Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDHOLD
Omslagslitografi ar Svend Johansen.
Emil Bonnelycke. Af G.
Kunstnernes Efteraar&udstilling. Af S.
Fot. efter André Dernin. Orig. tilh. Paul Guillaumc.
Pari*.
Om Studieplanen for den moderne Kunstner. Af
Poal Henningsen. Foredrag holdt i Selskabet for
moderne Kunst d. 13. Nov. 1919.
Kobberstik efter Rafael af Marc Anton. Efter V.
Wanscher: »RnfTacllo da Urbino«.
Original Radering af Johanna Ismen.
Færøske Digte. Af William Heineun.
Den æstetiske Maalestok. Af Arnold Christensen.
Afsluttende Bemærkninger. Af Otto Gelsted.
Gammelt peruviansk Lertnj. Orig. i the American
Museum of Natural History.
Wanschers Bog om Rafael. Af G.
Gabestokken.
Noter.
Litografi af Stiend Johansen.
EMIL BØNNELYCKE
Emil Hennrtycke: Spartanerne. (Lvbecker). Bnnnclycke er et Barn af Stenbroen, Raadhuspladsen hans
naturlige Centrum, hans intime Kontakt tned Storbyens Stemning og Liv har gjort ham til Journalist, han er Dagens Mand,
Midtpunktet for en Lam), selve hans Produktivitet bar ei moderne Tilsnit, han udspyr Digte, Taler. Kroniker,
Prosa-boger. Kunstanmeldelser, Skuespil med en Rotationspresses Rastloshed. Der ulmer i ham ikke en Gnist af romantisk
Længsel efter det forgangne, København et hans Akadien. og selv naar han hyller sit Emne i klassiske Klædebon,
skimter Storbyen igennem del antike Landskab. Bømehjælpsdagen gennem Bomenes Fest, Zoologisk Have gennem
Dyrenes Park.
I sin indre Rigdom et Bevis paa Omfanget af Bønnelyekes ekspansive Evner, i sin Opbygning, der minder om
visse amerikanske Udstyrsfilms. et Vidnesbyrd om hans dristige, men fodle Modernitet, slaar »Spartanerne« som et
Værk, der ikke er Mesterværket, men som er Ungdommen, dansk Ungdom 1919, i en fri, odsel og hvirvlende
Udfoldelse.
Der kan rettes vægtige Indvendinger mod en Bog som »Spartanerne«. De tre parallelt lobende Skildringer,
hvoraf Bogen stykkevis er sammensat, kunde være afbalanceret mod hinanden med storre Finhed og en klarere Forskel i
Stilen. Man kunde tænke sig de tre Dele løbe sammen under en stejlere Stigning og i en skarpere og mere
brændende Klimaks. Og man kan under den bedovende orkestrale Ordpragt, der gor Bonnelycke til en i dansk Literatur
enestaaende Rhetor, undertiden længes efter en storre Tæthed. Pnrgnnns, Økonomi. Ogsaa Korthedens Gave er
en Gave.
Ingen realistisk Krigsskildring af en, der ikke har været med, kun have den gribende Selvoplevelsens Styrke som
en Mac Giils, en Henri Barbusses. Værdifuldere end Billederne fra Verdenskrigen, hvis monotone Voldsomhed ender med
at trætte, forekommer de Breve, den unge Spartaner skriver hjem til sin Elskede under Felttoget mod Athen. Lad
være ut en Spartaner rimeligvis vilde have udtrykt sig mere lakonisk. Brevskriveren er jo i Grunden ingen Spartaner,
snarere en Athenæer, men i Virkeligheden den moderne Dansker. Hans Breve linder deres nærmeste Sidestykke i
DitlefT von Zeppelins lille, uforglemmelige Bog »Elskov«, den skønneste Kærlighedsbog i den sidste Generations
Literatur. Der er i Bnnuelyckes Spartanerbreve Passager af en lykkelig Ynde og lyrisk Flugt, Omhed og Mandighed
forenet til et Billede af Ungdom, der godt kan siges at være af en Art græsk Danskhed.
Værdifuldest er dog Kapitlerne om Rekruttiden i Viborg, ikke den ligegyldige Tendens, men selve Optrinene, der
er set og husket med en glimrende Nujagtighed og sal hen. saa de funkler af Realitet. Der er et Hus, hvor nogle
gamle Mennesker bor, et stille, ensomt liggende Hus. hvor en hæsblæsende, geværskramlende Patrouille braser ind —
det er Solskin. Høns kagler bag Gavlen, en Due (lagrer over Gaarden — Billedet staar i skarpe og faste Omrids med
en egen indre Virkelighed som paa et Maleri af Ring. G.
KUNSTNERNES EFTERAARSUDSTILLING
GENNEM nogle Aar har Kunstnernes Efteraarsuditilling været Tumleplads for levende og expnnsiv Kunstnerungdom.
Af de Malere, som har .Eren af at Udstillingen fra at være Blindtarm paa Charlottenborgs Forårsudstilling er
bleven den furende Opvisning af ung Kunst, mangler iaar bl. a. Rude. ScharfT. Lundslrøm, Svend
Johansen og Hest; disse hør fole Forpligtelsen til, ligesom deres Kammerater, hvert Aar al holde Udstillingen paa et
kunstnerisk Niveau, som vi alle bor kæmpe for at faa saa liojt som muligt. Efter at der nu i liere Aar er sat sna stor
kunstnerisk Styrke ind paa at gorv Udstillingen kvalitativ vægtig, er det ærgerligt at se Resultaterne forspildes, hvis
Malernes Iver kules, fer en Slab af helt unge er kunstnerisk moden til at erstatte dem.
Soin Udstillingen i Aar viser sig maa den snarere betragtes som en Elevudstilling end som en fuldgyldig
Repræsentation for moderne Malerkunst (der er dog Grund til at nævne Debutanten Jon Stefansson. hvis planmæssige Alvor
og redelige Styrke rager op blandt mange uvederiucflige Forsog).
Det er uforstuaeligt, at Udstillingens Censurkomité ikke har kasseret de 100 Billeder, der ophængerteknisk er for
mange og sum kunstnerisk blot er et Minus. S.
Klingen udkommer med et Hefte hver Maaned og koster 30 Kr. om Aaret. Enkelte Hefter 5 Kr. Udgiver: Axel
Salto. Redaktion Emil Bonnelycke. S. Danneskjold-Samsøe, Otto Gelsted. Poul Henningsen, Axel Salto og Poul
Uttenreitler. Redaktionens Adresse: Edv. Giæselsvej 1, Kbhn. F. Tlf. Godlhaab 1870. Expedition: Poul Henningsen,
Udbygade 1. Tlf. Nora 3232, hvortil alle Henvendelser angaaende Forsendelser af Bladet, Abonnement o. s. v. bedes
rettet. Trykning og Litografi udføres i Cato’s lit. Etabi. Raderingerne hos Max Kleinsorg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
