Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM KUNST OG SKØNHED
Karl larsen. vilhelm lundstrøm og aage wi-
BOLT har i Ovenlyssalen i Bredgade afholdt en Udstilling
»om, betragtet som artistisk Opvisning, man anses for Aarets
bedste og stærkeste. Der kunde godt stilles den Betingelse for
otTentlig Fremvisning af Knnst, at den ialtfald virker stærkt
•traks; thi dette kræver Udstillingsmaaden. og derved vilde man
•pare Tilskueren for den Lede, som skræmmer ham sæk fra
alle større Udstillinger.
Det var ikke alene Udstillingens Lidenhed som gjorde, al
man befandt tig vel, det var ogsaa Kraften og Elegancen i
Mnåden. hvorpaa de aktuelle Problemer blev >at under Debat.
Udstillingen opfyldte saaledea del forate og ingenlande ringe Krav
at kunne gore Indtryk. Om Varigheden af dette Indtryk drejer
det næste store Sporgsmaal sig.
Aage Wibolt passer forsaavidt ikke i Ensemblet. Han er
mindre dygtig baade i god og daarlig Forstand, han er langt
utydeligere i sit Maal og sine Midler, han er maaske ogsaa
mindre Salonmaler, og, hvor han et enkelt Sted sirker
salonmæssig. mindre snedig og mere banal.
Df To andre er mærkelig klare og elastiske Hjærner, sikre i
deres Virkemidler, lydbore og aktuelle i deres Reageren. De
bærer Reaktionen i sig selv. ofte optræder den indenfor samme
Ramme, men i Tilslutning til Paaatanden. at Skønheden Ikke
tr Kunstens Maal. men et af dens Midler, maa man hævde, at
disse Reaktioner ikke direkte kan betragtes som Fremstod imod
Kunstens Centrum, men snarere som cn Jonglering med
Midlerne. Reaktionen imod det smukke, som man hos disae og
andre moderne Malere stadig staar overfor, forer dem til en
Anvendelse af det (for Tiden) grimme, og denne Anvendelse
beviser i sig selv Paradokset: at del grimme blot er en ny og
snedigere Form for Skenhed — og Billederne, hvor det grimme
er sal i Højsædet, afslorer blot deres Skabere aom de argeate
Sknnhedsdyrkere — ja, aom Skønhedsdyrkere i anden Polens.
Delle kan ikke bære en Malers Produktion. Maalet for Kunsten
er ikke Skønheden eller (’irimheden sat i System, denne
Virksomhed kan højst kaldes Stil. Kunstens Maal maa være den
dybe Sandhed a Sandheden om de Elementer hvormed der
arbejdes, og Sandheden maa beataa i en Paavisning af først og
fremmest Inkommensurabiliteten mellem Elementerne og
dernæst af Sammenhængen, og aom i Videnskaben maaler dan
farate Proces tig ikke i Dybsindighed med de sidste.
Ser man ud fra dette Synspunkt paa Karl I.arsem og
Vilhelm Lundstrøm! Ektpressionisme, da falder ogsaa I nkorn mm
turabililels-Virkningen forst og stærkest i Øjnene- I Kari
Lår-sent lo Portrætter ser man ham tlille Lazurfarven op imod
Dækfarven som en Disharmoni. Baggrunden er malet dyb og
dækkende grøn. og derpaa er Portrættet lazerel paa gulhmnl og
illa. Havde omvendt den lilbagegaaende Baggrund været lazerel
og den fremstaaende Figur dækkende, havde Virkningen været
ganske banal, nu er den forste overraskende Virkning’opnaaet.
Men studerer man nærmere de to Portrætter, "træder
efterhaan-den del i Protll stærkere frem, del er belt chagallsk i Styiken
og er lomret godt sammen med Rammen. Del er
Sammenhængen der slaar Beskueren i Møde og som i Virkeligheden
bærer Billedet.
Vilhelm Lundstroms Anvendelse af RelicITet er i tig taa stærk
en Virkning, al man næsten glemmer al kræve ham for
Sandheden om delte Relief. I Billedet med det paamalede Landskab
ser man ham stille lo in kom men sura ble Virkninger op imod
hinanden, nemlig det virkelige Relief i Brædderne mod den
fremstillede og falske Dybde i Landskabet med Soen og Bjærget,
men i Billedet fra tidsle Efteraarsudstilling, det 3die Bod, som
desværre ikke existerer mere, mødte man en bel Række
Sandheder om Sammenhængen, d. v. a. om Komposition. Billedet
bestod af Billedplanen og af lo balvmaaneformede Planer, den ene
alod frem fra Billedplanen. hvorpaa den støttede sig med sin
Korde, den anden gik bagud stottende sig bag paa Billedplanen
med sil Toppunkt Der skabtes derved en Drejning om en
lodret Akse, svarende til Figurkompositionen, hvor Figuren i den
ene Side af Billedet vender Ansiglet frem og i den anden Sid«
af Billedet Ryggen, men tillige bestod Billedel af en næsten
gennemført punktuel rumlig Symmetri, hvori Symmetripunktet var
Centret i det halvt blaa, halvt røde Hjul og af en Drejning af
fire Planer stillet som Møllevinger om en vandret Akse (Hjulets
Akse). Det var et mærkværdigt klart og roligt Billede, hvis Styrke
og Svaghed var, at del gik ud af Billedplanen. Svagheden laa
deri, at vinkelret paa Billede! boldt ingen Ramme de enkelte
Dele sammen i en Komposition, og dr klyngede sig derfor til
Planen paa en højst umalerisk Maadt.
Om Rammena Forhold til Billedet har Lundstroms Billeder
aldrig været sariig veltalende. Der er her en Brist i selvt
Udtryksformen. men det synea ikke at have hjulpet, at ban nu
bell har udeladt Rammen, thi det bringer Billedets Dele
sammen og hindrer den Ekspansation. som er Maleriets naturlige
Virkning. Allermest viser Lundstrøm sin Smidighed i de to
Stilleben, hvor Udtryksformen hviler paa et ganike kendt
Skon-hedsgrundlag. Der er indenfor disse to Rammer med Finhed
skabt en Bevægelse og en Ligevacgt, en Tyngde og en Svæven.
Haardest rammer man disse Malere ved at udraabe dem til
fødte Kolorister. Det skulde jo nn være fastslaael, at Kolorering
ikke er en selvstændig Virksomhed og at d*t ideale Billede er
det imagtmæisigl neutrale, det klare og logisk opbyggede, det
umenneskelige Værk forsaavidt som det er en Utopi. Med andr«
Ord, det uopnaaelige Maal for Kunst tom for Videnskab er den
rene Abstraktion, hvis Tomhed vi ikke behøver al frygte
Hvad skolde det ellers være. Ptul Htnningttn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
