Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PLAKATER
Med en overraskende Gestus er pludselig Foreningen til Hovedstadens
Forskønnelse optraadt midt iblandt os og har afholdt en stor aktuel og interessant Udstilling
af europdske Plakater i selve Raadhushallen, en Udstilling, som maa regnes med
blandt Aarets allerbedste.
Der findes en hel Væg med danske Kunstudstillingsplakater, og denne Væg giver
Danmark en fremragende Plads paa Udstillingen* Ogsaa med Hensyn til det slette er
der et fyldigere Udvalg end for de andre Landes Vedkommende. Blandt fire, fem
norske Plakater rager Edvard Munchs og Per Krohgs op som Kunst. Mellem tyske,
engelske og svenske Plakater synes intet at hæve sig over det øvrige uden maaske de
gamle tyske humoristiske. Af Italiens Plakatkunst faar man intet Indtryk.
Over alt andet staar de franske Plakater. De er ogsaa i bogstavelig Forstand
større end de andre. Der er glimrende Plakater af Toulouse Lautrec, S teinlen og
Jules Chéret, som kan fylde en Væg.
Her kan tales om Kultur, fordi de har løst Opgaven at være løsslupne og
letsindige. Her er Humør, fordi Plakaten og den, der skabte den, lever med. Her er
Talent, og her er Plakaten selv med Liv og Sjæl, fordi forretnings- og
skønhedsmæssige Formaal ikke er stillet op som Nummer et, men Plakatens egne Love og
egen Idé.
Men Forskønnelsesforeningen har selv valgt sit Navn, og man gaar ud fra, at
der med denne Udstilling forfølges et eller andet Formaal og har til Oplysning
Katalogets 20 Sider lange Indledning.
Dette Skrift opfordrer i et og alt til Modsigelse mod hvad der staar og
Indsigelse imod hvad der mangler.
Om Plakatkunsten i al Almindelighed begynder Indledningen saaledest
»Fra den Afgudsdyrkelse og kolossale Overvurdering af Plakatens rent
kunstneriske Værdi, der er kommet til Orde f. Eks. hos Fuchs omtrent saaledest »Ligesom
den græske Kunst har skabt T empierne, og ligesom Gotik en har skabt de store
Domkirker, saaledes har den moderne Trafik og Handel skabt Plakaten.« er man naaet
til samme Erkendelse som Hiatt i sit Værk om Plakatkunsten: »Det vilde være ganske
taabeligt at paastaa, at den kunstneriske Plakat, set fra et rent kunstnerisk Synspunkt,
skulde være af samme Betydning som et Portnet af Velasquez eller en Radering af
Rembrandt.«
Er det til at begribe, at man ikke kan sætte Plakaten i Rang med Raderingen,
men meget vel Raderingen i Rang med Maleriet. Hvis Velasquez og Rembrandt
havde lavet en Plakat hver, saa havde der været rammet en Pæl gennem den Slags
Sentenser.
Paa en ret besynderlig Maade sætter nu Indledningens Forfatter »den
kunstneriske Plakat« paa Plads og fastslaar dens praktiske og kunstneriske Love. Hvad de
praktiske Spørgsmaalt Reklamens Kraft, Bogstavernes Lctlæsclighed o. s. v. angaar, da
maa man haabe, at de løser sig selv ude i det praktiske Liv. Men i spredte Sætninger
kommer ogsaa det kunstneriske paa Bane. Et Sted staar om Plakatkunstneren, at
han maa — »stadig forny sig; han maa være fortrolig med de sidste optiske Raffine-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
