Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne Blanding »ammen er et i Albuminen værende Stof, Vitellin, som omkapsler
Olien i uendelig fine Draaber; dette Stof formaar endog at optage yderlig Olie,
som ikke udskiller sig. selv om Blandingen tyndes kraftig med Vand. En Recept
paa en saadan blandet Ægemulsionstempera er:
50 Dele Æg (baade Blomme og Hvide).
20 Dele Linoliefernis (eller Nedolie).
10 Dele Mastikslak.
Det hele rystes godt sammen i en Flaske eller piskes og er færdig til Brug. For
at sikre sig mod, at det fordærves, kan man tilsætte lidt Salicyl, Eddike, Borsyre,
eller Karbol, hvis man vil. Er Blandingen gaaet i Forraadnelse, duer den ikke
mere, da den saa sværter Bly- og Kobberfarver, men naar man har tilsat et af
ovennævnte Konserveringsmidler, kan den holde sig meget længe i en godt
tilproppet Flaske. Farverne rives i Blandingen og kommes i smaa Krukker eller i
en Palet med Rum, derover hældes lidt Vand (eller Petroleum), som hældes af
inden Brugen. Det kan ogsaa lade sig gøre at have Farverne revet i Vand og
tynde dem med Blandingen ved Brugen, men det bliver som Regel noget uensartet.
Fordelen ved at arbejde med Temperafarve er, at de ved Arbejdet er lette
og behagelige at bruge, ikke tørrer lysere op, og efterhaanden, naar de er rigtig
gennemtørrede blive mere og mere faste og uopløselige i Vand, og dernæst
holder sig næsten uforandret i Aarhundreder uden at mørkne efter som Oliefarven.
Iled Tempera kan man male paa næsten alt, paa Papir, Pap, Silke, upræpareret
Lærred og præpareret Lærred (helst halvsugende), hvis man maler paa ikke
sugende, fedt Lærred, maa det først gnides over med en Opløsning af renset
Oksegalde, endvidere kan man selvfølgelig male paa Mur, Træ etc.. Metal egner sig
ikke saa godt til Malegrund for Temperafarve. Temperabilleder holder sig uden at
lakeres, men kunde dog, hvis man ønsker en blankere mere Oliefarvelignende
Overflade lakeres med Mastikslak. Der findes et Utal af Recepter paa
Tempera-blandinger, Gummitempera, Kaseintempera, Vokstempera osv., men af dem alle er
Æg- og Kaseintempera at foretrække; en Opskrift paa Kaseintempera er:
100 Dele Kaseinopløsning bliver godt sammenblandet med 50 Dele Valmueolie og
lidt efter lidt tilsat 50 Dele Vand.
Tør Kasein opløses saaledes: 1 en Krukke kommer man 60 Dele tør Kasein
som røres sammen med 140 Dele Ætskalilud (eller Natronlud), oven paa denne
Blanding hældes ca. 20 Dele Vand, og det hele sættes i en større Gryde med Vand,
og varmes til hele Blandingen er blevet tilpas tyndtflydende, derefter afkøles den,
medens der en Gang imellem maa røres i den, for at der ikke skal danne sig
Skind. Temperafarver egner sig godt til Undermaling far Oliefarver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>