Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hn* der imorgen timide opstå* en ny moderne Retning, iu bier jo den nun>rtndr
Inddeling uanvendelig; den urner altsaa enhver Betydning.
Vil man hare en god Inddeling, tnaa man ikke nøje* med at faste Opmærksomheden paa sin
Samtid, man maa fonøge at tinde en Inddeling, som omspænder alle Tider. Man maa ikke fatte tig
red det forgængelige i Kunsten, men ved det, der er bleret staaende gennem Tiderne, og som alene
aabenbare Lorbundetheden. Kun paa denne Maade kan man opnaa en reel Bedømmelse.
Man lægger taalodes straks Mærke til, at der gennem hele Kunstens Historie stadig kun finde*
to Slags kunstnerisk Bogarelse med hver sit Maal
Hvad ri forstaar red Kunst, de«« rette Kunst, har aldrig haft Brug for andre Kunstnere end
dem, der følte det som deres Kald indefra at frembringe nye »åndelige Værdier.
Det er de skabende Kunstnere, og de adskiller sig i Bund og Grund fra Virtuoserne.
Denne Inddeling er et Resultat af den hemmelighedsfulde Lov om Dobbeltheden paa det
aande-lige Omraade. Hver Gruppe har sine egne Funktioner. En vis ydre Lighed gør sig ganske rist
gældende, men det er kun tilsyneladende, thi de forskellige Grupper af Kunstnere tilhører ikke et og
samme, men to ridt forskellige Kunstens Riger.
Den ene Gruppe hylder Kunsten i Ordets reneste Betydning. Dens Frembringelser er aandeligt
bestemte og tjener ikke noget praktisk Form aal. de har ikke nogen materiel Værdi, men hører
udelukkende hjemme i Aandens Verden.
Den anden Gruppe omfatter Kunsten i en mere omfattende Betydning af Ordet Den«
Frembringelser er materielle og mangler aandeligt Indhold, de har blot en indre Klangfarve som enhver
Ting i Naturen — et Menneske, et Træ, et Ord, hvad man vil. De hører altsaa hjemme i den
materielle Verden.
Den Begavelse, som de to Grupper af Kunstnere er i Besiddelse af, er væsensforskellig.
Viftaorøm ejer en glimrende og mangesidig Begavelse, han er yderst følsom over for alle
Indtryk, han reagerer stærkt over for alt, hvad der er smukt, og udvikler sig uden Vanskelighed og med
den største Dygtighed og Lethed i mange, ofte ganske forskellige og sommetider hinanden helt
modsatte Retninger, saaledes at han endog, hvis det passer ham, fuldstændig kan forandre Teknik. Han
har ingen indre Kilde at øse af, og han savner den ikke heller — hans Midler og Maal er af en helt
anden Art. Derfor er han, trods sin Følsomhed, upaavirket af nogen Drøm i sig. Naturen omkring
sig aør han i Skæret af en fremmed Drøm. Af sig selv er han ude af Stand til at skabe, han
have en ydre Paa virkning.
Virtuoserne danner „SkolerUnder Indflydelse &f den fremmede Drøm skaber de Værker,
som bliver stadig ringere end Originalen. Men disse Værker ejer en vis Gennemsnitsskønhed, de
danner ligesom en Bro mellem Originalen og Publikum og populariserer Originalens Drøm. Saadanne
Kunstnere er som Stære, der ikke selv kan synge nogen Sang, men med større eller mindre Held
prøver paa at efterligne Nattergalen.
Tilsvarende musikalske Begavelser bliver ofte store Virtuoser. De udfylder en i Kunstlivet stor
og nødvendig Mission. De giver sig sjældent selv af med at komponere og, naar de gør det, er deres
Frembringelser blot Solonumre, der mangler ethvert virkelig musikalsk Indhold. Man føler her
Savnet af den indre Kilde.
Ogsaa indenfor Malerkunsten bliver denne Inddeling til syvende og sidst den sejrende. Derved
ril mange ligegyldige Billeder af sig selv forsvinde. Et stort Felt for ny Virksomhed ril aabne
uendelige Synsvidder. Mange Omraader, som allerede længe har ventet paa en Kunstner, vil ikke blot blire
rigere, men de ril blive saa fuldendte, at de yderligere udvider Kunstens Rammer.
Ved store Strømkæntringer i Tiden har rigtbegavede Malere i en forbavsende Udstrækning og
med en utrolig Kraft flettet Tidens kunstneriske Stil ind i hele Livet Gennem dem udbredtes de
store Stilarter, tom gennemsyrede de forskellige Tiders Liv, og som nu opbevares i vores Museer —
Legemliggørelsen af de forgangne store Tiders udødelige Aander.
Ogsaa i vor Tid, som er Begyndelsen til og Fortsættelsen af en af de største aandelige Epoker,
finder vi Tegn til en s aa dan Fornyelse. Det russiske Teater f. Eks. har forstaaet at beskæftige —adanne
Malervirtuoser. Efter at en Privatopera i Moskva havde taget Initiativet,*) har de kejserlige Teatre i
begge Residensstaderne ombyttet sine tidligere banale „Dekorationsmalere" med virkelige Kunstnere.
*♦ Det var dan mangesidigt og kunstnerisk befarede Kacn S. 1. KamonteSk Opera. Siden blev haas
eksempel fulgt af dea beramte DlagUeff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
