Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke have lært, og hvad de kunde have faaet, har der ikke været undervist i. Ma-*
terialerne kunde de have lært at kende, hvordan Lærred skal være, og hvordan
det tilberedes. Afvekslende med Undervisning i Tegning og Maling burde der
undervises i, hvad Farverne er, hvordan de bliver til, deres forskellige Ægthed og
Lysfølsomhed. Det vilde aabne Perspektiver for Malere, hvis Taalmodighed og Interesse
maa slappes af den gennem Aar gentagne mekaniske Malen Model. Akademiet
kunde som Polyteknisk Læreanstalt rumme Laboratorier, hvor alle Kunstens
materielle Sider blev undersøgt og prøvet. Saadan vilde de første Ungdomsaar gaa i
Beskedenhed overfor den ene vigtige Side af Kunsten, den stoflige, og Akademiet
vilde udklække Folk, der ikke blot med mer eller mindre Ret var saakaldte
Kunstnere, men som var hjemme i deres Fag.
De maleriske Muligheders Omraade er større end før, ligesom Fart og
Hurtighed nu er noget andet end før. Æstetisk set er en Hurtigløber smuk i sin
Udfoldelse af Kraft, men vil vi vide, hvad Fart er, og andet er Løb ikke fra
Begyndelsen, saa maa vi se de moderne, afskrællede Væddeløbsbiler paa Cementen for
helt ud at blive fyldt af Fartens Gysen. Denne yderst svimlende Flugt er der i de
moderne Bestræbelser, ligesom der vel har været i alle Tiders Hensigter. Den gamle
ædle Fuldblodshest fryder nu mere end nogensinde vort Øje, fordi vi instinktivt
føler dens Konstruktion i vort eget Legeme og forstaar dens Bevægelses Rytme,
ogsaa den vil vi efterforske i os selv og søge at give Udtryk.
Det at male er at stræbe mod at blive Maler, hver Gang vi staar overfor
Lærredet. Der er absolut intet, der hedder at kunne male. Havde der været det, havde
Kunsten aldrig skiftet Udseende, fra da vore Huleforfædre afbildede deres Dyr paa
Klippevæggen med simple Farver gravet ud af Jorden. Men derfor gives der ogsaa
fuldendt Kunst fra det Øjeblik.
Det maa være Ydmygheden, der holder gode Maleres Indre friskt og fugtigt
til deres Alderdom. De glemmer aldrig deres Ungdoms beskedne Marsch til
Motivet og den inderlige Uro over deres eget Humør, om del nu var naadigt den Dag,
eller om det bare var tørt.
Saa begynder Arbejder, og det er en Fryd at dyppe I de fuldttonende Klatter
paa Paletten og bjerge dem i Land ovre paa Lærredet. Paa den lille Rejse sker
det usporlige, der forener Øjet og Hjernen og Haanden til det nyskabte.
Og som ofte i Malerens Liv kommer nu midt i det enkelte Billede det
afgørende Vendepunkt, tynget af Træthed og Lede, lystent efter at opgive. Og det er
Skillevejen paa godt eller skidt. Slipper han over det Punkt og hensynsløst kæmper
Kampen igennem, sletter ud og retter uden at bryde sig om at skaane de allerede
opnaaede Virkninger, da kommer Naaden til Slut og giver Maleren den bedsle
Træthed af alt — han hverken kan eller skal mere — før næste Gang. Midt l den
kunstneriske Omsætnings Arbejde findes der to Ting, ren Karlegerning, som giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
