Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLASSISK. Hvilke Værker (nr man kaliir klassiske’1
Sik-krrt dem. drr i alle dern Dele synet bestem! til at Ijene som
Motislcr og Regel. Jeg vilde betegne alle regelmæssige Værker
som klassiske, alle. der tilfredsstiller Sjælen ikke alene ved en
noj-•glig eller slorslaaet eller villig Skildring »C Ting og Folelscr,
men i endnu linjere Grad vol Knhed og logisk Orden, med cl
Ord: ved altlivnd der forstærker Virkningen. idel de forenkle ilrn.
Shakespeare vilde herefter ikke være klassisk, d. v s. egnel
lil al at efterlignes i sin Fremgangsmaade. sit System. De
vidunderlige Partier hos ham kan ikke eller skjile forsone os med
hans Vidtloftigheder. hans evige Ordspil og malplacerede
Beskrivelser Iovrigl er han i sin Kunsl liell igennemsig selv. Itacine
var for sine samlidige en Romantiker. For os er linn klassisk. 3:
fuldkommen. Respekten Tor Traditionen er kun en Iagttagelse
af Smagens Regler, der betinger ni Tradition.
Davids Skole gav sig. skont den var grundlagt paa Antiken.
ganske med l’rette ud for den rigtige klassiske Skole. Netop
Efterligningen, der ofte et meget lidt intelligent, beniver denne
Skole de klassiske Skolers Hovedegenskab. Varigheden. I Stedel
for at trænge ind i Antikens Aand og forene dens Studium med
Naturen, rar den aabenbart kun Ekkoet af en Epoke, hvori
Studiet af Antiken var blevet en Modesag.
Skenl Ordet »klassisk« omfatter Skonheder al ferste Rang,
»aa kan man ogsaa sige, at der gives en Mængde smukke
Værker, man ikke kan belegne som klassiske. Mange forbinder
med Begrebet klassisk Forestillingen om en vis Kulde. Det er
sandt, at en stor Del Kunstnere indbilder sig at være klassiske,
naar de er kolde. Af en lignende Grund tror mange at besidde
Varme, fordi man kalder dem Romantikere. Den sande Varme
bestaar i at gribe Beskueren.
EMNE Emnets Betydning. Emner fra den klassiske
Mylnlogi altid ny: moderne Emner vanskelige at behandle paa
Grund nf. at det nogne savnes og paa Grond nf Dragtens
Fattigdom. Malerens Originalitet giver Emnet dels Nyhed.
Maleriet behover ikke allid at have el Emne. Gengivelsen af
Arme og Ben hos Gtricanlt.
VIDEN. Om del er nødvendigt Tor Kunstneren at være lærd.
Hvordan man kan erhverve denne Viilen uafhængig af den
sædvanlige Praksis.
Man laler meget oin, al en Kunslner maa være universel.
Man siger os. al han maa kende Historien, Digterne, ja
end-ogsaa Geografien; alt dette er intet mindre end unyttigt, men
det er ikke uundværligere for ham end for ethvert andet
Menneske. der vil uddanne sin Aand.
Han har virkelig nok at gine med al samle Erfaringer i sin
Kunst, og denne Videnskab vil han, selv om lian er nok saa
erfaren, aldrig naa helt at beherske.
Øjets Styrke, Haandens Sikkerhed, den Kunst at fore et
Billede fra Undermalingen til den sidste Fuldcndlhed og mange
andre Ting. der alle er af den stnrste Vigtighed, foilanger, at
man vierdem ethvert Øjeblik af sit Liv. Der gives fan Kunstnere, og
taler om dem. Jer virkelig fortjener delle Navn. der ikke
midt paa deres Løbebane eller ved dens Ende erfarer, at de
mangler Tid til at lære, hvad de ikke ved, eller berigtige hvad
man har bibragt dem falske eller ufuldstændige Forestillinger om.
Da Hubens i en Alder af mere end 50 Aar blev sendt som
Gesandt til Kongen af Spanien, anvendte han den Tid, han fik
tilovers fra sine Forretninger til at kopiere de prægtige italienske
Originaler, man endnu ser i Madrid. I sin Ungdom har han
kopieret ubvre megeL Kopieringen, der fuldstændig fonuinimei
af de moderne Skoler, skaffede bam han» kæmpemæssige Viden.
KOPI. KOPIERE. Var næsten alle store Mestres Opdragelse.
Man Ivrer furst sin Mesters Maner, ligesom eu Lærling lærer at
lave en Kniv, oden at vise sin Originalitet. Saa kopierede man
alt, hvad der faldl en i Hænderne af samtidige eller tidligere
Mestre. Maleriet var furst og fremmest ct rigtigt Haand værk.
