Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men »om Radisnr piler bliver ion røpsde Fisk efter deres Farve. Fona og Størrelse smækket i Daaner
med førdige Etiketter. Der er avage Kunstnere — flinke Smaafitk. »om telr gør liaasen i Stand og
atolt kryber ned i den. — Saaledes opstaar de forskellige „Retninger".
Det vilde i Virkeligheden udfra den ovenfor givne Definition af Personlighed ikke vaere saa
vanskeligt at indse, at ikke Form alene, men Indholdet, der giver sig Udtryk i denne Form, adgør
det eneste virkelig afgørende Kriterium i Kunsten.
Man vilde indse, at der i Grunden hverken findes moderne eller umoderne Kunstnere,*) thi
enhver ny Kunstretning er hverken værre eller bedre end hvad der før har eksisteret af ægte Kunst.
At inddele Kunstnerne efter Land og Tid kan have rent kulturhistorisk Interesse, men er i hvert
Fald uden Betydning for Kunsten.
Den stadige Tilbøjelighed til at ma&le det indre med en udvortes Maalestok og at fælde sin
Dom herefter, er den argeste Fjende af al virkelig Kunst. Etiketten overdøver med sin skingrende
Bøst det ægte Kunstværks egen indre Stemme og giver selv et intetsigende Værk et Skær af Liv.
Den udvortes Maalestok og Etiketterne er ydre Resultater af den Kunst, der har overlevet
sig selv.
Det indre forvandles til noget ydre. Den indre Drift bliver til en udvortes Facon. Man be*
gynder paa en ny Klassificering, finder paa nye Benævnelser og klistrer nye Etiketter paa. Hvad
man igaar vendte sig mod med Afsky, lovpriser man i Dag, og omvendt. Af et nyt og personligt
Sprog danner man en ny FormeL Og der er ingen, der længere bryder sig om Indholdet
Den engang fastslaaede Formel anvender man paa de nye Billeder, og ve den Kunstner, hvis
Billeder ikke nøje svarer til den. Der er ingen, der vil skænke ham blot den fjærneste
Opmærksomhed. Man vO nu engang ikke forstaa, at det er nemmere at tilegne sig en færdiglavet Formel end
at finde rit eget naturlige Sprog. Netop for saadanne Kunstnere er det umuligt at gaa i andres
Lede-baand, det er ensomme Drømmere; hvormeget man end overser dem og tiltrods for deres
Medmenneskers Had og Foragt, bygger de videre paa Kunsten og skaber nye uforgængelige Værdier.
Holder de sig beskedent i Baggrunden, er der ingen, der lægger Mærke til dem. Og klæ de deret
Drømme i kraftige Ord, hader man dem.
Sjælene vil man helst uniformere ligesom Soldater, og den, der ikke passer til Uniformen er
„kassabel11.
Hvomsar vil Spørgsmaalet om Kunst afløse Spørgsmaalet om Form? Hvornaar vil man
begynde at forstaa, at Kunsten ikke hidrører fra Formen, men Formen fra Kunsten? Hvormange
Aar-tusinder skal der endnu til (efter at de foregaaende ingenting har lært os), før man vil indse, at
hvert nyt Indhold kræver sin egen Form, og at Form uden Indhold er en Synd mod den hellige Aand.
De tomme Former flyder omkring paa Overfladen, indtil Vandet trænger ind i dem og de for
bestandigt synker tilbunds i det mørke Dyb.
Et ægte Kunstværk taler umiddelbart til Beskueren. Men man maa ikke glemme, at Kunst
ikke er en Videnskab, hvor en ny „rigtig" Teori erklærer den gamle for forkert og stryger den.
Det eneste Standpunkt overfor Kunst som er et kunstnerisk Standpunkt, kræver tydeligt og
klart man giver sig i Kunstnerens Vold og fordyber sig i Kunstværket, til enhver Reminiscens
er forsvundet. Da aabner der sig for den virkelige Beskuer en ny Verden, en Verden, der før var
ham ukendt Han er paa Rejse i et nyt Aandens Land. og ban vil vende beriget tilbage.
Dette Land, som det er Kunstneren en Nødvendighed at vise sine Medmennesker og som han
trods alt og til trods for alle maa finde et Udtryk for, er ikke til for hant Skyld, men udelukkende
for de andret, thi Kunstneren er Menneskehedens Slave.
Kandtnskj/.
*> TU det for Tiden saa brændende Spergamaal om den moderne Kunst, knytter der sig *t andet særligt
Spargtmssl: Hvad akal der blhre af den naturalistiske Malerkunst, hvis den saakaldta abstrakte Kunit
gribar om tig. Sp«rgsmaalet kan belyaet ved en Sammenligning. Musikken, der fra tant af udelukkende var
af vokal Art, antog under Aartusinden Cdvikling instrumental« og navnlige symfoniske Former. Dett«
Faktum hindrede imidlertid IkkeKomponltterne i at benytte tig af beggeFormer og til at kombinere dem. Hvis
engang, som der er Grund til at tro, den vokale Musik i tin nuvarende Form (Sang med forklarende Ord)
bliver overflødig og Ikke længere har nogen Tiltrækning for Komponisterne, saa vU den dog rent historisk
stadig beholde Evnen til at fremkald* tjæl«Uge Oplevelser, tom det er Tilfældet den Dag I Dag med .le*
Instruments ane lens*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
