Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
menhæng. Moderne Skulptur har lært o\ Ligegyldigheden for
()verfladen og Troen paa ilen indre Kkspansation. ion kon er
\\nlic ad en sjælelig Omvej. Ganske ilel samme gælder Maleriets
Kkspansation. og i Arkitekturen bliver Plintn og l’l.mrns
Afhængighed af Opstallen ri fuldt afgørende. men fuldi ud
usynbart Moment Drl svnsinæssige er ildelri ikke drl afgørende,
men blot Bivirkningen, nd hvilken vi Kanske vist i
Almindelighed naar lil Forstaaelsen af Vierket. Det er drkadrnt og ganske
i Traad med Overvurderingen af Skunhedsbegrebel, naar en
Tids Kunstnere sætler del synsmæssige i Højsjedet
Forslag lil Malerne om at studere Professor Hjelmslevs
geometriske Tegninger, fonli dr ser smukke ud*) eller til
Arkitekterne om at skabe tilsvarende Virkninger til Ingeniørernes
Gasreservoirer. maa derfor tilbagevises som hvilende paa et falskt
(■rundlag. De geometriske Tegningers Værdi ligger deri. at oian
(ad Synels Vej) ved sjæleligt Arbejde og med de fornødne
Forkundskaber naar lil de geometriske Sandheder, som skulde viges.
Vi kan da kun beundre Dyltden af disse Sandheder og den
knappe og klare Form. hvorunder de bydes os. En Heundring
af Tegningernes Udseende og de Figurer, de danner, er
ufrugtbar Thi vi red. at de maa være smukke, da de er skabt uden
noget Sideblik til Skønheden. Hvad Gasrrscrvoiremes virkelige
Værd nngaar, da beror den naturligvis paa deres
ingeiiiorin.i-s-sige Godhed, og del gaar dem. som det gaar Flyvemaskinerne,
deres Skønbed staar kun til en bedre teknisk Lusen
fremkommer. Men de har naturligris i Virkeligheden intet mistet i Værd.
de synes os kun upraktiske og derfor slodende paa Baggrund
:if den nye Type. At man allerede har og stadig skaber noget
til Gasreservoirerne svarende inden for Husbygningen, viser al
praktisk LandHVggeri igennem Tiderne. Men har del nogel med
Arkitektur at gore? Vi ved. al del er smukt, naar blot ikke
Skønhedssansen er taget med paa Raad. Delle er det prekære
Punkt ved de Oeste moderne l.andhygninger, og det staar,
takkel være skonhedsmæssig Indflydelse frm klogere Steder, ilde til
for den nænn esle Fremtid.
Ved Siden af del skunbedsmarssige Moment, ser man atter
og atter el andel Forhold fremdraget og gjort til Maalrstok for
Værdien af ydet Kunst, og del er Dybden af den menneskelige
Følelse, der ligger bag Ydelsen. Foleisens Magt sættes endog
saa hojt. at min anser den for en sikker Garanti imod den
vidrnskabelige Kunst, som man frygter, og man kan hare
anskrevne Kritikere med Ængstelse h*vde, at skal Ønsket om et
videnskabeligt Arbejde i Kunsten vinde Sejr. saa maa først det
erotiske Liv helt omlægges efter videnskabelige Principper — en
underlig Insinuation imod Videnskabsmandens Form for erotisk
Liv. Man ser ogsaa et Billede af Svaner, som parrer sig,
fremhævet udelukkende paa Grund af delle Sujel »: fordi det
behandler en saa stor Følelse**). Om man nu gennemgik de
fasl-slaaet slorr Kunstværker ud fra dette Synspunkt, da blev del
sikkert med el pauvert Resultat. Vi ril stadig ikke lade
os overbevise om, al del er Ornen og Muslingeskallen
•l l>oc«ct tV*»ch#r i 1’olitikrn: .Nog> IWtrsflninter om kk«1«m
Kant,*
•*. V. W i Klingrr. „Svir til Otto litUvd og Pool Hcooiegfreo.’
