Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN ÆSTETISKE MAALESTOK
Isidsle Ntimer af > Klingen« (der kom mig i Hænder,
fordi et lille Skrift jeg har udgivet, var omlall deri)
ser jeg ikke mindre entl tre Artikler som Indlæg i en
Diskussion om Kunstens Teori. Jeg hilser denne Diskussion
med Glæde som et af mange Tegn paa. at cn ny Tid er
ved at indledes, — en Tid. der lover at lofte lidi af det
Slor. der alt for Isenge har hvilet over Kunstens
Fundamenter. over Stemningers og Folelsers I-o ve over Livs-
værdiers Opstanen i det Hele —.
Det sidste hundrede Aar af den vestlige Civilisations
Historie for Verdenskrigen har været karakteriseret ved el
statlig stigendr Tempo i tlen videnskabelige Tekniks Ud*
vikling. I et statligt, aandelnsl Jag er Oplindelse fulgt
paa Opfindelse for tilsidst. umiddelbart for den slore
Katastrofe. al kulminere i Virkeliggnrelsen af Menneskehedens
anrlusindlangc Drom: Herrediimmel over Lufthavet.
Driipimc. der maatle synes fantastiske, er paa faa Aar
bleven til nugtern Virkelighed. Forlængst har man
gennem Traade paa Havets Ruml sendt Ordrer. Sporgsmaal
og Efterretninger fra Verdensdel til Verdensdel i Ire. fire
forskellige rivende Ordstromme samtidig gennem hver
TraatI — i begge Retninger paa een Gang
Og nu siirer over Havene menneskelige
Taukeudveks-linger udlrvkte i Sprog, omsat i elektromagnetiske
Rystelser i el ufatteligt Virvar, utl af hvilket Instrumenterne
piller hvad der er bestemt for hvert især. benyttende sig
af Rytmernes Sympati, af Resonansen.
Det er saare skont. Men midt i denne larmende
Udvikling kan det hænde man standser forpustet et Øjeblik
og sporger, hvor alt dette furer hen. Har Udviklingsdriften
faart Feber? Er den bleven greben af Forfølgelsesvanvid
mod et Maal, der er en Hallucination?
Del hænder, nt man midt i Travlheden træller paa en
lille Ting. en Melodi eller andel, hvorved Minder kan
hænge, at man ved en pludselig, associativ Hjærneproces
bliver kastet tilbage til den unge Alder, hvor Stjernerne
var nok al undres over. Og da sker det, al man sporger
om ogsaa Menneskene — og l)n — fik Livsixrrdier for alt
del rastløse Jag.
Er Du lykkeligere fordi Du kan llyvc? Er det ikke
sanledes. at kun Overgangen fra ikke al kunne flyve og
til at kunne flyve giver et Plus til Livets Værdi for Dig?
Fir Udvikliiigidriflcn hul i Ryggen’*
Eet cr imidlertid givet: I I.obel af det sidste hundrede
Anr, siden man begyndte at faa Herredomme over de
ulegemlige Naturkræfter (Varme, Elektricitet o. s. v.) er
den lekniske Udvikling i F’orhold lil drt historiske
Tidsrum sket med næsten eksplosiv Hastighed
Hvomanr standser den-1 Bliver den ved i den
geometriske Progression, den i Øjeblikket er inde paa, maa den
i relativ kori Titl una noget fabelagtigt.
Man kunde ane . . .
Men jeg vil ikke være Profet.
I.angt nalurligere vilde det varte al mene. delte
Slorin-Inb mod Herrcdiimmet over hele Naturen var en historisk
Periodr der nu er i Kulmination. Og da kunde del
lænkes. at i hvert Fald noget af del utnaadelige Hjærnearbejde.
der for Tiden cr henvendt paa videnskabelig-tekniske
Fremskridt i F’or bed ring af Livsvilkaar — og i Ødelæggelse af
I.ivsvilkaar, ni nogel af dette Arbejde kunde sættes ind
paa Losningen af de psykologiske Problemer, tier til
syvende og sidst langt mere direkte berorer den
menneskelige Livsværdi.
Et af disse Problemer cr Kunstens Teori og Love. Thi
Kunsten rurer direkte ved Livsværdierne. Og, lad mig
sige del straks: Det nytter ikke at vilde abstrahere
Kunsten fra F’olelser og Stemninger, for Kanst er netop
Operation med følelser og Stemninger, bevidst eller ulievidst.
Den kunstneriske Dom bliver ganske vist altid subjektiv.
