Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDSTILLINGER
%
Man forlader Willnmsens Bygning med Følelsen af. at det er den slappeite
Foraarsadstilling-de frie Udstillen* endnu har budt paa. uden at man præcist kan forklare sig hvorfor. Gaar man der.
fra op paa Harald Giersings Udstilling i Kunstforeningen, kastes der øjeblikkelig Lys over Sagen.
Følger inun Giersiug fru det første lille mørke Skovbillede (Katalogets Nr. 1. Granskov 1901),
der trods sin Beskedeuhed straks viser det umiddelbare Farvesyn — hvem havde dengang turde holde
noget paa dets Malers Fremtid — indtil de seneste Billeder. Fodboldbillederne, gør man den besvær*
lige Rejse med fra Dilettantisme til Bevidsthed og Magt over Billedet: Frigørelsen fra
Xaturefterlig-tungen; større Indsigt i Naturene Forhold til Billedet; det fulde Tag om Farven: Opdvrkelsen af de
enkelte Farver: Beherskelsen af Lyset, fra det mørke opi rent, stærkt Lys; den heusigtsmæssige
Komposition i Form, Linje og Farve; og endelig, nu sidst, Springet fra Brugen af Farven som Valør til
fri, abstrakt Dekorering. Denne stigende Magt over Midlerne. Frigørelsen. Expansionen. selve
Ungdommen, Friskheden Aar efter Aar, finder man ingen Spor uf paa den Frie, skønt enkelte af disse
kunstneriske Resultater har Paraleller der. Men hvilken Forskel paa Find og Clement* Skilderier
og det yndige Billede af den lille blån Pige med Rosen (Nr. 19). Den bløde Farve i Pigens Kjole,
iler selv er fliget som en Blomst, de brune myge Støvler og selve Rosen, er her lige saa langt fra
det banale, som de to andre Malere er godtkobs i Farven og den arrangerede Maade, de faar deres
Billeder i Stand paa.
Den nærliggende Sammenligning mellem den store Model paa den grønne Sofa med vældige
Maa og gule Drapperier bagved, og Harald Hansens Billeder falder ikke ud til Fordel for denne, der
dog arbejder med sa« inegen Kraft. Den samme Teknik og det samme Stadium af Formen har
Gier-sing i sin Tid gjort Brug af saa længe der var noget for ham at heute dær. For Harald Hansens
Vedkommende vilde man tro paa et større Resultat, hvis han satte en Del af sin Energi ind paa at
rendyrke sin Smag.
Det er overflødigt at sammenligne Giersings Landskabskunst med de frie Udstilleres lerede
Resultater. men det er interessant at sammenstille Weies Neptunbillcde med Fodboldbillederne. Det
impressionistiske Farvesyn, ;om Weie før i Tiden har anvendt saa kraftigt og smukt i sine l»andskaber,
har han overført til Brug for en stor Komposition paa et mægtigt Lærred. Resultatet er. — bortset
fra glimrende Enkeltheder — stofligt ubehageligt, og at Billedet som Komposition er Uro; det mangler
ganske Struktur. Weie synes at have forkastet de udmærkede Resultater, han var naaet til i „De to
Genier**, der var afbalanceret i Linje og Farve i den rolige Fladebehandling. Giersiug har rigtig slaaet
ned paa dette i Fodboldbillederne. Farven har her sin Værdi efter sin Plads i Dybden og sin
Udi-trækning paa Billedfladen; alle Dele af Billedet griber ind i Bevægelsen, den er hel og afrundet
Det, der dog til syvende og sidst giver een det stærkeste Indtryk af Giersiug, og som bliver
siddende i een som en Følelse af Friskhed, er Expansionen i haus Produktion. Denne Egenskab er
aabenburt banlyst paa den Frie. Størstedelen af de Billeder, der hænger der nu, er saa meget
daar-ligere. end Billederne gennemsnitlig var for 5 Aar siden, at det snart ikke længere er nogen Skandale
at se Johanne Krebs blomstre paa Væggene.
En Udlænding, der slap ind paa den Frie, den unge Huron, den troskyldige, vilde tro, at det
var en temmelig daarlig Malers sidste, retrospektive Udstilling, et Fallitbo. Maleren havde været
ligegyldig i de fleste Perioder af sin Udvikling: Friis, Bertelsen, og rædselsfuld i andre: Viggo Pedersen
og Møhi. Og dog er der alligevel hist og her Billeder, der fanger ens Interesse, eller som man endog
kan glæde sig over: Johan Rohdes smau. klare Sobilleder; Jais Nielsens Billeder, der atter bekræfter,
at hans Evner først rigtig kommer til deres Ret i Keramiken; Zeuthens Træsnit, der kan være en
god Vejviser for de mange Jugend-Træskærere herhjemme, og hans seneste Billeder, der viser
overraskende og lovende Fremskridt; og endelig ’XVolmars prægtige „Udsigt fra Christiansborg Slot 1917“,
der er saa rigtigt og saa dygtigt, brændende og dristigt i Farven.
Paul Christiansen er i Aar endnu mere stille, end han plejer; men hans smaa Billeder taler dog
det samme stærke Sprog som altid. Willumsen udstiller kun Raderinger. Kun, siger man, og savner
hans Billeder. Og dog ridser hau her, ene af alle, den Vej, de alle burde gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
