Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
APPASSIONAT A
INTRODUKTION
AK EMII. BØNNELYCKE
JEG begynder, fyldt lil mi! Sinds Handc med en nnvnlm Angst.
Beretningen om min uendelige Kærlighed til hende, jeg har
I ru (Tel i diste Dage. Jeg raaber til Jer, I kolde Vinterdage
Eders Tranghcd overrumpler mig, Filers Korthed er ksælende
for delle Lyt i mig. sollose gaar I tiorl, for Snvnrn slukker min
Gkcde. Kun Stilheden omkring mig horer min Lvkket fredlnte
Lovsang. min Kierlighedsbekendelse. Hun, for hvein jeg tynger,
tover nu. (itu. »Ile skonne Dninime, lil hendet Leje. som et
Tog af Billeder, der skal glæde hendes gode og skanne Ojne.
der er »om hlaa Kmaille. tom Smykker af farvede Sten. som en
magisk og levende Mosaik, hvis tilans jeg fornemmer, hlot jeg
lænker paa den -, disse Ojne. iler som alle Øjne er ligetom
smaa Kapsler med en Hel af Livels og Alleli bumilusc Mystik,
med en Sum af Kræfter, der hemmeligt nekker mod os og vi
mod dem. med en uvirkelig Stjernevirkning. der udslraaler lutret
Glæde______ disse Øjne. hvis Smil aabner som en Vifte i mit
Hjerle — sa» en egen »val Sodme slniniincr beroligende imod
delt Hede. lager mestrn hnandgribeligt om mil Pulsslag, der
stilner. lykkeligt, »vagt, grædeCvrdigt. i en paradisisk Hvile, jeg
altid har folt, mur nogen tmilte lil mig. —
er lykkelig, fordi du hviler. Gid jeg kunde gaa usynlig
lil dig og slænge min Fredloihed som en Fane omkring dil
Leje — min blussende Sjxl tam en lllomst af Ild. hvis Brand
maattc tlakket og druknet i en Flod af min Kærligheds born
ligste Tsarer —. O. fattige Ord, tom ikke beskriver min Angst
og min Lykket Nns-nloshed. min Glædes Pinte), min Salighedt
L’salighed —. O. ensomme Time i denne Nat. hior jeg fryser
og rytter af denne Oplevelse* Feber ni jeg elsker dig — af denne
ntierkelige, isnende Lykke at jeg har nindt din pure Ungdom,
al du taler til mig, tager min Htnnd. nævner mit Navn med
en Betoning. der gor mig til el Barn i dine Arme, ved dine
Skuldres spændte Linier, deret virtuote Bygning af Kvindeligheds
Rytmer, den »Ile Form. der maa beruse ved en altid ligesom
Vieren 1 umærkelig Bevægelse -. Dil Hiods Liv! Din Snndhed,
din l’ngdom.
Min Eltkede. jeg fryser, Vinternattens utievægelige Kulde,
der omgiver mig med ligetom en Masse —. rorer ved mig. Jeg
kunde gaa oppe hele denne Nat, lykkelig red en melodisk
Ticn-ken paa dig. set) al jeg skal se dig i Morgen, og i Mindet om
denne Dags skinnende Række af glndc Detailler. O, Savn, hvor*
for lukker da mine Øjne til, hvorfor slukker du min Glæde’
Hvorfor gaar en saadan Dag uf uendelig Higdom bort* Jeg ejer
den ikke. Den flygter fra mig. Alling flygler fra mig. Jeg et
bange. Du bliver hortc fra mig —. Mit Godnat, gaa lil hendes
Øre, til hendes Mund. Lyl, Angsl. ved hendet Aandednel om
hun lever —.
O, i Morgen, i Morgen. —
Jég »il herelle om alt. hvad der er hiendt mig. tiden den
fonte Dag jeg traf dig. Med en Pludtelighed, der har Karartfren
af en Ektplotion stormer denne min (iltede tom en lavine
igennem mit Blod, en skinnende Gletscher ned ad Bjergenet Sider i
mit Hjcite Jeg tror. at dette maa være Fortabelsen, uden at m-re
fortabt —. Jeg ril genopleve en rudelns Hække af lykkeligt
fred-luse Dage, hvor jeg, ude af Ligevægt, forpint og fortvivlet,
an-lpændt af Forhaalininger, angtl ved Tanken om Nederlag inodte
dig og tpejdede. martre! af din Nærhed, i dine Ord, i dine Øjne,
i dine Smilt mærkelige Kulde for at linde den Varme jeg
længtes efter. Jeg maa fortolie alt; thi denne Glæde plager mig.
denne Jubel pisker mig (o. hvorfor er jeg saadan*). Lykken, som
gnr andre stille, gor mig urolig, grebet, ekstatisk henrykt, dum
og slnjende. betat af en glad Skrek, der forstener mit Blod...