Del kan ikke hjælpe at nægie det. Og det kan endnu
mindre hjælpe Hr. Henningsen at paakalde Kants Assistance
til en saadan Benægtelse. thi del er nclop en af Kants
Fortjenester, at have paavist Kunslens Subjektivitet. Lolze
siger megel riglig:
i Die Subjektimtåt des åttelischen L’rteih mit unerbittlicher
Denllichkeil hcrivrgeliol<en ru haben. halte ieh fur eines der
wesentlichsten Yerdiensle, uretche Kants eindring/iche Kritik
sidt envorben hat.»
Der er ingen Vej uden om. Lad os se objektivt paa det
subjektive .... Nej, Otto Gested. tiel er jo en Paradoks!
Snn siger vi: Lad os gore del subjektive til Objekt — —
for vor F’orskning!
Maa jeg her indskyde en Bemærkning om min Definition
af det objektive.
Saafremt tlfr paa Væggen hænger en Ramme, hvori er
udspændt et Stykke hvidt Lærred, saa kan jeg betragte
delte %oni en objektiv Kendsgerning, ifald alle andre (eller
rcltere de aller flesle andre) er enige med mig. Er der
derimod paa Lærredet malel el Billede af f. Fiks. Malisse
og jeg linder, at delte Billede cr cn ren
Skonhedsaaben-haring. er delte en subjektiv Kendsgerning, hvis blot en vis
Del af antlrc, der ser Billedet, cr uenige med mig (hvad
man jo kan være ganske sikker paa). Hvis endelig alle
andre siger, at der slet intet Billede er malet paa
lærredet. og jeg alligevel ser el Billette, er denne Kendsgerning
den hojeste Polens af subjektiv: Ku Hallucination.
Vi ser altsaa at Objektiviteten er baseret paa
Stemmeflerhed — ligesom cl Rigsdagsvalg. Men vi ser tillige, at
en i Principel subjektiv Dom kan fan cn vis Grad af
objektiv Gyldighed gennem almindelig Anerkendelse.
Derfor kan Paul Siern, der forfægter tlen æstetiske Doms
afgjort subjektive Karakter, uden at gore sig skyldig i
Inkonsekvens slutte sit (overordentlig klart gennemtænkte)
Værk: Einfuhlung and Association in der neueren .isthetik,
med denne Sætning-
»Wir zeiglen. dass gerade aus der
associatinns-psycholo-gischen Betnigluugsweise ein Mnssstab fur die objektive
GOltigkcit åsthelischcn Urtcile zu gcwinnen sei.«
Jeg har i mit ar Otto Gelsted omlalle lille Skrift paa cn
skitsemæssig og kortfallel Maade sugt al vise »hvorledes
man gennem Associationsteorien muligvis kan tinde sig
frem lil en Basis for Bedømmelse af Kunst i nogenlunde
almengyldig Betydning«, og jeg har prøvet at pege paa
nogle af de Skær, der truer mesl paa cn saadan
Undersogelses Vej. —
Otto Gelsted kalder Associationsprincippet for en
Abstraktion. Jeg man hævde, at Association, betragtet som
ubevidst Sammenknytning mellem en Folelse og el
Sanseindtryk cr en psvkofysisk. ja maaske endog cn fysiologisk
Kendsgerning, der beror paa molekylåre Forandringer i
visse Dele nf Hjæmens Xakkevindinger. og tilmed cr af
en saadan Art, at den folger bestemte, for Formler direkte
tilgængelige Love.
Det »formale« Princip cr intet Princip. Man kunde
tænke sig principielt at undersøge Formernes .Estetik paa
Basis af Associationer. At Harmoni, Symmetri, geometrisk
Rrgelmæssighcd o. s. v. gor el Indtryk af Lyst i
Modsætning til Ulyst, er temmelig let forklarligt, thi det
»regel-mæssige«, »hele« er naturligvis altid associativt knytlel til
Foleisen »Lyst« i Modsætning til del »iluslaaede«.
»vanskabte«, der saa godi som overalt i Livet modes med el
af foreliggende praktiske Grunde dikteret Indtryk af Ulyst.
Men — Indholdet begrænses af Formen. Og Formen
er i delte Tilfælde en Sitie i »Klingen« Jeg maa slulte.
Jeg vil gure del med el Onske om, al del snart vil lyse
godt op i Kunstteoriens Problemer og om, at man ikke
vil se alt for sort paa Sagen. Det er saa Irist at tænke.
Hr. Henningsen. al vi betinder os hel! i Mnrke. Og tiet
vilde tilmed lyde fæil skurrende, om vi skulde lave
Digterens Orit om til:
»Heiler ist tlas Leben — ernsl die Kunst!«
Arnold Christensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
