Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
YNGLINGESTATUEN FRA EPIDAUROS
ny garlsiierg glyptoteks sidste kkhvkrvki.sk
DKN li<l! over ’2 Meter huje Statue rr erhvervet hos en
græsk Kunsthandler i Paris ok »tommer fra
Asklepios-helligdommen i Kpidaaros i IVIoponnes. Del er rimeligvis en
Votivstatue. stiftet som Tak for Helbredelse fur en Sygilom i
Mirakelgudtns Helligdom. Fundne Staluehnser viser, hvor
almindeligt det var. al Fnrældre viede Statuer af deres Snnner til
Apollon og Askle |iios under Taksigelser, fordi Guden og hans
Son havde hjulpet.
Statuens Værdi beror paa drn ligelige Knrnktcrislik af den
fremstillede Personlighrd gennem Ansigtstræk og Skikkelse.
Derved mlier den. trods 5111 »ene l’dfnrrlse — den er. som
Haarhehandlingen viser, fra Augustns-Tideu — »in græske
Her-komsl. I romenke Porlrætstatocr horer Karakteriseringen op
med Ilalien: Legemet er skablonmæssigl frem.slillet, uden
individuelt Særpræg. Men i den græske Portrætkunst rar det
Tradition siden 4<le Aarh. f. Kr . at Kunstneren forsagte et
Snm-»pil af Hoved og legeme, al intel blev glemt, der kunde
individualisere, hverken i Holdning. Dragt eller Legemsbygning,
og at Hovedvægten endog blev lagt paa legemet i
Overensstemmelse ro ed den græske Kunsts »atletiske« Kultid. da man
forlangte af Kunstneren, al han skulde forklare Sejren, der rar
vundet i Spring, Lob. Brydning eller Boksning, gennem en
for-heriigende Skildring af Legemets Muskler og Knokkelbygning,
mens ingen spurgte om Ansigtets Lighed.
Epidiurosstotuen er cn Efeh, d. v. s. næppe mere end
IC—18 Aar, og glatkindet. Øjnene er tænksomme, Kinderne
bl»de ug runde. Munden veg: del er den tidlige Ungdom, fur
Livet har ristet sine Runer i Pande og Kinder og gjort
Mundens Linier faste og haardr.
Halsen er fed. nf en narsten kvindelig Fetime, og hermed er
et Motiv anslaaeL der fortsættes og fuldendes i den noget
fremstadende. runde Mave Trods Skikkelsens ungdommelige
Slankhed bar Ungersvendrn Mave. og dette Forhold rr i græsk Kunst,
betydningsfutdi. Del er saaledes ikke den sædvanlige,
sportstrænede unge Græker, men en veg Type med Anlæg for Fedme.
hvad enten det nu er en Fiilge al legemlig Sygelighed, eller det
omvendt er forkæle! Opdragelse, der har værel Aarsag til den
Sygelighed, for hvis Skyld de bekymrede I’orrrlilre har sagt
Asktepios’ Hjælp.
Hans Dragt er underst en (’.hiton. der siser sig ved Halsen,
og derover den slore, græske Kappe, Himalion. der dækker
Legemet lige lil Anklerne og tilhnjre falder ned over den Slub.
der siiver Figuren af. Af dennr Kappe er Armene skjult;
venstre Arm er rullet i dens Folder 04 sleml i Siden, hojre ligger
foran Brystet, ligesom standsel efter Kastet af Kappens yderste
Snip over venstre Skulder. Paa Foddeme hæres retnmesnocde
Sandaler.
Denne DragUvpc var almindelig fra -Ide Aarhundrede f. Kr.
hele Oldtiden igennem. I Livet maa det have værel en meget
tvungen Dragt, der saalcdes immobiliserede begge Arme. og
man forsinar neppe. at det demokratiske Athens unge Herrer
kunde holde ud, særligt efler Palæstræns frie Øvelser, at trippe
afsted 1 dette trange Svob. Men i Kunsten var denne tynde
Dragt med de knitrende Folder yderst virkningsfuld, idel en
ringe Variation i Armenes Bevægelse eller Hændernes Greb
medførte rige og udtryksfulde Modulationer af Foldernes og
Liniernes Spil.
De Marmorbascr. paa hvilke Statuer af den Art har staaet.
med den raa Plint nedsænket i en Hulhed foroven, er meget
huje, indlil 1 m. .15. og Forsog i Museet har vist, at denne
huje Opstilling er rnegel gunslig for Statuens Forrovirkning.
uden at den dog. af Hensyn til de ovrigc Figurer, lader sig
gennemføre til Stadighed Men i Statuen er alt udarbejdet racd
Fjernsirkning for Oje: den slore Rytme er glimrende
gennemfort baade i Legeme ug Dragt, mens Enkeltheder som Fodled
eller Folderne ved venstre Arm er flygtigt behandlede. Det er
eti Art antik Ekspressionisme, en Dvælen ved de store Linier i
Menneskeskikkelsen, men liag den summariske Linieforing
mærkes den græske Kunsts rige Viden om Menneskeknoglernes
Slobning og om Kodrls og Musklernes Fylde.
Frederik 1‘uttlun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
