Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORØGET VIDEN
FØR ieg forsøger al svore Dr. Thomsen, mea ieg
understrege. ai en Diskussion paa Grundlag af Dr. Thomsens
Artikel om »Kun.il og Videnskab« og mine »Betragtninger om
Kunst« cr vanskelig at bringe til el frugtbart Resultat Som
i den gamle Strid om Form og Indhold er vi fra Bunden
uenige Det er en Uenighed, som ligger i Tiden.
Spørgsmaa-lene om Subjektivitet og Obiektiviicl, om Intuition og bevidst
Arbelde. om Følelse og Forstand, om Psykologi og Logik,
snlles imod hinanden i Filosofien, i Arkitekturen, i Maleriet,
endog i Poesien*, og mine Tanker var ikke blevet fremsat,
hvis ieg ikke havde mærke:. al der er en Tendens i den
Retning, leg soger al fastslaa som den rigtige. Saaledes
forekommer det mig. al det maaske havde været nyttigere om en.
der forstod min Tankegang og delte mil Syn paa. hvor
Vanskeligheden ligger, havde kritiseret min Artikel — og
sikkert langt mere knusende for mig. Men maaske kan der
formes nogel selvstændigt ud af el Svar og noget uddybende
for hvad jeg for har skrevet, fordi Dr. Thomsen meget nole
rammer der. hvor en Uddybning savnes. Som Nol Skinnet
af et Forseg paa at overbevise Dr. ITiomsen skal delle altsaa
ikke opfattes, men alligevel vil leg ind imellem disse
selvstændige Betragtninger søge al forstaa Dr. Thomsens
Tankegang. for derigennem mulig at drage nogle Konsekvenser og
maaske ogsaa paavise nogle Uoverensstemmelser. Paa
For-haand maa ieg sige. al leg ligesom Dr. Thomsen tror paa den
moderne Malerkunst, men I Modsæ ning III ham tror leg. al
den. der til enhver Tid reiser Kritik, gavner Kunsten mere end
den. der viljelBst lader sig rive med. og Dr. Thomsens ofte
gentagne Udtalelse om de Slagger, som findes 1 moderne
Malerkunst, synes mig egentlig overflødig. thi del er ikke
Slaggerne, vi skal kritisere men det bedsle i Kunsten. Naar
leg derfor i det følgende fremsætter skarpe Udtalelser, saa
retfærdiggorcs deres Skarphed derved, at leg er en Tilhænger
af moderne Kunst.
Ligeledes maa leg. inden jeg gaar lil Svarel. understrege,
at mine Betragtninger ikke glaldl Kunstnydelsen eller
Arbejdsmanden i det Øieblik Kunsten skabes, men derimod det
faktiske Indhold af den faktisk foreliggende Kunst. Denne
Problemstilling er vigtig, og den er en naturlig Folge af den
moderne Erkendelseslæres Princip, som Kant grundede med
Ordene: »Her er Ikke Tale om Erfaringens Opstaaen men om
del. som ligger I den.« Kunstens Opstaaen og Kunslens Virken
paa Beskueren er et psykologisk-æstelisk Problem. Kunstens
Indhold og Grundlag er el formell og erkendelsesteoretisk
Problem Sporgsmaalct frcmlraadtc klart belyst i mine
Betragtninger om Skonhcd. som Dr. Thomsen ølensynlig Ikke
vurderer saa hojt. Problemets Skonhed er netop det psykologiske
Sporgsmaal om Virkningen af Tingene paa os. og jeg paaviste
her den almene Sætning, al en indre Sa-nmenheeng ar en
hvilken som helst Art. det være sig en naturlig organisk eller en
teknisk ingeniormæssig eller en geometrisk eller en
arkitektonisk eller en kunstnerisk Indre Sammenhæng er altid smuk
(men denne Skonhedsvirknlng kan ganske vist understolies
eller svækkes af den tidsbestemte og den individuelle
Skonheds-folclsc d. v. s. Smagen). Jeg kunde altsaa med Rene tilraabe
alle dem. der arbejder med Problemerne: leres Arbelde vil blive
smukl. naar blot del Problem, hvormed I arbejder, ikke cr
Skønheden. Men at del bliver smukl er ganske ligegyldigt, thi
Virkningen er ligegyldig og Aarsagen: den indre Sammenhæng
er all.
Jeg har i lidligere Artikler brugt en Terminologi, som
maa-ske burde understreges. Jeg har tall om en aktuel og ganske
overfladisk Trang lil en udvendig Harmoni, hvor Harmonien
Wol bestaar i. al Elementerne er forbundne ved et fælles
aktuelt Modsætningsforhold, f. Eks. ved alle at være nye eller,
hvad der ogsaa kan være Mode. ved alle at være gamle. Og
Jeg har tall om den stedse gyldige Harmoni, som er Kunsten
selv. Den overfladiske har leg kaldt Skonheden og den Indre
Sandheden, fordi den er den rigtige Relation imellem de givne
Elemenler. Begrebet Skonhed i vanlig Forsland er derved
*) Lm f Kk*. Jjrfffa Kr JorKtBMDi iilatofitkø PaUiJutisBH bL i I
.Vor Tid*. Ariattktcsi Cbarlti J. Sfhou* ArliLirr i .Arcki^kUn" oj
i »s b»m*rk ligtttHr« <S» <injr DifUrta toriU PorM«
;>u Objrktinnai*.
spallcl I to Bestanddele, som ieg mener det er afgørende at
holde ude fra hinanden: en tidslig. Indholdsmæssig, stoflig og
stadig skiftende Bestanddel, som har beholdt sit Navn
Skønhed som samlende Navn ogsaa for Stilen. Smagen og Moden
og en formel og stcdsegyldig Harmoni, som bærer Sandhedens
Navn. fordi den har Sandhedens Definition. Al denne
Terminologi netop dækker den gængse Brug af Ordet Skønhed
og den gode Kunstners Opfattelse af sit Arbeides Maal.
betragter ieg som utvivlsomt.
