Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET
H E X A METERBREV
•om ua 5h4«j en H«wt*Kfv-rxi l$SS pu Fnt IatxI med Edftfi til
Njbc»s, hl »rrutw, of til F/ohtvn SlcNfc^ll (on>l».
Brevet bier til JohnDn Jt?rR<r.*<r. i Kol«nH*ro. »en* AlWrt
ilolUchdk, den karre Sjrl, ud hot og fontjrr<4c nif pft/f rrr.lxjr Vme.
Af Krr>jt fcr cd KoknurMtoi, der Jog ildng n*a*U til Duuurk, m
.d«*i aalemie <»ott»<h»ik" tjr#t til ait Uaifcpr OphoMuteo, h*nr je* »tal*
[ua .<l»t b<r)i(^ Kinrtrjerk* ’.Ubjc Binder). til hvilket font fkndt
For-Ifffpr r.«f^r JUr iroert.
Drr*f .ii*v ciuotre Kraler.
Kære »le Ven. ihvor da gnar hen og hvor vidt du end færdes.
Tænk da pat de bekymrede Mcnd, tom bar Ophold ved Nyborg.
Ikke alene jeg er, men hos mig den malende GolUchalk
Spørger mig narle og silde om Cognac, lom dræber Baciller.
Thi han har Hold i sin Ryg og frygter den hærgende Karsol,
Kolera kaldet af Købstadens Folk, men nr Bønder Koléra.
Aldrig en Time der undes mig Fred af den malende Gottachalk
Tang og besværlig ban er, og hans Sjæl er et Tilhold for Plager.
Sisyfos kalder jeg ham, dog mest han ligner en Puddel.
Hvilken har fundet en Sien og bestandig nu traver med Sienen.
Hvad skal jeg gøre? han har ingen Bo. Hver Fejl, som han Goder
Skjult hos lig selv, tillægger han mig og slaar begge i Harlkom,
Soger at rave med Dadel min Kraft lil det herlige Kunstværk.
For var han flittig og flink, cn Stræber — den malende Goltschalk —
Men til Orlogs han for paa det rullende »Sjælland«, og hjemsendt
Maler ban slet ikke mer, men taler bestandig om Piger.
Og der findes i Nyborg en Glut med en morkladen Haarpisk.
Fodt i Holland, opdragen paa flamsk, men af danske Korældre,
Talende lysk Dialekt fra Berlin med udadlelig Tunge.
Kvidrende dertil del medrende Maal som den huldesle Indfødt.
Dage og Nælier han fabler kun om at faa afmalcl hende.
Kaa en Taverne hun spiller Klaver og er atten Aar gammel —
Hun har nu rovet den sidste Fornuft fra den malende Goltschalk
Andre betvngendc Tanker jeg har. Den Forret at skrive
Dunkle og sælsomme Ord, som de jordiske Slægter ej faller.
Tænklc jeg. delle en Guddom kun ud til beaandcde Skjalde.
Men jeg har faael el Brev, som er stoppet med æggende Gaader;
Udsendt fra P. G. Philipsens Bogbod — modig er Manden.
Thi han skriver vidtløftigt mig til. omtumlet af Tvivlsmoal.
At han har læst mit hnlveodte Værk og intet kan sige.
Hverken hvor vidl del vil blive en Slordaad udødelig dejlig
Eller en ringe og tarvelig Bog. som han ej vil forlægge.
. . . Men jeg har fuldbragt to gode Kapitler og to har jeg rede.
Og han skal opnaa al finde min Bog i del ellevte Oplag.
Hvis han da lever saa la>ngc og undgaar den hærgende Farsol,
Kolera kaldel af Købstadena Folk, men af Bønder Kolera.
Ellers jeg lever og mangler ej Mod, som vel du kan tænke.
Kornet paa Markerne mejn i bredt goldatraalende Sollys.
Blæsten derude fra Fjorden slaar an mod Altanens Markise.
Træerne knirker og knilrer. som spændte Gudsmoder sit Snørliv.
Og mit Hjærte udstrømmer i Digt som el lynende Skynulm.
Sop/lus Claussf/t.
//yrfkamyrynartl ord .Vjr&orp • Somrrm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
