Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
All er smnkt for Kunstneren, Ihi i alle Væsner og Ting opdager hans gennemtrængende IUik Karakteren, d. v. ».
den indre Sandhed, som skinner igennem i Formen. Og denne Sandhed er Sknnheden selv. Stader samvittighedsfuldt:
saa vil I ikke undlade ni finde Sknnheden, fordi i vil moac Sandheden —. Arbejd haardnakket!
I Billedhuggere, styrk 1 Eder Sansen for den rumlige Dybde. Aanden gor sig kun vanskelig fortrolig med delte
Begreb. Den forestiller »g kun lydeligt Overfladen. Al lænke sig Formen i stoflig Tæthed falder den vanskeligt. Men
netop del er Eder* Opgave.
Fastslaa frem for alt klart hos Figurerne. I danner, Helhedsanla-ggel. Beton krafligt Stillingen, hver Legemsdel.
Hoved. Skuldre. Hofler. Ben. angiver Jer. Kunslcn fordrer Bestemthed! Kun ved Linjerne* bestemt angivne Fald og
Vigen tilbago, dvkker I i Rummet og bemægtigcr Eder Dybden. Naar Eders Anlæg i det More og hele ligger fast. er
allerede alt fundet. Eders Figur lever allerede. Detaillerne opslaar og fojcr sig tilslut ind af sig selv. Naar 1 modellerer,
da tænk aldrig i Overflader, men i Rumligheder.
Ijid Eders Aand opfatte enhver Flade som en Masses endelige Stilling, der trænger sig frem fra Baggrunden.
Forestil Eder, at de voksede sig ind paa Eder. Alt Liv kommer fra el Midtpunkt, hvorar det spirer og bredir sig
indefra og udefter. Paa samme Maadc foler man i en god Skulptur stadig en mægtig, indefra trængende Kraft. Del er
den antike Kunst« Hemmelighed.
I Malere, iagttag ligesaa Virkeligheden i Dybde udstræk n ingen Betragt f- Eks. el Rillede af Rafael. Naar denne
Mester fremstiller en 1-igur forfra, lader han Brystet træde tilbage i skran Retning, og giver saalcdes Indtrykket af den
tredie Dimension.
Alle store Malere arbejder i Rumligheden. I deres Kendskab til det rumlige ligger deres Styrke.
Tænk paa dette: Linjer gives ikke. Kun Masser. Naar 1 tegner, da bekymrer Eder ikke’ for Omridsene, men
kun for del legemlige. Det legemlige bestemmer Konturen.
Øv Eder uden Ophor. Gan fuldstændig op i Arbejdet.
Kunsten er intet andet end Følelse. Men uden Kendskab til Masserne, Forholdene. Farverne, uden Haandens
Dygtighed er den levende Folclse lammet. Hvad vilde der blive af selv den slorste Digter i el fremmed I-and. hvis
Sprog han ikke kendte? I den nye Kunstnergeneration lindes desværre mange Digtere, som ikke vil lære at tale. Derfor
stammer de kun.
Hav Taalmodighed. Forlad Eder ikke paa Indskvdclsen! Den eksisterer ikke! En Kunstners fornemste Dyder
er Reflektion, Omhu. Ærlighed. Viljestyrke. Skab Eders Værk som redelige Arbejdsfolk.
Voer sande. I unge Folk. Det" vil ikke sige: Vær nøjagtige paa en plat Maade. Der gives en Slaps lav
Nøjagtighed: Fotografierne og Afstøbningerne. Kunsten begynder forsi ved den indre Sandhed. Alle Eders Former, alle
Eders Farver skal udtrykke Følelser.