Dr. Thomsen soger at svække min Parallelisering af Kunst
og Videnskab, og lian konkluderer, at en saadan er uden
Mening. leg maa dertil sige. al Skolen i Renæssancen viser, at
de kunstneriske Love kan gives i Arv saavel som de
videnskabelige. Al Lærerens Personlighed spiller en storre Rolle
ved Meddelelsen af kunstneriske Resullater og at Indtrængen
i fordums Tiders Stof er særdeles vanskelig,
navnlig naar man staar lavere I kunstnerisk Kultur end Tiden,
hvori mon vil trænge Ind — la del viser maaske en
Særegenhed ved Kunstens Oblekl. ved Arbejdsmaaden som delle
Ob-lekl kræver og ved den øjeblikkelige Situation, men om
Kunstens Værdi og Uforanderlighed siger det intet, som kan faa
os lil at vakle I Troen. Ved Matematikens Opvaagnen efter
Middelalderen krævedes der en lignende Genialilel til fuldt at
trænge ind I fordums Tiders Arbejde og forsi med Descartes’
Analyse fuldenles Arbejdet med at gore Malhemallken almen
tilgængelig. Indtil da stod den i et halvvejs mystisk Skær.
og utallige Fellslutninger og el uendelig energisk og beaandet
Arbejde betegner dens Fremskridt lil en Stilling, hvor vi nu
ikke mere begriber, at den kunde omgærdes med Myslik.
Hvor vi famler os frem. der moder vi straks Mystiken.
deraf »dette ieg ikke hvad«, dette udefinerbare i Kunsten,
denne Svæven ovenover den erkendte Verden. Deraf den
uvidenskabelige Arbejdsmaade. deraf denne Griben til
Intuitionen. naar der skal stirres fremad. Morke vækker Fantasien
og ger Fantasierne lil Førere. Alt dette kendetegner Kunsten
i al Fald i Nutiden. Videnskaben viser heller Ikke. som
Dr. Thomsen skriver, en ubrudt Linie. Middelalderen var for
Videnskaben el aarhundredlangt. mystisk Morke. og vi kan
roligt befinde os I en lignende Overtro og Uklarhed med
Hensyn lil Kunsten endnu e: Par hundrede Aar. som vi allerede
har været del. uden al Sammenligningen med Videnskaben haller.
Vi stempler oltsaaTiden som en kunstnerisk Morkepcriode. VI
mærker nemlig Forskellen mellem den ovrlge Kultur og Kunsten
som en væsentlig Forskel, og vi mærker Forskellen mellem den
gode og den slette Kunst kun som en Gradsforskel. Kunsten
afklædt for Aktualitetens Klædebon slodcr vor kulturelle
Bevidsthed. Dette gælder i allerhøjeste Grad Arkitekturen, hvor
Viljen til at skabe nogel nyt og godi er overordentlig stærk,
men hvor Følelsen overfor det allerede rejste er en ganske
udelt Utilfredshed s: for Sygdommen ved man stadig nye
Raad. men ingen af de til Dato anvendte har hjulpet - og
det gælder ligesaa stærkt Billedkunsten, som berøvet
Aktualitetens Skær blot cr Skrammel for os. Vi kan deraf slutte,
at del er det aktuelle Moment (laget i vid Forstand)
som faar os lil at n-o paa. at Forskellen mellem den gode
og daarllge Kunst er en Væsensforskel, men denne Forskel
findes aldeles ikke i de foreliggende Værker. Det, der gor os
ril Tilhængere af den moderne Kunst, bor ikke være
Resultaterne. skønt vi rives med af dem. men Viljen og Retningen.
Poa Sporgsmaalct. hvor kan en kunstnerisk saa stærkt
bevæget Tid beregnes som en Nedgangsperiode, er der at svare, al
Rorelsen vel er cr Tegn paa. al del maaske gaar fremad, men
forst og tremmest er den et Sygdomstegn. Thi den stadige
Reogeren dækker over. al vi intet reelt faar giort. vi druknes
vores daarlige Samvittighed i Skønhedens. Modsætningerner
og de overraskende Virkningers Vin. Drankeren, som gaar
fra Kafé til Kafé. har sin Dag oplaget.
Jeg stoler derfor ikke paa Dr. Thomsens Ord om
Kunstneren. der betaget af sit Arbejde Ikke skeler lil Siden efler
Virkningen. Disse Ord er for mig en ren Frase. All viser, at
man netop kan arbelde alvorligt og betaget med ydre
Virkninger. og all viser, al del er galt. Dette er netop
Karak-leristlken af den nyere Tid: under Betagethed og i dyb
Følelse er der glort et slorl og alvorligt og spildt Arbeide med
aktuelle Virkninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