og Johannes’ Frnmlud i Holdningen, der gør Bramantinos
Rillede til »en lydlos Maskine, iler gaar Dag og Nal«. men
del kan indses. al skal rn FnleKe lægges til Grund for
Kunsten, saa egner Parringslysten sig udmærket paa Grund
af sin Styrke og Magi over Sindene. Vi er her inde paa Livet
al den eneste Maalestok. vi kan anvende for Følelsen, nemlig
Styrken, Intensiteten. At tale om en Folelses Dybde eller
Over-lladiskhnl er blot en Omskrivning, og i Kunst kan der selvsagt
ikke blive Tale om en Sondring mellem god og ond Folelse,
men kun imellem stærk og svag. Ser vi efler dette paa
Ro-manliken, som vi foragter saa omhyggeligt, da staar Nutidens
Papirer sandelig slel. Thi der kan ikke herske Tvivl om, at de
dengang lagde cl større Fond af stærke og all opslugende
Følelser i deres Arbejde end vi, som nærmest hælder til
Anskuelsen »lidi af hvert t. lunken Folelse og halv Videnskabeligbed.
Del er gall al stille den menneskelige Følelse op som
Betingelse for Kunstydelsen, fordi Følelieslis-el slorl »et ikke ejer
nogen Mulighed for Udvikling. Kultur og Forfinelse er blot en
Tilspidsning af Følelsen. Raahed og Godhed indlager den samme
Plads som altid. Det erotiske Liv har ikke udviklet sig i
Intensitet igennem Tiderne, hvorfor da kæmpe i dette døde Slof.
Hvis Maalel er at udtrykke den stærkeste menneskelige Følelse,
saa er Kunslens Mo.il naact mod Negerskulpturen. og vi kan
opgive Bestræbelserne.
At Kunslens Maal kunde være og en Overgang bar været en
Undersøgelse af den sferrke (og svage* menneskelige Folelse. er
der vistnok faa moderne Kunstnere, der vil anerkende. Men
derved giver si den realis lisk-psykologiske Kunst sin Plads som
videnskabelig Kunst eller snarere som Videnskab — maaikc en
noget afsides Plads, fordi den Tid arbejdede saa lidt med
Kunstens eget Væsen, med Klemenieme og Kompositionen.
Vi ser den menneskelige Folelse for os som en Sø i
Bevægelse. vi lænker os en ubevægelig Undergrund af Drifl og
Instinkt. medens Skønhnlsfolelsen bevæger sig som Bolger oven
over. Vi tror. at Bølgerne skrider frem og at der sker noget,
men Fysiken la-rer os, at hver Partikel blot gaar i en Cirkel,
go at ikke en Draabe naar fra den ene Bred lil den anden.
Det er nyttigere al fastslaa, at den Dekadence, hvorpaa ri
tror saa fast og hvorom vi laler saa frit. den staar vi midt i.
Kn Tid. hvor all bygges op paa det synlig skønne, hvor Skoler
styrter Skoler i Skønhedens Navn, hvor Skønheden i det
tilfældige bragte Romantikerne til at fremstille del villet tilfældige.
Den fattige Skønhed i Stedet for den rige. Den rene Stil har
lokket os til rene Stiløvelser, Naivitetens Skønhed til del villet
naive. Skønheden i del gamle til det villet ældede. De stoflige
Virkninger og Patinaen slog Benene fra os. Vi vidsle ikke, at
Verden ejer el Fond af Skønhed, som vi har forringet ved at
beskæftige os med det og kun kan berige ved at lade haant
om deL
Vi maa som Videnskaben bort Tro del menneskelige og
subjektive. Kun i det umenneskelige og Trangen til Abstraktion
kan der sporrs et Fremskridt og gores el Arbejde, hvis Facit
ikke som nu ved enhver Opgørelse bliver Nul.
Poul Hrnningitn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
