Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRE PAASTANDE OM KUNST
HR. Herbert Iversen har paa Aschehougs Forlag udgivet et
Værk »To Essays om vor Erktndtbei, hvori han kommer
ind paa en I)rl Betragtninger om Kunst, der efter mit Sknn horer
lil del klaresle og mest rammende. der er fremsat om Sagen.
Hr. Iverscns Kunslbetragtninger skjuler sig i et .stort anlagl Værk.
hvis almindelige Indhold næppe sil være tilgængeligt for Folk
uden særlig filosofisk Træning Det forekommer mig da, at der
her i el Kagblad som »Klingen« er Grund til al fremdrage, hvad
han siger om Kunst — saa meget mere som hans Bcma-rkninger
drejer tig om Spnrgsmaal. der er Gensland for daglig Misfor.
stanelse og Sirid.
Sil Udgangspunkt lager Hr. Iversen i den Paastand, at del
ikke kan være Kunstens Opgave al gengive Naturen —el orkeslnst
Tidsspilde - men al reproducere visse menneskelige Oplevelser
(nemlig Kunstnerens) nelop som de var. Det er Kunstnerens
Indstilling overfor Tingene, der er det egentlige kunstneriske Emne.
For en Maler, der som Emne vælger — lad os sige: en ris Tomal
paa en blaa Tallerken er det ikke bestemte Svnthilkder, det
gælder al reproducere: det er Tingene med deres Dybde. Vægt.
Hundhed. Blankhed. Friskhed o. s. v.. der har grebe! ham; men
sligt er ikke Synsfomcmmelser. del er følelsesbetonede
Indstillinger. Intel Kunstværk reproducerer Synsindtrykkel netop som
del var. Syiishilledct alene interesserer ikke. Forsi derved, at
del bliver Symlwl, al del forstaas som noget bestemt, faar del
Interesse. Al se er al se-og-forsta.i »Kunsten« er da ved Hjælp
af Pensel. Mejsel o. s. v. at skabe nye Synssymboler, der kan
forslaas nelop saaledes, tom Emnets Synssymboler blev førslaael.
Herved er Kraften gaaet af enhver Indvending, der retles mod
cl Kunstværk udfra Synspunktet: manglende l.ighed med Naturen.
Det er ikke Naturen, men Kunstnerens Oplevelse af Naturen,
Kunstværket skal gengive og »ligne«. Der er ikke nogel
gaade-fuldt veil Kunstværker, der ikke forestiller iiogetsomhelsl. En
Sammenstilling af Farver, der ingenting fon-stiller, Wlj/der maaske
nelop — om man vil er netop for Kunstneren, hvad han
oplevede som Emne. noget bestemt, lydeligt og smukl, der fyldte
hans Sind.
Næppe med Urette anser Hr. Iversen det før sandsynlig!, al
Fremtidens Kunstnere vil udvide Feltet før mulige Emner megel
stærkt og trænge ind i rige Provinser af saakaldte
»abstrakte-Indstillinger, som vore Forfædre ikke interesserede sig før.
Midlernes Arl er i og før sig ligegyldig, og der er ingen Grund til
at give lllyant. Pensel og Mejsel Monopol som »ægle«
kunstneriske Redskaber. Som det er sandsynligt, at Fremtiden vil
opfinde helt nye Musikinstrumenter, saaledes kan vi ogsaa s-ente,
al den vil tlille nve Redskaber og Fremgaugsmaader lil de
bildende Kunstneres Raadighed.
Hvad Kritik ar Kunstvæiker anganr, bliver Kritikerens Opgave
den, at gribe Kunstværkets oprindelige Emne. IV! al Værkel
vækker Fnlelser og Tanker i ham, al han før-slaar et eller andet
ved del, og al han kan give disse Oplevelser el visl digterisk
Id tryk. fortjener ikke Navn af Kunstkritik. L’den en sympatisk
Vaagenhed. der tillader Kritikeren at trænge ned i Kunstnerens
Sind og afgore. om Værket reproducerer del oprindelige Emne
eller ikke. gives der ingen virkelig Kritik
At drufle Kunst skematisk, videnskabeligt, lærd er haablnst.
Sagen er for broget. Den lelle llaand maa til K ri! i kere ns Kunst
er al holde Læserens Iland flot og dansende samtidig med al
han giver fyldig lleskcd og riglig Orientering.
I cl sidste Afsnil Inger Herbert Iversen Stilling lil
Sporgs-maalet om Tendens i Kunsten. Forslans Vendingen 1‘art pour
l’arl derhen, at hver eukell Kunstart fremmes bedst ved en
hengiven og energisk Dyrkelse af dens ejendommelige Virkemidler
uden Bihensyn og Bihensigter, kan der ikke være nogel at
indvende imod den. Paa den anden Side: jo renere el Kunstværk,
som Kunstværk er. des stærkere er ogsaa dels Tendens. Der
gis-es en indirekte kunstnerisk Polemik, hvis Mestre maaske
udholdes før Menneskehedens aller mægligslr og urokkeligste
moralske l-edere og Reformatorer.
Del er denne Eksemplets Polemik, der moder os hos de
Kunstnere, som rolig-energisk følger deres egen Smag Ofte er
det den forelobige Uforslaoelighed af deret Værker, der rusker
os op og leder os ind i nye Livsmuligheder, — En saadan
indirekte Polemik, hvis Hemmeiighcd er Kunstnerens Bestræbelse
efter al yde del absolut bedsle. finde det enegyldige Optimum.
er Kendemærket paa al slor, nej, paa al god Kunsl som
Slaphed, Omtrentlighed er Kendemærke! paa den slette.
Jeg kan ikke skonne andel, end at Hr. hersens Syn paa
Kunsl ved sin sunde Nngtemhed og »sympatiske Vaagenhed«
paa en behagelig Maade adskiller sig fra det mesle af, hvad vi
er van! lil indenfor den hjemlige Kritik. Skulde jeg sammenfatte
mit Resum* af hans Befragtninger i el Par afsluttende Paastande,
vilde jeg sige:
Kunstnerens Virkeligheds troskab ligger i hans Trotkab mod
sin Oplevelse.
Kunstnerens Idealisme ligger i den Energi og Konsekvens,
hvormed Oplevelsen er udtryk!.
Kritikerens Hverv er at efterspore Kunstværkets oprindelige
Emne og undersuge EfTekten af de anvendte Midler.
— Hr. Iversens Argumentation vender sig mod lo Lejre: dem,
der naivt raabcr op om Kunst som Natureflerligning - og dem.
der af Kunsten fordrer direkte Agitation for en eller anden
Nobel-præmie Idealisme, og som i Kunst vil se en Slags Mystik med
Roddcr i en saakaldt linjere Virkelighed.
Del er i disse lu Lejre vore Dages dilettantiske Kunstkritik
hai sil lysfallige og usobre Tilholdssled.
Olto tielstcd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
