- Project Runeberg -  Klingen / 2. Aarg. 1918-1919 /
[4:8]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KVINDE

TIL niN HUSTRU

Kvinderne starter Foreninger for at blive som Mænd. De lejer en Butik og aabner et
Værksted. De sidder i sorte Overtrækskjoler paa en høj Kontorstol, fører Hovedbog og tæller Penge. De
spiser Smørrebrød af en Voksdugspose med Kantebaand. De hænger trætte over Disken, blege og
gule som Indpakningspapir. Om Aftenen gaar de til Generalforsamling eller levende Billeder.

Der skal du ikke være med.

Du skal gaa en Sommerdag paa en grøn Plæne i min Have og hænge hvidt Tøj paa

en Snor.

Kvinderne tager Eksamen og søger Embede, hæver hver Maancd deres kummerlige Lon. De
sidder paa Kathcdre og plager Smaabøm med deres pedantiske Iver. De skriver Postanvisninger op
i Ankomstbøgernes snevre Rubrikker. De hakker Telegrammer ned i polerede Messingapparater. De
stirrer sløvt ud gennem støvede Ruder.

Der skal du ikke være med.

Du skal sidde i Skumringen ved Vinduet med din lille Dreng og fortælle ham om
Torneroses fortryllede Slot.

Vælgermodernes Raseri gaar over Landet. Mænd og Kvinder strides og bliver Fjender, men
ikke for Elskovs Skyld. De kvindelige Ordstyrere og Talere tager paa Vej. udslynger gamle Fraser
og nye Dumheder, bjæffer som arrige Hunde, skriger som sultne Papegøjer, simple og stygge.

Der skal du ikke være med.

Du skal genrejse min Vrede, naar jeg kommer til dig, slagen og træt. velsigne mig, naar jeg
vender hjem med Sejr og i Glæde.

Kirkernes kolde Rum og Menighedshusenes mørke Huler er fyldte af Kvinder. De beder og
snøfter, tier og sukker. De lytter til bleg Jammer over Verden og de Levende, lil syg Smægten efter
Himlen og de Døde.

Der skal du ikke være med.

Du skal ynkes over Livets Daarskab og smilende bære Drømmen om det Evige dybt i
dit Hjerte.

De øde. golde Jomfruer priser Skæbnen for deres Lod. De samles i lumre Stuer om døsige
Lamper og sætter Brillerne paa. De strikker og hækler til Hedningemissionens Basar. De slutter
med Salmer og vandrer visne hjem til deres eensommc Leje.

Der skal du ikke være med.

Du skal møde min Attraa med Lyst og i Glæde, naadig og gavmild mætte min Længsel.

Richardt Gandrup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/2/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free