Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRIGSLIV PAA MONTPARNASSE
De Curel, Maleren, kom farende ned af Boulevarden. Paa Hjørnet af rue
Va-vin mødte han en gammel Bekendt, Medarbejder ved »Figaro«. Hattene beskrev den
konventionelle Bue. »Vær saa elskværdig at give mig et Svar til min Enquete,«
sagde Journalisten, »har De kunnet arbejde under Krigen?« — »Naturligvis. Jeg har
arbejdet fuldkommen sikkert lige siden Marneslaget.« — »Tak.«
De Curel for videre, og Journalisten skraaede over Boulevarden mod Café
Dorne. Midt paa Sporvognsskinnerne løb han igen paa en Maler, Jean Paul Laurens.
»Et Svar til min Enquete,« sagde han, »har De kunnet bestille noget under Krigen?«*
«Ja hvorfor ikke«, spurgte Maleren. »Skulde man ikke kunne holde sig oppe, fordi
det lyner og tordner? Undskyld, jeg skal hen og male videre.« — »Bevares.«
Journalisten bladede de Svar igennem, han havde høstet i Dagens Løb. De
tilfredsstillede ham ikke. Naar han ikke selv var i Stand til at tage sig noget
fornuftigt til, kunde han ikke lide, at andre var det. Det var jo paa en Maade som at
sige ril ham: Du er smaat begavet. Og dog vidste han med sig selv, at netop hans
Mangel paa Evne til at tage sig sammen, var et Udslag af den højeste Takt
overfor det lidende Fædreland. — Hvad var det, han havde sagt, Vincent d’lndy,
Komponisten, der lige var bleven faerdig med sit 10-aarige Arbejde paa Operaen «Saint
Christophe«: »En Kunstner, der er værdig til dette Navn, vil aandelig talt ikke kunde
afmagres eller steriliseres alene ved de ydre Omstændigheders Vægt, hvor alvorlige
de end kan være.« — Ha, Stortalenhed! — Ja, selv den gamle Saint-Saéns sad
ved Flygelet, mens de kæmpede, og skrev formedelst 5000 Francs (Øjeblikkets
Markedspris) en Hymne, som var bestilt hos ham af Regeringen i Paraguay, der
havde maattet udsætte sin Krigserklæring af Mangel paa en Nationalsang.
»Le Figaro«s udmærkede Medarbejder tørrede Sveden af Panden og anbragte
sig paa en af Rørstolene udenfor »Dorne«. Det var ifærd med at aftnes. Le
crépu-scule des idoles — det er som listende Kattepoter — og Himlen lukker sig som en
Alkove. »Et 1’homme impatient
se change en bete fauve.«
Der bliver Liv paa Boulevarden. De mærkeligste Skikkelser dukker op fra
alle Hjørner, kaster sig paa Rørstolene, forlanger en Bock og sukker befriende
»Ah — aujourd’hui nous avons travaillé.« Manden fra »Figaro« tænker et Øjeblik
paa at spørge videre; men indser det latterlige i Situationen og sætter sig rolig hen
hos en leende Klynge. Her er alle Verdens Nationaliteter — undtagen Fjenden. —
Nogle af dem har Krigen hærget — som Blaise Cendras. Digteren. Ham der har
skrevet den besynderlige Bog »le Transsibérien«, der er gjort som en Harmonika
og kan trækkes ud til den bliver saa lang som fra Wladiwostock til Moskva. Den
kan kun lazses i fri Luft eller i en Sal, for Pladsens Skyld. Læseren anbringer den
paa Jorden eller Gulvet og sig selv ovenpaa — saa kravler han igennem den fra
Wladiwostock til Moskwa. Rejsen gøres paa 3 Kvarter. Prisen er 50 Franc.
Cendras er Invalid. Han var med det første Aar. Blev ramt i den højre Haand,
fik Koldbrand, stod Ansigt til Ansigt med Døden, uden Lægehjælp, og snittede saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
