Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVAR TIL HR. OTTO GELSTED OG HR. POUL HENNINGSEN
BEGGE d’Herrer blander Tingene imellem hinanden, og det
er derfor ikke lel at »vare dem i faa Ord. saalnles som
Pladsen egentlig byder.
Jeg Iror, at opmærksomme Læsere vil have for>t:iart. at naar
jeg i en lidligere Artikel om det intuitive brugte Udtrykket at
fordybe sig i sig selv, var det ment som en Opfordring til at
bruge den skabende Fantasi, og havde saaledes intet med
Ku-bitternes Theori at gore. Jeg har vel ogsaa i mine Skrifter
tilstrækkelig vist, al jeg forstod, hvad Forholdet er mellem det
maleriske og det perspektiviske Hum, og at Bevægelse i et
Billede har noget med Komposition at gorr — ja. jeg tor vel sige,
at jeg har gjort et positivt Arbejde her. Hr. Gelsleds Forsag paa
at forsvare Kubisternes »erkendelsesteoreliske Pacrititeter«, som
han selv kalder dem. ved at lægge andre Betydninger i mine
Ord for at paavite Selvmodsigelser, inaa jeg derfor afvise. Det
forandrer ikke Kernen, at den moderne Knnst. hvis den vil
forny sig ad primitiv Vej, maa lære ogsaa at lænke primitivt.
Jeg gentager derfor, at den primitive Kunsl cr cn Fantasikunst,
og at den sager det væsentlige, ikke i sig »elv, men i Tingene,
og lægger hele sin Folelse i at gore Billedet af dem
udtryksfuldt. —
Hr. Henningsen Ivero rer cn Mængde Forhold, baade
architek-toniske og maleriske, nogle paa positiv Maade, andre paa
negativ, og han polemiserer mod flere paa én Gang. Hans
Sporgs-m aa I om, »hvad Realisme er. og hvilket ideelt Fremskridt der
ligger i at vende tilbage til Realismen«, ril han finde besvaret
andetsteds i dette Hefte. Det ideelle ligger vel forsi og fremmest
deri, at man stræber al redde Kunstens Forstaaelighed, ligesom
man i Litteraturen bevarer Sprogets, og at man viser Vejen til
en aandfulderc Betragtning af Problemerne, saa al man
und-gaar dels Sentimentaliteten med de uforslaaelige Kunstnere, og
dels den golde Tro paa Abstraktioners Værdi. Malerkunslrn
er berettiget, saalængc den er fremstillende Kunst og kan
be-dommes saaledes; nair den dyrker Technik og Komposition
selvstændigt, ligesom i et Kalejdoskop, og endda fordrer al
sidestilles med, hvad Rafael regnede for Maleri, er den i rivende
Dekadence og fortjener ikke Medlidenhed. Del er ganske
urimeligt at ville sammenstille dc moderne maleriske Experiinenter
enten med den gamle rene Kunst eller med de moderne
Maskiner og hvad andre Monumenter vor Tid sætter sig. Det ntodtrnt
skulde være, at Tingen svarer til sin Bestemmelse, og at den
gennem Forflning naar klassisk Form.
Denne Betragtning af Kunstens Væsen og Opgave er del
egentlige i min Virksomhed og er klart udtalt i »den æstetiske
Opfattelse af Kunst«. Jeg har aldrig, som Hr. Henningsen mener,
været med i Bevægelser (for Barokken, Klassicismen,
Modernismen eller andre), men har fulgt mine egne Veje. Dette ses
bedst deraf, at Interessen for Rafael, der synes os selvfølgelig
— og som for mil Vedkommende skyldes Traditionen fra de
gamle danske Malere og lloyen slet ikke er almindelig andre
Steder og ikke spiller nogen Rolle dir. Den klavsieisliske
Interesse. som er koncentreret i en C. F Hansen Kultus, er ligeledes
Tradition, nemlig fra Hansens Medarbejder Koch. og exislerede
længe for der var Tale om nogen »kritikløs Beundring« af
Klassicismen. Paa saadanne Omraader viser sig en Konservatisme,
der maaskc er uden Forbindelse med det. der rorer sig i
Pariser-Ateliererne og hvor ellers den moderne Parole gives, men
som er i Stand til at overleve lyve skiftende Retninger, fonli
den staar »paa fast Grund«.
All hvad Hr. Henningsen skriver om disse Forhold er
overfladisk Men naar han kommer til Frelnlidsopgnvcrne, er han
god nok. Jeg tror, han bar fuldstændig Ret i, al Architekturen
i Øjeblikket stagnerer i Stilstudier dette er ogsaa sagt af
Charles J. Sehou —, og at den lider af en overdreven
.Erbo-dighcd for Slofvirkning og Detaljer, i hvilken Henseende faktisk
C. F Hansen saa meget storre paa Sagerne, og endnu mere
Bindesboll i sine »eneste Arbejder (Landliohojskolen).
Samtidig med, al man studerer den elementære Virkning i
al gammel Kunst for at lære. hvad Architektur egentlig er, maa
man derfor stille sig som Opgave ogsaa al skabt Archittklnr
a/irn forudyirnt Resultattr, men ud fra praktiske Betingelser,
saaledes som Ingeniørerne har kunnel i de store Gasreservoirer,
der er inlercssnntcre end del meste af. hvad Archilekternr laver,
naar de skal gaa paa egen Haand Det ligger i Tiden, at
Ar-chitekter og Ingeniører maa lære mere af hinanden for at
skalie de Typer, der bliver klassiske uden at være klassicerede.
Fastholder man dette, at det i god Forstand moderne ligger
i Bestræbelsen pan at gore de enkelte Fag saa ydedygtige som
muligt uden at være bundne af Fortiden ved andet end
Respekten for det fundamentale og det geniale, og at mildne de
uund-gaaelige Modsætninger mellem Maleri, Skulptur, Architektur,
Ingcniorkunst, saa at vore Nerver lider det mindst mulige —
at det ikke bliver som at have lo Lirekasser i Gaanlru paa
samme Tid, hvilkel moderne Musikere undertiden synes at
elske —, da sil Kunsten ogsaa i god Forstand være i Kontakt
■ned Udviklingen. Men ser man ikke saa stort paa det og er i
Siand til at ofre noget for Helheden, hvilket altid er Tegnet paa
Kultur, »aa har vi Chaov ingen ved, hvor han staar, alt skriger
og raaber imellem hinanden, og Kritikerne gnbrr sig til Hovedet
og siger med Hr. Henningsen: »Spargsmaalet er i høj Grad
indviklet.« Nej, Sporgsmaalet er meget simpelt: om man vil
kures od som gammelt Skrammel efler at have moret Publikum
en kort Tid, eller man vil give dette Publikum en solid og
smuk Kunst, som alle kan forstan, og tom kan give En »elv
et hæilerligt Navn i Historien, saaledes som Juel og Eckersberg,
C. F. Hunsen og Bindesboll har faaet. I’. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
