- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[2:12]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GABESTOKKEN

Y1LH. KYHX. — I oktober havde ►foreningen for national kunst« en hundredeaarsudstilling af Kyhn’s arbejder,
i Katalogen var en fortale af akademisekretær P. Johansen, hvori bl. a. fulgcnde: »Fra omkring 18711 var Kvhn

mesteren i dansk landskabskunst jævnsides med Skovgaard, og hans mesterskab steg fra aar til aar i fylde og kraft . . .
Han vandt sig her en ubestridelig plads ved deres side. Købke, I.undbye, Skovgaard og Kyhn danner det store
firklover i dansk landskabskunst, indbyrdes forskellige nok og dog saa nært beslægtede, nt ile horer uoploseligt
sammen . . .« Forholdet er fnlgende: Kyhn har et eller to knhkeligncnde studier, mangler ellers fuldstændig Knbkes

arkitektoniske, billeddannende æ\ne, saa velsom Knbkes fnlelse for farvcforhold. Med Skovgaard har Kyhn æmner
tilfælles. men mangler lians rolige monumentalitet og bredde. Med Lundbye har Kyhn næsten intet tilfælles. Lundbye
er den magelose tegner, linjernes mester. Kyhn tegner daarligt. den detallieredo forgrund f. eks. som alle fire benytte,
er spænsligl og intelligent gjort bos de andre, slojt og vagt tegnet hos Kyhn. Naar Lundbye er næsten kubistisk klar
i terrainets planer (»Sjællandsk landskab«. Kunstmuseet), er Kvhn famlende og ss’ag. Kyhn var ingenlunde en mester,
dertil lavede ban altfor mange ubetydelige ting, hvilke udstillingen ihærdigt havde samlet. Kyhn betegner en retnings
dekadence: den stilfolelse. de tre nævnte mestre havde, havde Kyhn en del af til at begynde med if. eks. Johan
Klausens fuldendt skonne billede »Isskruning ved Taarbæk« og den ovenfor afbildede Th. Oppermann tilhurende
figurkom|>osition), men ban mistede den hurtigt, hans »nænsomme fordybelse i alle enkeltheder, sandhedskærligheden
og ægthedsfolelsen, som skyr den virtuosmæssige tillavning, det danske sind for det simple og stærke, den folclse af
samhorighed med naturen, iler bliver lil selvforglemmende ærbmlighed ■ kort sagt, all dette rent ud sagt nonsens
bod ham at folge naturen gennem tykt og Ivndt og saa bliver det jo ofte ved del tynde. Videre skriver F. Johansen
»Der var intet »moderne« ved Kyhn.« Forholdet er. al Kyhn netop for sin tid blev moderniseret, tabte stilfolelsen og
kom ind paa en naturalisme af tvivlsomt værd, han opfattede ikke omverdenen omsat i el rent kunstnerisk slof. som
f. eks. Hans Smith gjorde del. han blev aldrig dilettanten i sig helt kvit.

Aarstallene i sekretær I*. Johausens katalogfortale er sikkert rigtige. I).

LITKItATURNOTER

I en Anmeldelse i sidste Hefte af ..Tilskueren" linder Redaktoren Lejlighed til at formulere sit Syn paa Kritikens
Opgave. Han skriver: »Det er kun for de unge. der foler saa mange Tilskyndelser, at de ligesom maa klamre sig til
el eller andet Dogme, for ikke at mærke Vandene slaa sammen over deres Hoveder, og for de udtorrede Splinter, som
forlængst har glemt, hvad det vil sige at gro. det er kun for disse Læsere naturligt, at komme med lieslemte Krav
til Kunsten, sige til den. at deu skal udtrykke det eller del. som de nu tilfældigvis har faael Oje paa. Vi andre lager

imod. hvad den bringer, dersom den kan bevæge os, og i denne Bevægelse finder vi Rigdom.«

Det er rart. at der foreligger en Tilstaaelse om Principltished Ira Dr. I.evins egen Mund. Man forslaar nu bedre,
at »Tilskueren« er blevet det for Forlaget kompromittende lilerære Pulterkammer den er. Forlængst har dens
Litera-lutbelraglninger tilsat deu sidste Rest af vejledende Autoritet, forla’iigst har deu ophort at være Organ for nogetsomhelst
af literær Betydning herhjemme

Man kan faa et Begreb om Poul Levins stemningsbevægede Kritik, naar man ser ham rose en Louis Moes >bar
ske og yndefulde Lune«, og forstaar saa godt, at de unge »rundtossede Malere«, der er ødelagte af Snobberiet for l’ng’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free