Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. JULI
Endnu staar den store Parade i Paris den 14. Juli 1916 frisk i min
Hukommelse, jeg mindes den yderligere, hver Gang jeg gaar forbi min Urtekræmmers
Vindue og ser Plakaten for Lorne Whisky, denne Plakat, som endnu rykker min
Fantasi til Live og faar mig til af standse 10 Minutter i opmærksom Beskuen. Den
forestiller en Opmarsch af hele det britiske Imperium, i Spidsen Matrosen med
Huggert og Anker paa Haandledet, og efter ham enhver tænkelig Hudfarve og
Trosbekendelse Jorden over, alle Mand i skinnende Uniformer, og alle formodentlig
drikkende Lorne Whisky, ligefra de smaa Gurkha’er og de afganske Kamelrytterkorps
til den engelske Gentleman i Tropesæt paa Elefantryg.
Det var i de store Dage efter Fort Vaux’s Fald. Frankrig levede med Verdun
paa Læben og holdt Vejret. Verdun stod Stormen igennem. Alle aandede ud og nu
skulde Bastilledagen fejres med en stor militær Revy. hvori alle de forskellige
Nationer paa Vestfronten vilde deltage. Toget skulde sætle sig i Bevægelse paa
In-validepladsen og gaa ad Champs Elysées over Concordepladsen, langs de store
Boulevarder og ende ude i Forstaden St. Antoine, hvor hver Mand skulde have en
Flaske Champagne.
Vi var saa heldige at tiltuske os en lille Trækvogn af en Blomsterkone ved
Madeleinekirken; det kostede 4 Francs for hver at staa paa Vognen, Konen lejede
senere Køretøjet ud igen saa vi tilsidst stod 16 Personer i ustadig Ligevægt paa
det lille Stillads, men saa kom Toget ombølget af den brusende Marseillaise.
Forrest red en Afdeling Municipalgardister, store, velskabte Mandfolk med Knebelsbart
og Hestehaler vajende fra Hjælmen. Tinsoldater. De vakre Forventning, men ellers
ingen Opsigt. Paa ny Musik, La Brabanconne, Belgierne med brune Hjælme; de
medførte Hundeambulancer. Sympatien strømmede dem i Møde, del mishandlede
Lands Sønner. Saa kom Skotterne, store, stærke Mænd med de bare Knæ og
Skørtet, som Joffre karakteriserer: Godt ril Kærlighed, daarligt til Krig. De spillede
Sækkepibe og Hjærtet hoppede paa de smaa Midinetter. Igen en fyrig Krigsmarsch og
saa efter hinanden: Englændere, Kanadiere, Australiere med den opkrammede Filthat
og Ry for ukueligt Mod, biltesmaa, gule Annamiter med flade, spidse Hatte og
Tænderne ud af Munden, syngende Russere i dybe Formationer, Senegaljægere,
som bruger lange Knive i Haandgemæng, Algierske Spahier med chevalereske
Lader; (de bar smaa kulørte Silkefaner med Sole og Løver), allesammen passerer
forbi, det er som en Billedbog, hvor det glade Folk giver Billederne Navne og
klapper i Hænderne.
Nu en lille Pavse, men saa skyller Jubelen over sine Bredder, for der kommer
de, Heltene fra Verdun, trætte og møjbeskidte lige fra Løbegraven. I Spidsen
Officeren, Drengen fra Sr. Cyr, fin og spædlemmel som Jeanne d’arc, med hilsende
Kaarde mod Balkonerne, det er den falmerblaa Poilu, der holder Frankrigs Skæbne
i sine snavsede Hænder; i en Regn af Fingerkys gaar han frem. Vi rækker bagud
og plyndrer Blomstermadammens Lager, her maa vi give vort Bifald med,
henrevne af Øjeblikkets usigelige Stolthed.
Sent paa Aftenen gik vi hjem, nynnende Dagens Refræn, Ententens folkelige
Slagsang. Melodi: Sous les ponts de Paris;
Aprés la guerre finie
Tous les soldats partis
mademoiselle has å piccaninny
after the guerre finie!
Axel Salto.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