Den Kunstner, "hvem Forsog paa en skulTende Ligbed er nok, og som slavisk gengiver værdiløse Detailler bliver
aldrig en Mester. Naar I har besogt en italiensk Campo sanlo. da har I uden Tvivl set, paa hvilken barnagtig Maade
Kunstnerne, som er betroet Udsmykningen af Gravene, beflitter sig paa bogstaveligt at gengive Broderierne paa Figurerne,
Blonderne, Fletningerne. De er måaske nojagtige. De er ikke sande, fordi de ikke vender sig imod Sjælen. Næslen alle vore
Billedhuggere faar os lil at tænke paa italienske Kirkegaarde. Paa Mindesmærkerne paa vore offentlige Pladser ser
man kun Kapper. Borde. Stole. Maskiner, Balloner. Telegrafer. Ingen indre Sandhed. Derfor ingen Kunst Afsky den
Slags Juks.
Vær sandheds kærlige lil del vderste. Tov aldrig med al udtrykke, hvad I foler, selv om I træder i Opposition lil
alment anerkendte Begreber. Maaskc vil man ikke. straks forstaa Eder. Men frygt ikke for at blive ensomme. Snart vfl
Venner slutte sig til Eder: Det, der for et Menneske er dybest sandt, er del for alle!
Men ingen Grimasser, ingen Forvridninger for al trække Publikum lil. Enkelthed! Naturlighed!
De skønneste Emner er lige for Eders Ojne: de Mennesker. I bedst kender.
Min meget kære og store Ven Eugéne Carriére. der forlod os saa tidligt, viste i den maleriske Gengivelse af sin
Kone og sil Barn. ni han kun behøvede at forherlige Moderkærligheden for al være ophøjel. Mestre er hine, som iagttager
med deres egne Øjne. hvad hele Verden har set, og ved at opfatte Skønheden i alle Ting. der er for simple lil al andre
kan fa« Øje paa dem.
Tag imod retfærdig Kritik. 1 vil let forstaa den. Det er den. der gor Eder sikre paa Eder selv. naar 1 tvnges
nf Tvivl Lad Eder ikke forvirre af Kritik, som ikke paavirker Eders Samvittighed Frygt ikke den uretfærdige firitik.
Den vil bringe Eders Venner i Opror. Den vil tvinge dem lil at reflektere over den Kæilighed, de nærer lil Eder; de vil
indse, paa hvilkel Grundlag den hviler og vil endnu mere afgjort stille sig ved Eders Side.
Naar Eders Begavelse er af en meget ny Art, vil I lil al begynde med kun erhverve nogle faa Tilhængere. Men
derimod en Mængde Fjender. Ijid ikke Modet fratages Eder. De første vil sejre: Ihi de ved. hvorfor de elsker Eder. De
andre ved ikke, hvorfor I er dem forhadte. De forsle lager lidenskabeligt Paiti for Sandheden og tilforer Eder uophørligt
nye Tilhængere. De andre viser ingen holdbar Is-er for deres falske Mening. De første er sejge. Paa de andre nænger
Kappen som Vinden blæser. — Sandhedens Sejr er uundganelig.
Spild ikke Eders Tid med Tilknytning lil selskabelige eller politiske Foibold. I vil komme til at se mange af
Eden Kolleger ved Hjæln af Intriger komme til Formue og .Ere: det er ingen sande Kunstnere! Nogle af dem er
imidlertid verdenskloge, og hvis I indlader Eder paa en Kamp med dem paa deres Omraade, vil 1 spilde ligesaa megen Tid
som de selv, del vil sige hele Livel! I vil ikke faa cl Minut tilovers lil Kunsten. — Elsk med Ijdenskabelighcd Eders
kunstneriske Kald. Der gives intet skonnere. Del er megel mere ophnjet end almindelige Mennesker kan forstaa.
Kunstnerea giver cl storl Eksempel.
Han elsker sil llaandværk. Hans Belønning cr Glæden over velgjort Værk. Verden vil forst være lykkelig, naar
alle Mennesker har Kunslncrsjæle, d. v. s. naar de føler Glæde ved deres Arbejde.
Kunslen er ogsan en herlig Vejledning lil Oprigtighed.
Den sande Kunstner udtrykker altid, nvad han tænker, med Fare for al forsynde sig mod alle gasldcndc Fordomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
