Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NEGERKUNST OG BARNEKUNST
En tiaars Dreng faar en Blyant mellem Fingrene og tegner hvad han ser.
En Neger finder en Dag en Gren, som ligner et Menneske; bange og forlibt
i Tingen, former han deraf en Fetisch.
Der er et Spring mellem disse to i Arbejdsmetoden; Fetischen faar Karakter
efter de tilfældige Knuder og Knaster i Træet — deraf det uensartede i
Neger-skulptur —; Barnetegningen faar sin Værdi efter den Energi, hvormed den nærmer
sig den Ting, den forestiller.
Negerskulpturen er i sig selv en Realitet; Drengens Tegning bliver det ved
at genskabe Tingen.
Aarsagen til det Raseri af Beundring for Negerkunst som i de sidste Aar
har besat det kunstnerisk arbejdende Europa, maa søges i Trangen til Realitet,
den samme, der faar Malerne til, saavidt muligt, at bruge Tingene til at fremstille
sig selv, ved f. Eks. at anvende Blikplader, Blonder, Planker, Avispapir o. s. v. i
Billedet. Men mangler vi ikke Korrektiv for denne sorte Knust, virker den ikke
stærkt netop ved det fremmedartede? Det klare Indtryk af det direkte blander
sig med det fjerne, det mystiske. Det Hovede, der her afbildes, er tegnet af en
Dreng, der ikke har lært at tegne, for der er ingenting at lære, det er om at se
og saa tegne.
Det afgørende er den indtrængende Maade hvorpaa der er gjort Rede for de
forskellige karakteriserende Ansigtsdeles Forhold til hinanden indenfor den store
ovale Kindlinje; Forskellen mellem Haarets Karakter og Trøjens; Lys og Skygge
er angivet knapt, men tydeligt; det blinde Øje gør det hele mærkværdigt levende,
fordi Drengen har lagt Mærke til, at man ikke samtidig kan se ind i to Øjne;
Blikket og dets Retning er desuden tilstrækkelig udtrykt ved den ene Pupil.
Hovedets Bevægelse er forklaret ved det ene Øres Forsvinden; en Neger
vilde her have tegnet begge Ørene, fordi han ved, at et Menneske har to Ører.
Her er vi ved det centrale, ved Springet mellem de to primitive Kunstneie,
den naivt og den optisk arbejdende*
Ved at se paa Cézannes Stilleben med det sorte Uhr i Baggrunden, fornemmer
nogle Livet og Døden, Tiden selv; andre kan endog se hvad Klokken er; i en
Tegning som denne, behøver man ikke at søge efter noget bagved, Allegori, eller
aom Tyskerne vilde sige: »Sjæl eller Idé«; for den findes ikke; den er kun
Tingen selv.
Og her skal vi søge Fornyelsen.
Magn* LonntxMa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
