Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men der er en Korskel. Meden« Maleren i sin Trang lil
al skabe, gaar ud over del lilolte Naturindtryk, er Mængden en
Slave nf del malede Billede og vedbliver al se Naturen gennrm
del engang tilvante Symbol. Derfor forekommer enhver ny
Fo«m Publikum uhyrlig, og de lainmestc Kopier roses som
Mesterværker
Lad Kunstneren mere fordybe end brede sig. l-ad de
Kor-nier. han ser. og de Tegn, hvori han givicr dem L’dtryk. aldrig
falde sammen med en ordinær indbildningskraft. Vandel
plumres, naar Vjcrkel bliver en Slags Genenalna-vner. iler kan
gaa op i baade den ene og den anden Smag. Vi gor ikke
Kortiden nogen Indrommelser. Hvorfor da favorisere
Krem-tiden ved at lellc Arbejdet for vore Plagialorer. der engang skal
gorr vor Kunst til Alnieneje ved at tnede drn Had. Altfor
stor Klarhed er skadelig, lad os nære Mistillid til Mesterværkerne
Lad furst og fremmest ingen lade sig forlokke af den
Objektivitet. hvormed saa mange Undermaalerc udstyrer deres
Billeder. Der findes ikke ooget direkte Middel til at afgore,
hvordan vi bedst kan gore Korbindelsen mellem den ydre
Virkelighed og Menneskets Tanke synlig i et Billede. Del. man
henviser til: at bestemte Træk a( Virkeligheden gaar igen i et
Maleri. beviser ingenting. Lad os lienke os el Landskab.
Klodens Bredde. Lovels Tæthed. Bakkernes Hojde. hver enkelt
Tings Storrelse og Korholdel mellem de forskellige Ting — er
det ikke sikre Holdepunkter nok? Man kunde tro del. Men
finder vi alle disse Korhold nøjagtigt gengivne paa Larrredel.
viser det sig. at Kloden, Laret og Bakkerne ikke hengere gur
sig gældende ved deres Bredde. Tætbed og Hojde eller
indbyrdes Korhold. Lasrevet fra del naturlige Rum passer de
iagttagede Korhold ikke længere. De har ikke slorre Betydning
end et Katalognummer. en Titel paa Rammen.
Det slaar i Malerens Magt at gore stort, hvad vi ansaa for
smaat. og omvendt. Han retter sig ikke efter Kvantitetet, men
efler Kvalitet. Og med Bette- Vi betager en Udstilling for at
glæde os over Billeder, ikke for al udvide vore geografiske
eller anatomiske Kundskaber
Lad Maleriet ikke »efterligne* noget, men nogent vise sin
egen Eksistensberettigelse. Hvorfor beklage Fraværelsen af alle
de Ting — Blomster, Marker, Ansigter — hvoraf Maleriet dog
kun kan give en Afglans.
De kubistiske Malere retter et uafbrudt Studium mod de
rent maleriske Konner og det Rum. de frembringer.
Del er et Rum. der naturligvis ikke har noget som helst at
gore med det euklidiske Rum*l. Og heller ikke med det Rum,
vi ser foran os. Vi ved jo. at de groveste Korsyndeber mod
Perspektivet ikke paa nogrn Maade behuver at forringe
Indtrykket af Rum i et Billede.
Kor at naa lil det maleriske Rum maa vi benytte vore
Kor-nemmclscr af Beroring og Bevægelse — nlle vore Sanser og
Evner.
De Konner. der anbringes i det maleriske Rum.
underordner sig en Dynamik, som vi gaar ud paa al beherske. Kor at
vi rent forstandxmæssigl skal kunne trænge ind i den, er det
nodvendigt forst at opme vor Sansning Konnrn vil da vise
• I Vil utii • i.t’rlx wtlf ilrl ml arjiWnftVe llui* i FortUodeU«* w*<i
(iro-nrlnru. gir mmm Wdrr i si Mjkf ii| • dr ikl# »ukMUke
Kui»l*.»-rier. Kiraam f Kk*
sig at sidde inde med Egenskaber, der svarer lil Karvens. Den
nedslemmes eller oplives. den brydes eller udfolder sig.
mang-foldiggnr xig eller forsvinder. Del hænder, al en Ellipse
forandres til en Cirkel ved al indskrives I en Polygon. Del hænder,
al en Kortn, der er stærkere betonet end sine Omgivelser, be
hersker hele Maleriet og præger all med sit egel Billede. Det
er disse Analogier og Kontraster, der er Ophav lil alt godi og
alt ondt i Malerkunsten. De gamle Mestre var inde pna det
sanitnr, naar de »igle at komponere i Pyramide. Kors, Cirkel.
Halvcirkel o. s. v.
Men vi er hverken Geometrer eller Billedhuggere. Kor os
er Linier. Klader og Volumen blot Afskygninger af den hele
Kvide. Kun al gengive Volumen er al fomægle denne
Mangfoldighed til Kordel Tor en ensidig Kraft.
Lad os mellem skarpt og plastisk betonede Partier indsætte
lette Strog. der ikke begrænser men tilskynder. Visse Kormer
bor underfors laas, saa deres rette Kedested bliver Betragterens
Sind.
I-ad brede rolige Partier afbryde ethvert Parti, hvor
Spændingen er ved al kvæles i en altfor slor Trængsel.
I kort Begreb bestaar Kunsten at tegne i at frembringe
Korhold mellem rette og krumme Linier. Der bor i el Billette
findes en ubegrænset Korskelligartelhed i Liniernes Korhold. Korsi
da faar vi det fulde Indtryk af Samspillet mellem Kunstnerens
Indstilling og Iagttagelse. Korst da griber Maleriet fa
II vad Kurven er i Korhold til den rette Linie, er i Farvens
Rige den kolde Karre i Korhold til den varme.
III.
Kfterat Impressionisterne havde afskalTet de sidste roman
tiike Asfaltfarrer, troede man paa en Renæssance, ja snarere
paa Gennembruddet af eo belt oy Kunvt: Karvens. Man gik
amok. Man havde gerne givet hele Louvrc og alle Museer i
Verden for et Stykke Pap med et Par Klatter af radt og gront.
Men Spag til Side — trods all drejede del sig ubestrideligt om
et dristigt og nodvendigt Korsag.
Seurat og Signac fandt paa al skematisere Paletten, de brod
modigt med en tusindaarig Vane og begyndte at bygge paa
Karvrns optiske lilanding.
Smukke Værker af Seurat. Signac. Cross og andre viser den
neo-impressionistiske Skoles Krugtbarhed. Men Indvendinger
rejser sig, saa snart vi ikke længere ser den i Korlængelse af
den overfladiske Realisme.
Neo-Impressionisteme forsager at nærme Palellens Karrer til
Prismets. Ved lusind smaa Kanestrog deler de det hvide Lys,
der igen skal samles i Betragterens Øje. For at tieres Teori
skulde varre fuldkommen, maatle de med de syv Grundfarver
kunne give Indtrykket af hvidt. Det er naturligvis umuligt.
Hvad <entcn Blandingen sker paa Paletten eller paa Nethinden,
bliver den sammensatte Farve altid mindre lysende end
Kom-ponen lerne.
Unægtelig giver den optiske Blanding Indtrykket en ny
Intensitet. der dog ogsaa kan opnaas ved al sætle Cradationer af
iiwinx Farve ved Siden af hinanden
Den mest tvivlsomme Side ved Neo-lmprcsvionismens Teori
er ilen aaltenlyse Tendens lil al fjerne alle de ntulmle Elementer,
der giver det ubestemte Form Har man Ret lil al undertrykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