Nu da all i dig endelig er Varme. Umhetl vendt iinod mig. faar
jeg ikke Fred for min Stolhrd, for jeg har berettet om din
Kærlighed —, tagt lil alle, at du eltker mig —
For del gor du jo —T
Mil Forsyn, itrxb denne Tvivl, der folder sig ud som en
blank Kniv el Sted i mig Ti. I tinge og miirke Tanker. I
endehite Meditationer. Hvorfor flagrer I om mig og over mit
Hoved som Flokke af sorte Fugle, hvit Skrig forkynder den
grvUcstr Hjemloshed? Hun fortjener jo ikke delte. Vil jeg
ustandseligt gore hende Uret? F> hendes Dag ikke formet ined
Fuld-stændiggoreLscn af min Glæde for Øje? Er hun ikke liedmvet.
naar jeg er bedmvet. glad nanr jeg er glad .’ Kender jeg en Lyd
sna mærkværdig stærk og frisk, som hendes klingende Latter.’
Da ler Stenene, Træerne. All ler, naar du ler. All er velsignet;
thi din Glæde vdtigncr det —. Hver Dag jeg er hos dig, forer
mig længere bort fra hine Dage, tom. skiml uforglemmelige, trues
af Glemsel for ny l’forglemmeliglicd —. Jeg vil mindes de fonte
Dage. jeg s-il tilbage lil dem. Min Eltkede. giv mig Lov til at
drage til deres Ijerne og barnlige Land. knæle ulene, syugc til
deres Pris. og gore Forestillingen om deret vidunderlige Styrke
og Fest uforgængelig i min Bevidsthed. Kunde jeg blot frigøre
mig for Tanken om alt. hvad der er hændt ude hot dig i Dag,
i dit Hjem. iblandt dine og din Broders Venner —. Disse Timer,
som netop er gaaet, lader mig ikke i Fred Du gik glad om i
din Modert Stuer, tlyngende din Latter som Solv imod mit
Hjerte, der foler sig stenet, naar dn ler . . . Saadan lytter jeg
til dig, suailan tcr jeg dig. saadan har jeg optoget dig i mig —.
En uvilkaurtig Bevægelse af din Hnaud, dit Hovesi eller din Fod
giardrr mig. bringer mig til at skælve. Nanr dn gaar forbi mig.
griber mil Væsen ubevægeligt efter dig. blot for ut bore dig
bekræfte denne vanskelige og dyrebare Sandhed, at din Glæde
gælder mig. I Dag tur jeg været hot dig. O, min
Taknerame-lighcd. dn strækker ikke til, naar dn takker disse Timen Rigdom,
drnne Dag, hvis Belysning slaar for mig tom Skinnet af jrdle
Stene, som Spil ar Pritnier. tom det stærke, knivagtigc Refleks
i Diamantens Kanter. Det er »om om der er et Lys i mig,
tom. hvis nogen gned |iaa dets Hlankhed. silde blive stærkere —.
Mit Sind stnuler af en urolig, ubegribelig Magi, en Styrke, der
næsten stofliggnr det ulegemlige Hum i ug umkring mig. Det
»inerier. naar nogen gaar forbi mig. Del snitter i mig. uaar
nogen taler liaardt i min Nærhed. Men din Latler, tom jeg
og-taa fornemmer tom noget liaardt. er samtidig af en dyh Sodme,
der ikke gur mig Fortræd, men »trommer hussalende i mit
hektiske Indre.
Om lidt skal jeg mode dig igen. Jeg tænker paa
Klokke-slettet, paa Gaden, hvor du vil komme. Om et Øjeblik skal jeg
tage din runde, hemmeligt glade Arm, og blande mig mellem de
ilende Mennesktr, med dig ved inin Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
