Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERINDRING
Hun døde uden at vaagne, uden et Ord gled hun ud af vore Hænder. For
hende var Liv og Død ikke en Tvang, men et frit Valg, og nu har hun valgf Døden.
Sjæl og Legem, som nu er adskilt, var eet i Livef. Hvis man fog hendes Haand,
saa kunde det ske, at det var hendes Sjæl, man holdt indespærret, saa følte hun
sig fangen og rev sig løs. Hvis man saa hende i Øjnene, saa kunde de være tomme,
Sjælen havde forladt dem. Maaske sad den i hendes Ører og gjorde dem følsomme,
saa at hvert Ord, de hørte, smertede, eller den havde lagt sig som en Maske over
hendes Ansigt, og hvis man strøg hen over det, rev man Sjælen tilklods. Naar
den var i hendes Hænder, kunde hun ikke knække en Blomst uden Smerte, ellers
kunde hun binde hele Blomsterkranse til sit Hoved.
Øjnene var ikke hendes Sjæls virkelige Bosted. De var snarere to Spejle,
hvori alle Begivenheder forstørredes og blev mærkværdige, undtagen hvis hendes
Sjæl i sit Tungsind trak Spejlene over med en graa Hinde, saa af alt blev
ligegyldigt. Saa kunde intet uden et smukt Stof eller en ny Hat sønderrive Fortvivlelsen.
Hendes Godhed kendte ingen Grænser. I Stedet for Hjærte havde hun en lille flad
Guldkapsel. I den ene Side var et Gruppebillede af dem, hun beundrede, og af de
mange, der laa for hendes Fødder. Hendes Beundring slukkedes sjældent, og hun
glemte aldrig sine Beundrere. I den anden Side var et lillebitte Spejl og en
Pud-derkvasf.
Hendes ydre Skønhed kunde være graa og fortvivlende, kun naar hendes
Øjnes Spejle skinnede, blev hun helt og holdent blank og skærende skøn.
I Fortvivlelse staar vi her tilbage, fordi din Skønhed forgaar. Inden mange Aar
smuldrer ogsaa den Knipling hen, som dine Knogler danner under Jorden.
I dyb Ensomhed staar vi her, fordi din Sjæl i Dødsstundens sønderrivende
Adskillelse sky flygtede fra os som en sort- og hvidstribet Kat, bort over Tagene.
Den vender aldrig mere tilbage.
Poul tienningsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
