Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BETR AGTNINGER OM KUNST
AN er lilbojelig lil at anse teoretiske Betragtninger om
Kunst for overllodige, alt for fna Inger Ordet, alt for mange
er sikre |>aa, at del er den skabende Kunstner, der alene barrer
Kunsten Tværtimod kunde man paastaa, at Kunslleoretikcren
er Slagets Feltherre or t!e udovende Kunstnere Soldaterne.
Det er ganske sikkert gall. naar man tror*, at intet godt
Billede er skalil rfter en Kunstteori. men at Processen foregaar
omvendt, og del er en Fejltagelse, »om skyldes de
Kunstkritikere, som lerer paa dode Berømtheder. Al den anndelige
Paa-virkning. Kunstneren modtager i sit Fag, er Kunstteori i den
ene eller den anden Form. Al Skole burde vare del og var del.
da Skolen virkelig eksisterede. Sammenligningen mol
Videnskaben ligger ligefor I Kunsten bryder man ikke en Lov, for
man bar kendt dens inderste og dybeste Betydning, del ril sige.
man berigliger den, »om man i Videnskaben efter del fuldforte
Stadium af Lovene beriger Verden med Berigtigelser og med
nye Love. At tro. al den gode Kunstner kaster alt overbord og
negligerer Lovene, er gall. Skolen er for ham Betingelsen for
at kunne skabe, og han har ingen Het lil at bruge Intuitionen
som Kikkert imod Himlen, fur lian iimjxommeligt er klatret op
paa Bjerget, hvorfra man overhovedet kan se noget, ganske
som Videnskab«mandens Hypoteser og Utopier bliver aldeles
va-rdilose. hvis han ikke springer ud i dem fra Videnskabens
hojesle Punkt. I fuld Krkendelse heraf stiger den moderne
Kunst-ner Skolen i enhver nok »aa vanskelig tilgængelig Form. og
han spejder forga-ves eller Læreren, medens Ikiii, tvunget af
lir. :nr*l Oluf TI.onaea i Pablik’C .Svtr td 1 ^»oral H’uKbir-
Omstændighederne. bereder sig |ia> at »laa alene og selv
tilegne sig Kundskaberne.
Alle synes enige om, at del er den foregaaende Tids
Dekadence, som skrinlagde Skolen, inen skal denne Dekadence
na-r-mere bestemmes, stoder man paa nye Vanskeligheder, idet der
ikkr spores nogensomhelsl Knighed om. hvorfra og hvortil delle
surgelige Tidsrum strækker sig. Ser min paa det sidste
Aar-hundredes Kunsthistorie, opdager man, at denne Tro paa en
foregaaende Dekadence er bleven levende og optnrder i Hælene
paa enhver Generation, segende at overbes-ise den udovende
Kunstner om, at hans Tid betegner et sirkeligt Fremskridt o;
en endelig Knytning af den bristede Tradition dog uden
Held overfor den samvittighedsfulde. Thi det styrker ikke Troen,
al se den brogede Hestclomme nf Tradilioner, som
eftcrhaau-den er s»gt knyttet, eller den Riekke af kiilurte
Fremtidspano-r.im.icr. der alle visle sig al være Luftspejlinger Den nye Tid
ligner den virkelig letsindige Optimist, som ustandselig sætler
sig slore Maal og uldrig gennemforer dem. men som alligevel
dristigt Iror p.i.i sin sidste Plnn. fordi lian aldrig vender sig
tilbage og ser den Bække af Nederlag og uopfyldte Lufter, der
S* fonid.
Der lindes med amire Onl i den nye Tids Kunsl en
Varia-liel. som skaber de inange Beaktioner, og som det bliver
nnd-vemligt at bestemme Karakteren ug Betydningen af for
overhovedet al skulle Kunstneren et Arl>ejdsgrundlag. og del ligger da
nær al tro. al denne Varialiel er den skiftende Smag.
Sammenlignet mol de historiske Reaktioner har man tvivlet paa, at de
moderne, læt paa hinanden folgeiide, kunde fastholdes sum Stil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
