Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AKADEMIETS PORT. I lang Tid har del irriteret Besøgende paa Charlotlenborg. at .Mellemporten ved Thor.
valdsens Atelier har været lukket. Man har derved været tvunget til at gaa helt uden om langs Nyhavn og ned ad
Sideporten dér. naar man skulde besøge Udstillingerne. Akademiets Bibliothek o. s. v. Der siges, at det er paa Grund
af stedfundne Tyverier. Da Tyverierne imidlertid efter Lukningen stadig fortsætter — ikke mærkeligt, da en Mængde
Mennesker nu forvildet løber omkring i Gaarden og gaar ind allevegne under Forsøg paa at slippe videre — synes
Forholdsreglen ikke at have hjulpet. Der turde vel ogsaa være mere Grund til at lukke Porten ud mod Nyhavn, som
saa kunde aahnes af Portneren, hvergang det krævedes. Hvis man tilbringer en halv Time inde i Akademiets Gaard,
kan inan trætTe mindst 211—30 irriterede Udstillingsbesogende, der efter endelig al være komne ud paa Torvet igen,
har mistet al Lyst til Kunstbclragtning. Særlig i Øjeblikket overfor dc finske Gæster, er Lukningen en oplagt
Uforskammethed.
Da altsan Forholdsreglen ikke hnr hjulpet og det paa forskellig Maade er til Géne for en Mængde Mennesker,
opfordrer vi hermed Akademiets Forvaltning lil hurtigst muligt at lukke Porten op igen.
NOTER
FORSØG PAA EN ELEMENTÆR LITERATURFOKTEGNELSE FOR ARKITEKTER. Efterfølgende Navne paa
Ijorten Værker olTenlliggiires i den Hensigt, at give den Arkitekt, der ønsker at studere, Muligheden for en historisk
og faglig Uddannelse. Ligesom man giver den lærclyslnc Nøglen til Bogskabel uden at kunne give ham nogen Metode,
hvorefter han skal studere, saaledes er disse fjorten Navne blot ru Mulighed for en udvidet Horisont, et Slof lil
Berigelse. men med Hensyn til Vejen, som skal gaas og Metoden hvorefter der skal arbejdes synes enhver henvist til at
gætte, lil at gaa efter sin »indre Trang« til at klare Tor sig selv, saalæuge de faa. der ved egne Fejltrin og eget
Studium har vundet sig noget Overblik tier med deres Hjælp og kun støtter de unge i Kravet om mere Viden, men ikke
ved Vejledning om. hvorledes disse Kundskaber skal soges.
De fjorten Bøger omhandler for det første Arkiteklurteori og for del andet Metodelære, d. v. s. Filosofi og
Male-matik. Alene ved Gennemlæsningen af disse fjorten Værker forøger den opmærksomme sin Literatnrfortegnelse med
over hundrede Bind og ad denne Vej naar han da mulig frem til saa megen almindelig Viden, at han kan samle sig
til et foreløbigt Overblik.
Walter Curt Behrendl: Die einheitlirhc Blockfront als Raumelement im Stndtbau. Berlin 1912 Cassirer).
Des Vifnii’/n* zehn BOcher uber Aichitektur Gbersetst von Franz Reber. Stultgart I86.V [Krais & HofTmann’.
Leon Ballista Alberti: Zehn Rucher fiber die Baukunst. ins deutsche tibertragen, eingeleilel und mil Annmerkungen
und Zeichnungen versehrn du reb Max Theuer. Wien und Leipzig 1912. [Hugo Heller & Co.]
Max Theuer: Der griechisch-dorische Periplernltempel. Ein Beitrag zur Anliken Proportionslehre. Berlin 1918.
Wasmuth
W. Flemming: Die Begriindung der modernen Astetik und Kunstxeissenschnft durch Leon llattisla Albcrti. Leipzig
und Berlin 191 C. Tcubner.
Schunmekcr: Alberti und seine Bauten. Die Baukunst. I Heft. IL Serie. Berlin und Stultgart. u. Aa. Spemann.]
Jørgen Fr. Jorgeratn: Paul Natorp som Repræsenlant for den kritiske Idealisme. Kobenhnvn 1918.
Paul Satorp: Philosophie, ihr Problem und ihre Probleine. EinfOhrung in den kritischen Idealismus. 2. AuQ.
GOttingen 1918. Vandeuhoeck «S Ruprerht.
Paul Satorp: Volkskultur und Personlichkeitskullur. ft Vort råge. Leipzig 1911.
Wilhelm It’indelband: Einleilung in die Philosophie. Tilbingen 1914. J. C. B. Mohr
Karl Vorlånder: Geschichte der Philosophie l-II. 4 Aull. Leipzig 1913. Felix Meiner.
A. X. H’hitehead: An Introduction to Mnthematics. London u. Au.
Jules Tannery: Eleinenle der Mathrmatik. Deutsche Ausgabc von P. Klaess. Leipzig u. Berlin 1909. [Teubner.
H. G. 7.tuthen. Forelæsninger over Mathematikens Historie l-II. København 1893 og 1903.
KUNSTMUSEETS AARSSKRIFT 1918. — Det nye Bind af Kunstmuseets Aarsskrift indeholder en statelig Række
geuneinillustrvrede Artikler. Snaledes skriver K. Fåhrcens om Manet-Samlingen i Ordrupgaard, il. Galsehiol om
Eckers-bergs Homeraar, Frederik Poulsen om to italienske RelielTer i Ny Carlsbergs Glyptotek, Hari Madsen om et spansk
Billede fra det 15. Aarh.. erhvervet til Kunstmuseet, Francis Heekell om Wuchlers Portræt af Rigskan.sler Peter
GrilTen-feld, Karl Madsen om Museels Nyerhvervelser af nederlandsk Kunst, Ijeo Sitrane om Dankvarl Dreyers Tegninger og
Chr. Htinkenberg om Polykleitos. Smukt og anseligt soro Heftet er, er del ikke fri for al være lidt kedeligt — en
Undtagelse danner Galscliiøts underholdende Meddelelser om Eckersberg.
Tilsendt: En Samling af Goyas »De%a»lres de la guerra« i den kgl. chalcograliske Bogudgave. Raderingerne Gn-
des udstillet hos Hans Frandsen. Kunslsnleu. Nørregade 2.
* Kunst ny Kultur«, 7. Aarg.. Hefte 3—4, 1919, John Gricgs Forlag. Bergen. Red.: Harry Feti og Haakon
Schetelig. Heltet indeholder bl. a. Gengivelser efter Revolds Udkast lil Udsmykning af Borshallen i Bergen, samt
en Artikel af Olaf Buil om Henrik Lund. der ikke netop viser den udmærkede Lyriker som nogen fremragende
Kunst-skribent. Artiklen er rigt illustreret med Portrætter af norske Skibsrhedere.
• Der Slurm« har med sin tiende Aargang skiftet Format (30 X 21 cm), men Bladet ligner ellers godt nok sig
selv, de samme du-deiner-dir dich-Digte og den samme krampagtige, tyske Ekspressionisme i Træsnit og Tegninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
