Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturmotiv (i Ramme) paa de mest udspekulerede Maader og især interessere os
kalejdoskopisk ved Brug’ af ornamentalt fint sammenstillede Kulører, der tilfældigt rammer
Personernes Haar eller Klæder. Man har Præcedens derfor i tidligere Tiders Brug af
Forgyldning og fremfor alt i Brugen af brogede Klæder. Men hvorfor ikke hellere lave
virkelige Dragter og alle mulige fantastiske Ting end at besmøre alt det Lærred med
Kulører? — Interessantere er Bestræbelserne for at genoplive Evnen til at skabe
intuitive Billeder, Billeder, hvori vi tror at se noget mere eUer andet end det, som Tingene
giver nøgternt set, og som har Værdi for os ved mere end Teknik. Her maa vi nævne
dem, der benytter Kalejdoskopstemningen eller Prismebrydningen o. L til at illudere
Bevægelsen af Figurer i Rummet. De er vel endnu bundne af Halv- eller
Hel-Akademikernes Malen efter Model, og derved falder de indunder den populære naturalistiske
Betragtningsmaade, der ikke saa gerne ser et Hovede flækket i en Ekstra-Profil forat
illudere Friheden i Billedrummet og accentuere dets rene kubiske Form ligesom med en
architektonisk Mani; der er dog her en Mulighed for at sammenstille gennem
Bevægelser: f. Eks. Efter billedet af en Figur, der skifter Plads. Italienerne har allerede paa
denne Maade fordoblet en Skikkelse, f. Eks. Michelangelo flere Steder i
Dommedagsbilledet, men saa eksperimentelt konsekvente som de moderne har ingen været tidligere,
og det er meget interessant for Videnskaben, at disse Problemer nu bliver taget op.
Foreløbig virker Forsøgene dog noget tørt. Bedst hvor Erfaringerne anvendes paa
Naturstudiet, f. Eks. paa nærværende Efteraarsudstilling i Jais Nielsens Blomsterbillede,
som Middel til at forhøje Virkningen af Rummets Genn ems tr aaling i Korrespondens
med Bladenes Retninger og Brydninger af Rummets Hovedplaner (Cigaretbundtet virker
som Incitament). Det er meget fornøjeligt at se og lærerigt for dem, der vil
eksperimentere med Synsopfattelsen; f. Eks. interesserer det at se, hvorledes et perspektivisk
Billede af et lille Theaterinteriør med en dansende Herre og Dame ser ud paa denne
Maade. Der kommer mere Fart i Bevægelsen, og der er en vis Charme i Figurernes
Forhold til hinanden.
Alligevel er denne eksperimentale Kunst, som følges af mange, ikke Vejen til
Parnasset, fordi den ikke frigør vor Fantasi, men kun interesserer vore Øjne. Det er
morsomt at se gennem et Prisme, men vi holder det ikke ud ret længe og vi inspireres
ikke deraf. Kaster man Systemet til Side og holder sig til den fremkomne almindeligt
dekorative Stil, vil M aal et blive en vis Elegance i Linjerne og en vis Indifference i
Motivet set rent ornamentalt, noget henad Grækerne, men dog uden deres Fasthed i
Figurernes Plastik. Heller ikke dette synes at have Fremtiden for sig.
Vil man for Alvor bane nye Veje for Maleriet, maa man fordybe sig i sig sclvi
man maa male intuitivt og løse de ydre (formelle) Problemer sammen med de indre.
(Der er, for blot at nævne Motivet, noget overraskende fint i Karl Larsens »En
Trappegang«, hvor en ung Bland gaar op ad en Trappe med lette Fjed, medens han spiller
Violin. Idet Figuren nærmer sig Reposen, drejer Trappen, og Gelænderet hældet, lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