Man var Billedmager som man var Giarmesler eller Snedker.
Malerne malede Skilte, Ssdler, Faner. De forste Malere var mere
Haamlværkere end vi; de lærte forst rigligt Haandværkel inden
de tænkle paa at gore Karriere. Nu er del omvendt.
FORORD TIL EN ORDBOG. Den alfabetiske Rækkefølge
Forfaderen har valgt, faar ham til at give denne Række
Forklaringer Betegnelsen Ordbog. 1 Virkeligheden vilde denne Titel
knn passe paa en saa vid! muligt fuldstændig Bog. der i
udførlige Artikler gav Besked om alle Kunstens Sporgsmaal. Kan
el enkelt Menneske sidde inde med alle de lil en saadan
Opgaves Losning nndvendige Kundskaber? Utvivlsom! ikke. Hvad
der her bydes er Forklaringer, som Forfatteren har bragt paa
Papiret i den Form. der syntes ham den bekvemmeste med
Henblik paa hans knappe Tid. som han for storste Delen
anvender paa andel Arbejde. Maaske fulgte han ogsaa en
uovervindelig Sky for at indlade sig paa at komponere ea Bog En
Ordbog er ingen Bog: det er et Instrument, et Værktøj til
For-færdigelscn af Iloger elle« andre Værker. Er Sloflet dell i
Artikler kan Forfatteren efter Behag og som han gider
udvide eller indskrænke Materiale!. Han slipper for Overgangene,
Delenes nodvendige Sammensmellning og den Orden, hvori de
bor fordeles.
Skon! Forfaderen maa bekende, a! ban bar slor Respekt
for den cgenllige Bog, saa har han dog — som saa mange
andre Læsere — ofle foll en Slags Vanskelighed ved opmærksomt
at følge alle en Rogi Beskrivelser og Slyngninger, selv naar
Bogen var god.
Et Billede ser man med ét Blik, i al Fald Helhedsvirkningen
og Hovedpartierne. For en Maler, der er vænnet til den lelte
Maade et Billede opfattes paa. er Bogen som en Bygning, hvori
han maa skænke alle de forskellige Sale den ene eller den
anden samme Opmærksomhed uden at glemme dem, han bar
forladt, og uden fra det han kender al konne slutte sig lil del
endelige Indtryk.
Man har sagt, at Floder er Veje. der gaar. Man kunde sige
om Bogcr, at de er Dele af Billeder, der er i Bevægelse, saa
det ene følger eller det andet, uden al det er muligt at ovene
dem alle paa engang. For at forslaa det Baand. der holder
dem sammen, kræves der omtrent lige saa meget Intelligens bos
Læseren som hos Forfatteren. Naar det drejer sig om el Værk
af Fantasien, der udelukkende henvender sig til
Indbildningskraften, saa kan denne Opmærksomhed være en Fomnjelse;
ligeledes ved en godt komponeret Historie: Begivenhedernes og
derei Konsekvensers nodvendige Rækkefølge danner en naturlig
Kæde, som Sjælen uden Anstrengelse følger. Men med et
belærende Arbejde forholder det sig anderledes. Et saadant Værks
Fortjeneste beror paa den Nytte det gor, og derfor maa
Læseren forstaa det i alle dets Dele og uddrage det Indhold, der
sigter til ham. Jo lettere han kan aflede Bugens Lære, des mere
Nytte vil han have af den.
Gives der nu en simplere Fremgangsmaade end uden al
Retorik at inddele Stoffet paa samme ligefremme Maade som
en Ordbog.
Denne Ordbog skal mere behandle den filosofiske end den
tekniske Side af Sagen. Det kan synes mærkværdigt hos en
Maler, der skriver om Kunsl: inange halvlærde har behandlet
Kunslens Filosofi. Deres fuldkomne tekniske Uvidenhed
folekom dem at være rt Fortrin, fordi dc mente, al Beskæftigelsen
med dette Sporgsmaal, der i Virkeligheden er Livssporgsmaalct
i enhver Kunsl, lagde Fagkunstneren Hindringer i Vejen for
æstetiske Studier. De synes al have sat sig fast i den
Indbildning. at deres dybe Uvidenhed om del tekniske gur det muligt
for dem at bæve sig til rent metafysiske Betragtninger, med ét
Ord, at Beskæftigelsen med Haandværket gor Fagkunstneren
uskikket til at svinge sig op til .Eitrtikens Tinder og de rene
Betragtninger, der er utilgængelige for den profane. Hvor gives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
