Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lad mig- tuerne et Eksempel, det nærmer os til Malerkunstens Syns maa der og som
dog er rent poetisk i sin Intuition, Begyndelsesversene af Paul Vertaine’s »Femme et
chatte«!
Elle jouaft avec sa chatte,
Et c’était merveille de voir
La main blanche et la blanche patte
S’ébattre dans Tombre du soir.
Hvad er det, Oversættelsen aldrig vil kunne give i dette Billede? — Oversættelser kan
jo i Virkeliglieden aldrig give noget af det væsentlige, og hvorfor saa oversætte? Det
ligger allerede i Klangen jouait — chatte: de to bløde beslægtede Væsner overfor
hinanden, hvilket forstærkes i den gratxøse Symmetri af Ordene main blanche og
blanche patte, hvori Kvinden (som af Naturen eller af Digternes Galanteri har den
hvide Haand) stilles overfor Katten (som i dette særlige Tilfælde har en hvid og ikke
f. Eks. en sort Pote; — dette ligger jo nemlig paa fransk i Adjektivets Anbringelse
efter eUer før Substantivet). Altsaa det er finere at være Kvinde, men i Virkeligheden
er det kun et Bindeord, der adskiller dem, ligesom Glasset i et SpejL — Se, hvor de
»trækker Handsker« i Tusmørket; vi aner deres Bevægelser veksle i Tværretningen af
vort eget Syns Dybderetning. Det hele føles intuitivt lig es aa hurtigt vi læser det, uden
Grammatik og Analyse, og dog ligger der i alle disse Finesser en uendelig Sikkerhed
og Kombinationsevne i at netop »la main blanche« giver Plastikken af hele Kvindens
blødtrundede Legeme medens »la blanche patte« kun giver Kattens hastig fremstrakte
Pote! Og efter »blanche patte« maa følge Verbet »s’ébattre«!
I Poesien følger vi Udviklingen af Tankerne, i Maleriet resulterer disse i et enkelt
Billede, der af de fleste Beskuere identificeres med et Synsfelt* Saaledes har det været
siden Italienernes Opdagelse af Linearperspektiven i det 15. Aar hun dr edej før den Tid
kunde man ogsaa i Maleriet følge Udviklinger og Forestillinger paa mere intuitiv Maade.
Gennem Kompositioner og Allegorier søgte man ogsaa senere at bevare Evnen til
at udtrykke det successive og det skiftende i Stemningerne. Kun i Æsthetikken var
det et Dogme, at Natur og Kunst er identiske, og at følgelig Vejen til at blive Kunstner
er at studere Naturen. Dette naturalistiske Princip, som allerede Grækerne hyldede
dog mere idealistisk, er ikke nogen Opfindelse af Renaisancen eller det 19. Aarhundrede.
Vi skal ikke her drøfte dets Berettigelse, men kun omtale nogle af de Udveje, som
Kampen mod det har givet for den moderne Kunst. Dels har man indset, at den
maleriske Teknik giver saa mange Muligheder for stilistisk Charme, at man endog kan
tillade sig at male Portrætter uden Ansigt, idet man saa meget mere søger at udtrykke
Menneskenes Helhedsform eller Forhold til den vilkaårlige Baggrund ved friske Strøg
(det er sandelig ikke ved Akademierne alene, man i saa Tilfælde gør Brug af
»Palet-kneb«); dels forsøger man at udtynde eller bryde eUer besværliggøre Tilegnelsen af et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
