Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mærkes. sikkert i (Irn Hensigt at nrrme sig Naturen, der jo
ingen Penselstrøg viser. Penselforingen er et Middel »om
ethvert »adel til at pengive Idéen i Maleriet. Utvivlsomt kan
et Maleri vicre meget smukL txlen al man »er Penselforingen;
men det er barnligt at tro. al man derved normer sig Naturen.
Saa kande man jo lige saa godt anbringe kulerle Relieffer paa
sit Billede ander del Paiskud. at Legemer er rande.
Der gives i enhver Kunst almindeligt anlagne Udtryksmidler,
og man er en ufuldkommen Kender, hvis man ikke forataar at
I nse deres Antydninger. Et Bevis lierpaa er, al Lægmanden
foretrækker de glatteste Billeder for alle andre, blot fordi dc er
glatte. løvrigl afharnger i en virkelig Mulers Værk alt af den
Afstand. hvori det skal ses. Pna en vis Afstand smelter
Pensel-»trugene »ammen, men de giver Maleriet et Eftertryk, som de
udglattede Toner ikke formaar at frembringe. Ogsaa paa det
mest udfarte Billede kan man forresten, naar man ser det
ganske nær ved. opdage Spor af Penselstrøg og man vilde saa
l^omme til den Slatning, at en Skitse i brede Strøg ikke kande
vække samme Behag »om el meget udfart Billede eller rettere
et Billede adea Spor af Pensel foringen — der gives jo mange
Billeder, hvor man ingen Penselstrøg ser, og som dog aldeles
ikke er færdige.
Penselstrøget tjener, anvendt paa passende Maade, til
tydeligere at fastslaa Genstandenes forskellige Planer. Er
Penselstrøget kraftigt og bredt rykker det Planerne frem; i modsat
Fald lader del dem træde tilbage. Selv i smaa Billeder forstyrrer
Penselstrøget ikke. Man kan foretrække en Teniers for en Mieril
dier en Van der Meer.
Hvad skal man sige om de Mestre, der paa en I nr Maade
betoner Konturen og skjuler Penselforingen? I Naturen gives
der lige saa lidi Kontur »om Penselforing. Man maa bestandig
vende tilbage til de konventionelle Midler, der er Sproget i
enhver Kanst. Hvad er en Tegning i sort og hvidl andet end en
Konvention, som Beskueren er vant til, en Fortolkning af
Naturen, der af Fantasien opfattes som el fuldstændigt Ækvivalent.
Paa samme Maade forholder det sig med Kobberstikket. Der
barer ikke noget skarpt Øje til at se del Utnl af Streger, hvil
Krydsning frembringer den Virkning. Kobberstikkeren vil optiaa.
Det er mere eller mindre sindrigt fordelte Penselstrug. der
snart sisar langt fra hinanden og lader Papirel skinne igennem,
saa Tonen bliver gennemsigtigere, snart er rykkel tæl til
hinanden for at gnrc Tonen fastere — konventionelle Midler,
opfundet og keDdt gyldige af Foleisen, til uden Anvendelse af
Farre at gengive alle Natarens Rigdomme, ikke for den rent
fysiske Synsevne men for del indre Øje. De gengiver den unge
Piges friske Teint, Oldingens Rynker, Stollernes Blodhed,
Vandets Klarhed, Himlens og Bjergenes Udstrækning. Hvis man
beraaber sig paa, at der paa enkelle af de gamle Mestres
Billeder ikke er nogen Penselforing at se. saa maa man ikke glemme,
at Tiden »vækker Strøgene. Mange Malere, der omhyggelig
und-gaar Penselstrøg, fordi dr ikke lindes i Naturen, overdriver
Konturen, der heller ikke forekommer i Naturen. De indbilder sig
paa denne Maade at naa en Tydelighed, der imidlertid kan
virker paa den halvt indviedes uøvede Sanser. De undlader
endogsia, lakket være dette grove, illusionsljendllige Middel, al
give Relieffet lillwrlig Udiryk; den ligeligt stakke Kontur
ophæver nemlig Modelleringen, idet den rykker dc Partier, der
ved enhver Genstand er fjernest fra Ojet. nemlig Konturerne,
frem i Forgrunden.
Den overdrevne Beundring for dr gamle Fresker har bidraget
meget til, at man overdriver Konturerne. Ved denne Teknik
gar materielle Hensyn det nødvendigt at optrække Koalureu med
den største Bestemthed; forresien maa man i denne Teknik
ligesom i Glasnialcriet. hvis Midler er endnu mere
konventionelle. male i store Træk. Maleren søger at bestikke ikke saa
meget ved Farvernes Virkning som ved Liaiemes slorsliacdc
Anordning og Harmoni med Arkitekturens Linier.
