Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARTMANN
En ven af mig, der gerne udtrykker sig i paradoxer eller aforismer og
soledes på en bekvem måde giver kortfattede anvisninger til eftertanke, påstår, at
Hartmann er bedre end Goya. Mærkværdig er dog den internationale følsomhed
nutildags, hvormed fald eller stigninger i kunstnernes kurs forberedes og med ét
fuldbyrdes. For nogle få år siden var Goya et fint navn. På engang vejres det i
i luften, at dette papir vil synke, og i Meier-Graefes »Spanische Reise« sker faldet.
Hvis »alt nyt er godt«, har Goya alligevel visse fortjenester, i hvert fald som
raderer, så vidt jeg ved, er han i denne kunst skaber af en helt ny form, som han
har gennemarbejdet intensivt. Eller har nogen før ham forbundel streg-radering og
aquatinta-toner til en så mærkværdig og fantastisk og ægte kunstnerisk form?
Hartmann er jo dog som raderer kun en talentfuld elev af ham.
Men allerede det er meget, og der er god grund for »Klingen« til nu, snart
otte år efter Hartmanns død, at føje en af hans raderinger ind mellem dem af
arbejdende moderne kunstnere. Det er unyttigt at spørge om, hvor han nu vilde have
stået, efter forløbet af en række år, der har bragt så meget nyt frem både ude og
hjemme; den tunge styrke, han lagde i arbejdet, vilde han også have sat ind
overfor dette nye, der sikkert vilde have haft hans interesse. Men ligemeget med det:
Som hans arbejde foreligger, brat stanset, har det endnu liv og værdi for os, det
er kun sørgeligt, at vi så yderst sjældent har lejlighed til at forny det indtryk, hans
udstilling i kunstforeningen i sin tid gav os.
Sandheden er desværre den, at det for øjeblikket kun er yderst få kunstnere
med talent, der herhjemme giver sig af med grafisk kunst. Hartmann var en af
dem, der udfoldede mest energi på dette område, også én af dem, der fik mest
udrettet. Når halvtreds på kobberstiksamlingen spørger efter Carl Blochs
raderinger, er der måske én, der beder om Hartmanns. Denne »Daidalos og Ikaros« —
vel den enkleste og monumentaleste af hans raderinger, gjort uden streger, blot
ved en gradvis fortoning af fladerne fra det sorte i vingerne op til det høje lys
over skuldre og ryg — kan da måske blive et lille bidrag til orientering af
publikum, der samler Hans Nikolai Hansen, Carl Bloch, Frans Schwartz i mange numre
og sjældne tilstande, vejledede af grundige anmeldere i dagspressen — at de gidderl
Leo Swane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
