Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLASSISK
REALISME
NAAR jeg har taget Ordet for cn Ændring i Synet paa den
moderne Malerkunsts Væsen, er del ad fra den positive
Overbevisning, at del, der skiller os fra den »tort gamle Kunst,
er noget foranderligt, som vi er Herrer over selv, idet Betingelsen,
menneskeligt set, er, at vi ophører med at experimentere aandlosl
og igen bruger vor naturlige Respekt for Tingenes Hellird og
Skonhed. De: er i denne Henseende ligegyldigt, om den
moderne Kunst tilfredsstiller et Mindretal af Kunstnere og deres
Venner; det afgørende er Sporgsmaalet, om den har Sandheden
i sig selv og derved vil kunne leve.
Lsd os stille os en bestemt Opgave klart og kncve en
Gennemførelse af denne, der »varer til Tingenes Viesen og
indbyrdes Forhold, saaledes som vi venter, at en Digler vil knnne
forme el lødigt Digt. ja. saaledes som vi overhovedet gerne vilde
kunne se noget for os og udtrykke det i Kunst eller i Tale.
Det er Intuitionens Kran. vi regner med. og vi forstanr. at den
er fuldkomnest, naar den giver ni menforsla ael ige og følelsesfulde
Billeder.
Læg Penslen bort. læg Blyanten bort og lad Synerne komme.
Mal saa, hvad det indre Øje ser. men saaledes. at Tingene
synes reelle og hele og taler deres eget Sprog til os igen. Det
blis’er da mere og mere dera Sag, vi forstaar. De har deres
egen Virkelighed, som forekommer os naturligst og nohlest.
naar de er som Naturen, men uden at være tilfældige og
omskiftelige som denne.
Der er ikke meget Filosoli i dette. De gamle kaldte det at
give det væsentlige, og de forstod altid derved, og med Rette,
det intuitive Blik for del blivende i Tiitgera Satnr. Det passede
godt til del Forestillingsliv, de forte; det passede til Kirkens
Sprog og til de lystige eller alvorlige Fortællinger. man gerne
vilde hore. Altsaa. fonli Sagen i sig selv rar saa lidet udviklet,
men knevede Trofasthed og Dygtighed, kunde Hnandværkct
anvendes til at slotte Kunstneren, men gjorde sig ikke
selvslendigt gældende. Teknikken fristede ikke lil Expcriinenter.
Thi del var Sagen selv del gjaldt.
1 Bramantinos Billede af Evangelisten Johannes p<ia (ten
Patmos kan vi betragte Figuren i alle Dele, og fonlaa den;
Johannes, som lioede paa en O, bragte en Muslingeskal til
Blækhus. Ørnen er der ogsaa Og Johannes vender Ansigtet
op. ligesom for al se det nye han skal beskrive, og hans Hoved
bliver ganske stille derved, heller ikke hans Hænder rorer sig.
Hvad er det nu for cn mærkelig Trone Maleren har sal ham
i. en Klippetrone med Sider ligesom af Flint, og formet i Hnjdcn
med slejle Linjer, der standser i cn vandret Linje, over hvilken
man ser en Stribe af Havet og en Klippefæstning i Silhucl mod
den lysende Himmel — ligeovcr Johannes’ Haand forer rn Ilro
ind til Land —; tilhøjre hæver Tronen sig med sligende
elliptiske Linjer, forskudte bag hans Ryg, men genkaldcnde
Indtrykket af dem? Oppe paa Toppen af denne Klippeside, der
set i Forhold til ham cr af samme Størrelse som han, men i
Forhold til Landskabet er meget stor. vokser Træer. hvoraf de
vderstc fylder Billedets lljoroe til hnjre. Disse simple Motiver,
der paa engang er virkelighedstro, og af en Helhed, som i
ægyptiske Skulptur, vil sladig s»ge al indprente sig i vor
Bevidsthed som Intuitioner, de drager vort Blik over hele Billedet:
og altid vender vi lilbage til fra dem. ligesom berigede ved
Synel, til Evangelistens rolige Hovetle med Blikket der søger
opad.
Der er intet som helst sentimentalt heri. inlet lyrisk i daarlig
Forstand, men kun noget forunderligt slærkl. som overgaar al
moderne Kunst og dog forekommer os helt moderne, ja næsten
kubistisk i egentlig Betydning.
Del siger, syne« det mig, at Intuitionen kan hindes i en
fuldkommen rolig Form og leve endnu stierkere i denne.
Naar man har villet Irre ar gammel Kunst, er detle Moment,
Intuitionen, sjældent blevet forstaaet, og derfor har Forsogene
ikke fort til mere end Efterligninger No skulde man naa til
Kernen i Sagen.
Der var meget mere al sige om dette Billede, men det maa
enhver bese ja bese, thi man ser et Billetle haade som
Helhed. og idet man følger Delenes Forbindelse ligesom
Verslinjer. Jeg vil nojes med al nævne Kunstnerens Stilling til
Rumprohlemet. Vi ser her, hvorledes den monumentalt følende
Maler kommer lil Rette med delle paa lo Mnader. dels idet han
klarer den frontale Figurs Dybdeforhold i Tronen og dens Bredde
i Sideretningcme. dels idet han lilfojer del høje Landskab, som
drager surt Blik opad og derpaa i Dybden, over Evangelistens
flovede. Denne Dobbelthed har noget særligt inspirerende og
den muliggør, at vi slet ikke regner med den pers|>ektiviske
Forsnævring. men snarere med Bredden og Højden og Dybden som
rene rumlige Dimensioner. Den Luftighcd, som herved skabes,
forstærkes ved Kontrasterne af Silhouetteme lil Lyset; men disse
Silhoueller. som forbinder sig med Rammen, sikrer alter det
maleriske Plans Helhrd.
Del er ct underligt Billede, egentlig stærkt som eti moderne
Maskine der gaar lydløst Dag og Nal, og dog saa følelsesfuldt
i sin højtidelige Art; derfor holder vi af del mere end som et
blul interessant gammelt Maleri, og jeg tror al saadanne Billeder
loser det moderne Maleris Problem langt bedre end alle de
franske Atclicrmalcrr og deres Efterlignere har kunnel gøre.
Derfor er der — idet jeg lager det som Excmpel paa en hel
Række af Tilfælde — ingen Tvivl for mig om, at den
antikise-rende-ilalienske Kunsts Slorhetl bor være Forbilledet for os i
vore Bestræbelser for al naa til en klassisk moderne Malerkunst.
Vi har ikke faael gode Impulser denne Gang fru Frankrig —
den Davidskc Indflydelse i Erkersbcrgtiden var anderledes gavnlig,
den \ar klassiskrealistisk. maaske paa en nogel massiv Maade
men nobel og forstaaclig Det er disse Kendetegn, det noble og
det forstaaelige, vor Tids Malerkunst mangler.
Vilhelm Wniacher.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
