alene hos de fuldt udviklede Polyper, men ogsaa hos de kun lidet udviklede, samt
hos Zooiderne. Vi have fundet Æg i alle Udviklingsstadier hos dem alle; men hyppigst og rigest var dog Ægdannelsen hos
de fuldt udviklede Polyper. Som sædvanligt opstaa Kjønsprodukterne i stilkede Kapsler paa Septula. Naar de fandtes hos
Zooiderne, var det Regelen, at flere Zooiders Gastralfilamenter, hvoraf hver havde to, strakte sig ned i et fælles Cavum, paa
hvis Septula Ægdannelsen foregik, fig. s, c. Zooiderne frembyde forøvrigt intet Særegent; deres forlængede Maver danne i
Fællesskab Hulheder, der ikke alene korrespondere med hinanden, men som ogsaa staa i Forbindelse med Karnettet i
Sarcosomaet. Med dette kommunicere ogsaa Polyperne, saavel de fuldt udviklede, som de uudviklede, og der er paa denne Maade
en fuldstændig Kommunikation imellem disse og de 4 Hoved-Længdekanaler. Naar undtages, at vi hos vor Art have fundet
Generationsorganer hos Zooiderne, hvilket Kölliker ikke har iagttaget hos Kophobelemnon stelliferum, saa ere Forholdene
forøvrigt de samme (se Kölliker, Die Pennatuliden pag. 303).
Kalklegemerne, der findes i Bindevævet i Stokkens Sarcosoma, hos Polyperne og Zooiderne, have 3 Former og ere
af forskjellig Størrelse. Den ene Form er mere eller mindre ovoid og findes i Polypens Septa og i de Skillevægge, der danne
Stokkens Hovedlængdekanaler. Den anden Form findes overalt i Sarcosomaets Bindevæv, i Polypkroppen, i Cellerne, i Svælget,
paa Tentaklerne og i Zooiderne. Disse Kalklegemer ere langstrakte, trekantede, med brudte Ender, der ere takkede, ligesom
de langs Siderne ere besatte med Takker, fig. 3, 4. Paa Rachis og Polyperne ere de størst, 0,240 mm. lange, 0,020 mm. brede;
paa Stilken, hvor de ligge mere kompakte paa hverandre, fig. 3, ere Enderne mere tilspidsede og have en Længde af 0,168 mm.
og en Bredde af 0,012 mm. Den tredie Form er smaa runde Kalkkorn, der ligge spredte overalt i det ydre Lag af Stokkens
Bindevæv; i Stilken ere disse Kalklegemer temmeligt store og næsten kuglerunde.
Axen er helt igjennem forkalket og bestaar af radiære Fibre, der udstraale fra den centrale Kalkkjerne. Den er
omgiven af en temmelig tynd Membran, der er fastvoxet til den, og hvis udvendige Flade har en Epithelbeklædning; forøvrigt
indesluttes den af en Skede, der især forneden er meget vid og dannes af en fast Bindevævshud, fra hvis indre Flade, der er
epithelbeklædt, udgaa mange mere eller mindre tynde Bindevævstraade, som fæste sig paa Axen. Paa Skedens udvendige
Flade fæste sig paa den polypbærende Del af Stokken de tidligere omtalte Septa, der hjælpe til at danne
Hovedlængdeka-nalerne; ogsaa denne Flade er beklædt med et Lag Cylinderepithel.
Kophobelemnon Leuckartii, Kölliker.
Anatomisch-systematische Beschreibung der Alcyonarien. iste Abth. Die Pennatuliden 1872, pag. 306, fig. 182.
I Fauna littoralis Novegiæ 3 die Hefte have vi i Fortegnelsen over de Pennatulider, som forekomme ved de
skandinaviske Kyster, optaget Kophobelemnon Leuckartii. Men som vi tidligere have paavist, er den Art, Moebius fandt ved Lindesnæs,
og som omtrent samtidigt blev funden af os i Korsfjorden, ikke Koph. Leuckartii, men en fra denne forskjellig Art, som vi i
det Foregaaende have beskrevet under Navn af Koph. Moebii, hvorefter altsaa Koph. Leuckartii maatte udgaa af den
skandinaviske Fauna; men just som vi vare færdige med nysnævnte Afhandling, vilde Tilfældet, at den dog skulde bibeholdes, idet
vi fik sendende fra Konservator Storm i Throndhjem et smukt Exemplar af en Kophobelemnon, som han antog for en Varietet
af Kophob. Leuckartii, der ifølge hans Meddelelse var den hyppigste Pennatulide i Throndhjemsfjorden. Ved nu at underkaste
dette Exemplar en nøiagtig Undersøgelse viser det sig, at vi have med en virkelig Koph. Leuckartii at gjøre, imedens den Art,
Storm, ligesom Moebius og tidligere vi, have benævnt saa, og som forekommer saa hyppigt langs Norges Vestkyst, er den af
os nu beskrevne Koph. Moebii. Professor Kölliker var i Tvivl om, hvorvidt hans Art virkelig var selvstændig, da han fandt, at
den havde meget tilfælles med Koph. stelliferum; han opførte den derfor kun foreløbig, idet han antog, at senere
Undersøgelser vilde komme til at hæve Tvivlen. Vi formene, at Exemplaret fra Throndhjemsfjorden paa det Bestemteste godtgjør, at
Koph. Leuckartii er en karakteristisk Art, og idet vi henvise til Köllikers Beskrivelse skulle vi omtale den noget nærmere.
Stokken er 350 mm. lang, Rachis 152 mm. lang, paa Midten 9 mm. bred, op imod den øverste Ende 12 mm. bred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