Plastiken har sine Love ligesom Maleriet og
Kobberstikket. Mnn lader sig aldeles ikke forstyrre af den Kulde, der
tilsyneladende maa resultere af det anvendte Materiales
ensformige Farve, hvad enten del nu er Marmor, Træ eller Stea,
Elfenben n. s. v. Ojnencs og Haarels Mangel pna Farve er ingen
Hindring for den Arl Udtryk, som denne Kunst tillader. De
runde Figurers Isolering uden Forhold til nogen Baggrund.
Bas-relieffets langt strængcre Fonnskadcr lige saa lidi. Ja, tilmed
Plastiken tillader en malerisk Virkning; Overdrivelsen af visse
Indhulinger eller deres Fordeling bidrager til Virkningen, som
f. Eks. de Huller maa i Sledet for en løbende Linie borer i
visse Partier af Haarct eller i Staffagen, og som i en vis
Afstand mildner deres for store Haardhed og giver dem et Skær
nr Lethed, især i Haarene. hvis Bølgeform man ikke kan
gengive ved en nøjagtig Efterligning.
I den Maade, hvorpaa Ornamenterne behandles i
Arkitekturen, gcatlnder man den Grad af Lethed og lllasion, som
skyldes den maleriske Virkning. Dc modernes Maner gaar ad paa al
gøre Ornamenterne nøjagtig ens, saa al de »el paa nært Hold er af
en udadlelig Korrekthed. I den rigtige Afstand virker dc koldl
eller slet ikke. I Antiken derimod maa man beundre
Dristigheden. og Følelsen for Balancen i disse Kanslydelser: For-
men er overdrevel af Hensyn lil Virkningen, og visse Konturen
Raahed er afsvækket, for at de forskellige Partier kan smelte
sammen.
FORFALD. Efter del sekstende Aarhundrede,
Fuldkommenhedens Tinde, synker Kunsten uafladelig dybere. Den
Forandring. der er foregaaet i Aandsliv og Sæder, er mere Skyld deri
end Manglen paa store Kunstnere; hverken i del syttende eller
attende og heller ikke i det nittende Aarhundrede manglede slore
Talenter. Den almindelige Mangel paa Smag, Middelklassens
tiltagende Rigdom, en ufrugtbar Kritiks stadig voksende
Autoritet, hvis Ejendommelighed det er al opmuntre
Middel-maadigheden og bekæmpe de store Talenter — Aandslirets
Retning mod de nyttige Videnskaber, den stigende Oplysning, der
jager Fantasiens Billeder paa Flugt — alle disse forenede
Aar-sager fordommer paa en Skæbnesvanger Maade Kunsten lil
mere og mere at være underkastet Modens Laner og berører den
enhver hojere Rugt.
Der gives i enhver Civilisatioo kun ét Øjeblik, hvori det er
givet den menneskelige Intelligens at vise hele sin Kraft. Del
lynes, som om der under di»»e korte Øjeblikke, der kan
sammenlignes med et Lyn paa cn mørk Himmel, næslen ingen
Mellemrum gives mellem Morgenrøde og Solnedgang. Natten,
der følger efter, kan være mere eller mindre dyb, men at vende
tilbage til Lyset er amuligt. En Sædernes Renæssance var
nødvendig for al fremkalde en Kunstens Renæssance: delle Punkt
ligger mellem to Slags Barbari, en hvis Aarsag er Uvidenhed
og en anden, endnu farligere, der stammer fra Overdrivelse og
Misbrug. Talentet kæmper forgæves mod de Hindringer, den
almindelige Ligegyldighed lægger ham i Vejen.
HAV, MARINER. Marinemalerc fremstiller som Regel Havet
daarligt. Man kan gore »amme Indvending mod dem som mod
Landskabsmalere. De vil vise for megen Viden. De portrætterer
Bølgerne ligesom Landskabsmalerne portrætterer Træer, Terræn.
Bjerge o. s. v. De beskæftiger sig Ikke tilstrækkeligt med
Virkningen paa Fantasien, der af Detaillernes Mængde alledes fra
Hovedindtrykket, som beslnar af Bredde og Dybde, og som den
sande Kunst kan give os et Billede af.
INTERESSE. Kunsten at koncentrere Interessen paa det
rigtige Punkt. Man maa ikke vise nit. Del synes at være
vanskelig! i Maleriet, hvor Sjælen kun kan lænke sig, hvad Øjnene
iagttager Digteren ofrer uden Mojc det uvæsentlige og forbigaar
det i Tavshed. Malerens Kunsl beslaar i kun at henlede
Opmærksomheden paa det. der er nødvendigt.
OFFER. Hvad man maa ofre. EnstorKaust, Begynderne ikke
kender. De vil vise all.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
